Hvad AI har lært mig om klassekampen – og hvad klassekampen har lært mig om AI

Jeg kan med glæde se, at Rosa Lund og Victoria Velasquez endelig har åbnet debatten om AI her på venstrefløjen. Det har jeg længe ventet på.

Som nørd finder jeg AI spændende, især fordi der inden for forskningen ikke er enighed om, hvad begrebet egentlig dækker over. Men jeg mener, at forfatterne ukritisk gentager Silicon Valley’s PR-retorik, når de hævder, at AI automatisk vil gøre os mere produktive.

Der er nemlig meget lidt, som understøtter denne påstand, særligt når man ser på kvaliteten af det output, AI genererer. AI kan være nyttig til mønstergenkendelse og automatisering, men det kræver stadig ofte menneskelig intervention for at sikre nøjagtighed. Den upræcise natur af mange AI-resultater kan faktisk føre til ineffektivitet snarere end produktivitetsgevinster.

AI og klassekamp

Selv om AI er fremragende til at finde mønstre i store datamængder, er det vigtigt at forstå – at det er stort set alt, AI kan. Den er særlig nyttig i situationer som medicinsk billedanalyse, hvor den kan identificere potentielle tegn på kræft i et tidligt stadie. Men selv her er der behov for menneskelig verificering af resultaterne. 

Når man taler om effektivisering gennem AI, ser man ofte det modsatte: At virksomheder skærer ned på ansatte og overlader de resterende til at følge algoritmer, som vi ser hos Amazon, Wolt og Uber. Dette handler ikke om at gøre arbejdet lettere eller mere produktivt, men snarere om at presse mere ud af færre ansatte under strammere kontrol. 

Når man taler om effektivisering, taler man altså direkte ind i arbejdsgivernes lyst til at spare på ansatte. Det er med andre ord klassisk klassekamp. Det bør vi på venstrefløjen kunne gennemskue og vide, hvordan vi bekæmper. 

Kunstig intelligens er ikke en uundgåelig udvikling

AI og andre algoritmer behøver ikke nødvendigvis at have indflydelse på vores liv. Det er ikke en uundgåelig udvikling, selvom det nogle gange kan fremstå sådan. Det er derimod et bevidst valg, vi som samfund tager. Og derfor har vi også mulighed for at modsætte os den indsnævring af rettighederne, som digitaliseringen i Danmark har ført med sig gennem de seneste år.

Flere steder i verden har virksomheder, der har implementeret AI, allerede valgt at trække brugen tilbage, fordi teknologien simpelthen ikke har vist sig at være effektiv i forhold til omkostningerne. Der er dog stadig virksomheder, som finder det økonomisk fordelagtigt at fyre medarbejdere og bruge AI til at lave billeder eller tekst, som måske ikke er af høj kvalitet, men som er “godt nok”. 

Problemet med AI er, at dens evne til at finde mønstre ikke nødvendigvis kan omsættes til konkrete opgaver, der kræver præcise svar, som for eksempel et vagtskema. AI excellerer derimod i at generere vage e-mails og andre opgaver, hvor korrekthed ikke er kritisk.

Hvis vi har brug for nøjagtighed, kan jeg pege på et vagtplanlægningssystem, jeg udviklede som studentermedhjælper hos Codan for over 20 år siden. De bruger det stadig i dag. Der er ikke noget særligt ved det software. Udover at det fungerer.

Hvem er Morten Skov? Spørg ChatGPT

Når jeg prøver at stille spørgsmål om mig selv til ChatGPT eller andre store sprogmodeller, kan de i første omgang give nogle oplysninger om mig, som jeg også nemt kunne finde med en hurtig søgning på DuckDuckGo.

Det interessante opstår, når jeg spørger, om Morten Skov har noget politisk tilhørsforhold; så får jeg en længere beskrivelse af FH-formand Morten Skov Christiansen. Det giver mening, men det kræver, at man kender til forskellen for at forstå, at det ikke handler om mig.

En simpel Google-søgning kunne finde frem til mit aktivistarbejde i Enhedslisten. Dette er et trivielt eksempel, som mennesker nemt kan se igennem. Men det kan algoritmen ikke, og det bliver problematisk, hvis vi accepterer, at et godkendt svar lige så godt kan være 2+2=5 som 2+2=4.

Det eneste, man kan være 100 procent sikker på, er at AI kræver enorme ressourcer, som kunne anvendes bedre til gavn for verdens befolkning. Allerede nu er der tydelige tegn på, at virksomheder som Google og Microsoft har øget deres energiforbrug markant, siden de begyndte at implementere AI – til trods for at de for nogle år siden lovede at blive CO₂-neutrale.  Det er vel ikke en god måde at bruge klodens resurser på?

Vi har brug for en seriøs og velinformeret debat på venstrefløjen om, hvordan AI og andre teknologier påvirker os som mennesker. Det kræver dog, at vi sætter os grundigt ind i emnet, før vi lader ChatGPT styre vores tanker eller bare følger Silicon Valleys fortællinger.

Hvis man vil vide mere om AI og teknologi med et kritisk og venstreorienteret blik, vil jeg anbefale, at man følger:

Cory Doctorow på Pluralistic.

Ed Zitron på Where’s Your Ed At?

Brian Merchant på Blood in the Machine.