Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
31. januar. 2022

Honduras: Ny venstreorienteret præsident indsat – mens parlamentet er splittet i to

Honduras står med en parlamentarisk krise efter præsidentvalget i november 2021. Valgets store vinder, Xiomara Castro slås lige nu med partifællen Jorge Calix om hans rolle i en kommende regering, og håber at kunne lægge et 12 årigt mørkt kapitel i landets historie bag sig.

Der var slåskamp i parlamentet, da Honduras’ nye præsident skulle indsættes. Foto: Orlando Sierra / AFP

Det mellemamerikanske land Honduras fik torsdag ny præsident. Xiomara Castro fra det venstreorienterede parti LIBRE trådte til efter hendes markante sejr ved præsidentvalget i november 2021. 62-årige Xiomara Castro vandt valget ved at slå sin nærmeste konkurrent med mere end 20 procentpoint. 

Castro er gift med den tidligere præsident Manuel Zelaya, som i 2009 blev afsat ved et militærkup, og hun har efterfølgende været aktiv i kampen mod kuppet. I både 2013 og 2017 var hun præsidentkandidat, men tabte officielt begge valg, som skete i en situation med mange beskyldninger om valgfusk udført af den siddende regering.

Slagsmål i parlamentet

I dagene op til Xiomara Castros indtrædelsesceremoni var der uro i nationale parlament i Honduras. Det politiske slagsmål blev udløst af valget til parlamentets formandspost. Castro’s parti LIBRE besad 50 mandater, men der var brug for 65 for at stemme en kandidat ind som formand. Under valgkampen havde Castro indgået en alliance med et midterparti kaldet PSH, som ledes af den kendte forretningsmand og TV-vært Salvador Nasralla. Som tak for alliancen lovede Castro dels vicepræsidentposten til Nasralla, samt formandsposten i parlamentet til en af hans støtter, Luis Redondo.

“Situationen er endnu uafklaret, for Calix har ikke svaret definitivt på tilbuddet. Honduras står således nu med en parlamentarisk krise.”

Det faldt ikke i god jord hos 20 af Libres parlamentsmedlemmer, som valgte at gå sammen med 44 parlamentarikere fra Nationalpartiet, samt nogle mindre partier, og i stedet vælge Jorge Calix som præsident. Det kom til direkte tumult i parlamentssalen, og Calix og hans støtter måtte gennemføre deres afstemning i en klub i udkanten af landets hovedstad Tegucigalpa.

Xiomara Castro valgte at fordømme de af hendes partimedlemmer, der havde stemt på Calix, og 18 blev ekskluderet af partiet, mens to trak sig. Hun argumenterede for, at det var et ”forræderi” og påpegede, at dissidenterne var gået sammen med Nationalpartiet, som er dét parti, der i de seneste år har ledt den gennemkorrupte regering under Juan Orlando Hernández.

Onsdag 26. januar – dagen før indtrædelsesceremonien – meddelte hun dog på Twitter, at hun var ved at forhandle med gruppen omkring Calix, og at hun havde tilbudt ham en post i regeringen. Situationen er endnu uafklaret, for Calix har ikke svaret definitivt på tilbuddet. Honduras står således nu med en parlamentarisk krise.

Løfter om kamp mod fattigdom

Torsdag 27. januar fandt Castros indtrædelsesceremoni så sted, med titusinder til stede på det nationale stadion i Tegucigalpa. Xiomara Castro lovede i sin tale, at Honduras nu ville lægge et mørkt kapitel, med 12 års kup-regime, bag sig. Hun lovede et skarpt opgør med korruption og lovede en økonomisk politik, der skal reducere fattigdom. Det skal ifølge den nyvalgte præsident bl.a. ske igennem et arbejde for at omstrukturere Honduras udenlandsgæld, som lige nu beslaglægger omkring halvdelen af statens indtægter i tilbagebetalinger.

Med til ceremonien var en række latinamerikanske ledere, bl.a. Argentinas vice-præsident Christina Kirchner. Mere kontroversielt var dog tilstedeværelsen af USA’s vicepræsident Kamala Harris. På stadion blev hun mødt af tilråb fra mange tilhørere: ”Llévate a JOH”: ”Tag JOH med dig”. Det var en reference til den korrupte ex-præsident Juan Orlando Hernández, som har styret landet i 12 år). USA har tidligere samarbejdet tæt med netop Hernández, ligesom de også billigede kuppet mod Manuel Zelaya i 2009.

Xiomara Castro overtager et Honduras hvor omkring 60 % af befolkningen nu lever under fattigdomsgrænsen, hvilket har fået mange til at søge væk. 319.000 honduranske immigranter blev sidste år standset ved grænsen mellem USA og Mexico.


Om skribenten

Andreas Bülow

Andreas Bülow

Forfatter til bogen ”Den venezuelanske revolution – øjenvidneberetning og analyse” (2010). Andreas er aktiv i Hands Off Venezuela, Enhedslisten og foreningen Socialisten. Læs mere