Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
30. juni. 2020

I sidste uge ramte racismen folketingssalen

Racisme-debatten er kommet i Folketinget. Hvis man ikke vil stå ved racismen, burde man droppe diskriminerende lovgivning, mener Elsebeth Frederiksen.

Illustration: Almen Modstand

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Da Pernille Skipper og Sikander Siddique satte racismen på dagsordenen i Folketinget, var reaktionen nærmest latterlig. Hvis man ikke vil stå ved den danske racisme, burde man droppe diskriminerende lovgivning, skriver Elsebeth Frederiksen.



Af Elsebeth Frederiksen

Jeg er den type, der godt kan sidde og se timers debat i folketinget. Hvis det handler om emner, der interesserer mig. Dog fik jeg ikke set ugens store debat live, men måtte finde den på hjemmesiden dagen efter. Hold da op! Det var en mavepuster for mig. Det ramte hårdt. Det gik op for mig, hvor stor en splittelse, der er i den danske befolkning, og blandt dem der er valgt til at repræsentere dem.

Selvfølgelig har jeg aldrig været i tvivl om, at Nye Borgerlige og Enhedslisten ikke er enige om ret meget, men at uenighederne skulle udtrykkes med ekstreme og overdrevne ansigtsudtryk og råberi, blev jeg overrasket over. Når debatten koger sådan op i folketingssalen, kan man jo heller ikke forvente, at befolkningen kan debattere på et normalt niveau med respekt for andres holdninger.

Folketinget blev en skraldespand. Den blev en skueplads for alt dét, jeg og mange andre ikke ønsker i vores samfund. Men hvad skete der egentlig?

Almen Modstand

• Bevægelse startet som reaktion på regeringens lovpakke om de såkaldte ghettoer. Mange aktive er selv bosat i de almene boligbyggerier, som er under angreb i pakken.

• Beskriver sig selv som partipolitisk uafhængig og udenomsparlamentarisk. Aktionerer i hele landet og opfordrer alle, der kan tilslutte sig bevægelsens 7 grundregler, om at bakke op om initiativet.

• Læs mere på · Læs mere på Almen Modstands hjemmeside

+

Jo, Pernille Skipper italesatte racismen i samfundet. Det samme gjorde Sikander Sidique. I stedet for at argumentere mod deres udsagn, begyndte Lars Boje Matthiesen(NB) at råbe. Pia Kjærsgaard blev forarget og Pernille Vermund og Mette Thiesen var så teatralske i deres mimik, at det virkede latterligt.

Og hvorfor bliver repræsentanter for de to partier så vrede over at få at vide, at der findes racisme i Danmark? Jeg kan ikke grave mig ind i deres hjerne og forstå dem. Men jeg kan sætte mig ind, at det må gøre lidt ondt at blive konfronteret med sine egne holdninger – især når de ikke vil være ved det.

Diskriminerende lovgivning

I sidste uge lancerede Almen Modstand et borgerforslag om at afskaffe ghettoloven. Den lov, der ifølge mange er diskriminerende, fordi den deler folk op i vestlig og ikke-vestlig.

Dansk Folkeparti siger, at de er farveblinde, at dele folk op i brune og hvide er racistisk. Men er det ikke præcist dét, de gør med ghettoloven? Det hedder bare ikke brun og hvid men ikke-vestlig og vestlig.

De deler folk op. Folk der ikke kan ændre på der de er eller hvor de er født.
Tag f.eks Jumana fra Tingbjerg. Hun er højtuddannet, og driver egen selvstændig virksomhed.

”Jeg er ikke engang gift eller har en masse børn, så jeg er ikke blevet tvangsgift eller udsat for social kontrol,” forklarer Jumana.
Men fordi hun bliver betegnet som ikke-vestlig, trækker hun ned i statistikken for Tingbjerg.

Hun er en af den gruppe, der er for mange af. De ikke-vestlige. Dem der ikke er velkomne.
”Jeg kan ikke ændre, hvor jeg – eller mine forældre – kommer fra og har heller ikke lyst til det,” fortæller Jumana. ”Selvom jeg flytter ud i et parcelhuskvarter, så er jeg stadig en person, der ikke er velkommen i en såkaldt ghetto.”

“Alt hvad jeg har skrevet hidtil er ligegyldigt, da mine forældres ophav gør mine forældre og jeg til en parameter for, at Vollsmose er en ghetto, og der dermed skal rives ned og straffes”

Jeg er selv blevet drillet, da jeg var barn, blev kaldt brilleabe og tykke. Jeg kunne jo ikke gøre for, at jeg havde briller. Men selvom jeg blev drillet med noget, jeg ikke selv kunne gøre for, bliver jeg jo stadig ikke diskrimineret på grund af det. Jeg får ikke at vide, at jeg ikke må bo i et bestemt boligområde, fordi jeg har briller. Nej, det ville jo være vanvittigt, ikke.

Men sådan er det jo for beboere i de såkaldte ’ghettoer’. De kan ikke ændre deres hudfarve – eller hvor de er født

Alt andet underordnes ‘ikke-vestlighed’

Et andet eksempel er Ibrahim fra Vollsmose. Han er 19 år, lige blevet student og er meget aktiv i sit lokalområde, hvor han blandt andet sidder i afdelingsbestyrelsen. ”Mine forældre flygtede til landet i en alder af henholdsvis 9 og 12 år. De har begge taget en uddannelse og er begge i beskæftigelse. Jeg er født her i Danmark, er dansk statsborger, lige blevet student og skal på universitetet her efter sommer.

Til dagligt er jeg engageret i flere indsatser, som arbejder på at løse nogle af de udfordringer, som Vollsmose står over for. Nu kommer det skræmmende. – Alt hvad jeg har og gør, det er ligegyldigt, da mine forældres ophav gør dem og mig til parameter for, at Vollsmose er en ghetto – og der dermed skal rives ned og straffes. Mine forældre bliver betegnet som ‘ikke-vestlige’ og jeg ‘ikke-vestlig efterkommer’. Det er sørgeligt!”

Giver det ham en følelse af inklusion? Nej, det skaber faktisk et distanceret forhold mellem ham og det resterende samfund, når hans etnicitet, som han ikke selv har valgt, bliver problematiseret så voldsomt.
Hans forældre har begge uddannelse og arbejder. Men fordi de samtidig kommer fra et ikke-vestligt land, tæller de også negativt i statistikkerne. – Bare fordi der er et rigidt og diskriminerende system, som gør forskel på mennesker.

I Aarhus er det bedste eksempel Rabih Azad-Ahmad. Han er i dag rådmand for kultur- og borgerservice og uddannet jurist. Og så er han vokset op i Gellerup. Det vil sige, at han også talte med negativt i statistikkerne, fordi han har rødder i Libanon.

Kan I ikke se, hvor dumt det er?

Ibrahim el-Hassan til aktion med Almen Modstand i Odense. ”Jeg er ikke-vestlig” står der på hans skilt og på den kasse, han står i. Fotograf: Flemming Falkenberg Hansen

Bygget på fordomme

Jumana møder mange fordomme. Ikke kun på grund af hendes rødder, men også fordi hun bor i Tingbjerg. ”Jeg er selvstændig, så folk kan ikke forstå, hvorfor jeg har valgt at bo i Tingbjerg.” Jumana passer ikke ind i de kasser, som politikerne sætter beboerne i de boligområder i. Og medierne fremmer politikernes kategorisering.

”Jeg ser ikke nyhederne på tv. Journalisterne er ikke dygtige nok, de tjekker ikke fakta, stiller ikke gode spørgsmål til politikerne, og deres fordrejning og sprogbrug er med til at stigmatisere ikke-vestlige fordomme. Personlige meninger som “jeg har oplevet”, bliver pludselig fakta. ”De bliver mikrofonholdere – og dermed forsvinder nuancerne,” forklarer Jumana.

Politikerne har længe slået på tromme for at råbe vagt i gevær over for borgere med ikke-vestlig herkomst, som pr. automatik betyder muslimer. På den måde slipper man samlet for at forholde sig til og gøre noget for de mest udsatte i Danmark: Arbejdsløse, mennesker uden uddannelse, lav indkomst, handicappede, socialt udsatte, pensionister og hjemløse. På den måde vil der altid være en gruppering, man kan kigge yderligere ned på.

Vi skal ikke finde os i, at endnu en gruppe bliver udsat for samme diskrimerende behandling. Derfor er det også vigtigt at skrive under på vores borgerforslag. Politikerne skal have kamp til stregen.

Skriv under på borgerforslaget her.



Om skribenten

Elsebeth Frederiksen

Elsebeth Frederiksen

Elsebeth Frederiksen er Gellerup-korrespondent for Solidaritet. Hun er aktiv i Almen Modstand, og er redaktionssekretær for Brabrand Boligforenings beboerblad Skræppebladet   Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER