Internationalt overblik: Wall Street, vaccineslåskamp, fredspriser, militærkup og russisk korruption

Solidaritets redaktør holder dig opdateret på den forgangne uges begivenheder fra hele verden. Denne uge med nyheder fra Wall Street, Myanmar, Rusland, Nobelkomitéen og en vaccine-slåskamp mellem EU og Storbritannien.

Af Morten Hammeken

Har du et tip til en nyhed fra verden, du synes skal med i næste uge? Så kontakt mig her

Wall Street vs. Reddit

Den amerikanske spilforhandler Gamestop har længe været i krise, og lukkede sidste år 462 butikker. Men nu er virksomheden pludselig blevet det helt store samtaleemne i finansverdenen, efter dens aktier er steget med hele 2.000 %. Det skyldes dog ikke noget, Gamestop selv har gjort, men derimod at computerspils-forhandleren er blevet omdrejningspunkt i en handelskrig mellem store investeringsfonde og amatør-investorer på ‘Wallstreetbets‘ (WSB). Sidstnævnte er et diskussionsforum på hjemmesiden Reddit, hvor brugerne kan diskutere aktiehandel – og sætter en ære i at stikke en kæp i hjulet på de store spekulanter.

Det hele startede, efter at en række af de store spillere havde ‘shortet’ Gamestop-aktien, altså spekuleret i at den skulle tabe værdi, for så at købe aktierne tilbage med profit på et senere tidspunkt. Aktieshorting foregår konstant, men denne gang klappede fælden, da Reddit-brugerne i en koordineret indsats investerede massivt i at opkøbe de udbudte aktier. Prisen på en Gamestop-aktie steg på kort tid fra 2,5 $ til hele 500 $, og eftersom shortede aktier skal købes tilbage senere, står investeringsfirmaer som Melvin Capital nu til at tabe milliarder på affæren.

De mange små aktie-gamblere måtte dog hurtigt sande, at det ikke er risikofrit at blande sig i storkapitalens interesser. Mange af forummets medlemmer bruger appen ‘Robinhood’, som kan bruges til at handle med aktier. Robinhood har over 13 millioner brugere, og har – som navnet antyder – markedsført sig på at give almindelige mennesker adgang til et finansmarked, der normalt er forbeholdt større fisk. Det viste sig dog at være mere PR end virkelighed, da Robinhood hurtigt satte en stopper for handlen med Gamestop-aktier.

Investorerne fra ‘Wallstreetbets’ står dog fast, og virker fast besluttede på at gøre Gamestop-affæren til en yderst dyr omgang for de paniske Wall Street-pengemænd. “Lad mig gøre én ting klart: Jeg beholder aktien i den her uge, næste uge og ugen efter, for jeg har tænkt mig ALDRIG AT FUCKING SÆLGE DEM“, skrev en af brugerne på siden mandag morgen. Den kommentar fik 2.000 positive stemmer på tre timer. Men også uden for boblen lader opbakningen til at være helt og holdent på Reddit-brugernes side, og en lang række personer – fra milliardæren Elon Musk til senator Ted Cruz – har kritiseret Robinhoods forsøg på at blande sig i forløbet. “Det er virkelig pudsigt at se Wall Street-investorer, der længe har behandlet økonomien som et casino, brokke sig over, at andre behandler markedet som et casino”, skrev Alexandria Ocasio-Cortez på Twitter.

I mellemtiden er antallet af brugere på ‘Wallstreetbets’ vokset næsten lige så eksplosivt som Gamestop-aktien, og sidens antal brugere er på en uge steget fra 1,5 millioner til 7,7 millioner abonnenter. Gary Kusin, der i sin tid stiftede Gamestop, opsummerede nok bedst den følelse mange har siddet med: “Jeg lavede mig en skål popcorn”.

Hvis du vil følge med i den videre kamp mellem r/wallstreetbets og finanskapitalen, kan du gøre det lige her på deres subreddit, hvor du blandt andet kan se, hvilken aktie de planlægger at gå efter næste gang. De har også lige købt en reklame på Times Square i New York, og det kunne være blot første kapitel i en spændende ny tendens.

EU vs. AstraZeneca vs. Storbritannien

I takt med vaccinerne mod coronavirus bliver rullet ud, er der begyndt at være kamp om forsyningerne. Den engelsk-svenske medicinalgigant, AstraZeneca kom i denne uge i mediernes søgelys, da virksomheden meddelte, at man ikke kan levere den aftalte mængde vacciner til EU-landene, der har lavet en aftale om forhåndsindkøb. Det har fået en række af unionens medlemslande til at reagere i skarpe vendinger, og EU-præsident Charles Michel, har gjort det klart, at man vil undersøge “alle juridiske værktøjer”.

En del af forklaringen på landenes utilfredshed er også samtidig en forsmag på, hvilke slagsmål Brexit kan medføre i de kommende år. For mens EU-landene har fået besked om, at mere end halvdelen af de lovede vacciner kan blive forsinket, har virksomheden ifølge BBC ikke haft problemer med at levere vacciner til Storbritannien, der ligeledes har købt vacciner til eget forbrug af AstraZeneca. Mistanker og beskyldninger fyger nu rundt om, at virksomheden har sendt vacciner fra sin fabrik i Belgien til Storbrittanien siden december. Virksomhedens direktør afviste dog beskyldningerne i et interview med den italienske avis la Repubblica.

Bag uenigheden ligger også en diskussion af, hvem der egentlig skal høste anerkendelse for udviklingen af vaccinen, og dermed også de store profitter, det åbner for. Mens grundforskningen bag mange vacciner foregår på offentlige universiteter, bliver store dele af videreudviklingen og den konkrete afprøvning nemlig overladt til medicinalindustrien. I det konkrete tilfælde kan man for eksempel spørge, om AstraZeneca har fuld råderet over, hvem der skal modtage vaccinen, når bl.a. Oxford University har leveret afgørende forskning til dens udvikling?

Er du interesseret i at høre mere om diskussionen af vaccinefremstilling, har den engelske journalist Owen Jones taget en snak med eksperter på området. Hør udsendelsen her.

Navalny-familien vs. Putin-syndikatet

Der gik ikke mange sekunder, fra Alexei Navalny var landet i Rusland, til han sad i håndjern. Oppositionspolitikeren vendte tilbage efter et ophold i Tyskland, hvor han var blevet behandlet for et giftmord-forsøg, der med al sandsynlighed var orkestreret af den russiske stats efterretningstjeneste, FSB.

Kort forinden havde Navalny udgivet endnu en af sine afslørende videoer, der handler om den gennemgående korruption i toppen af det russiske samfund. Hvor andre videoer har sat spotlyset på bl.a. landets tidligere præsident, Dmitri Medvedev og dennes korruption, var fokus denne gang på tsaren himself. I ‘Putins Palads’, der foreløbigt er set mere end 100 millioner gange på Youtube, kortlægger Navalny og hans team af undersøgende journalister et slot, der tilhører Vladimir Putin. Her finder man alt fra underjordiske tunneler til udkigsposter ud mod Sortehavet til en indendørs ishockey-bane under jorden og kæmpe vingårde, som afskærmer det dekadente palads fra omverdenens nysgerrige øjne. Putin selv har afvist at eje det enorme luksuspalæ.

Det er dog ikke kun Putin, men også hans elskerinder, familie og de gode venner fra tiden i Sankt Petersborg, der er blevet afsløret i filmen, og Navalny har igen på overbevisende facon dokumenteret et hæmningsløst oligarki i toppen af Rusland. Navalnys reportage og efterfølgende anholdelse har igen fået tusinder af russere til at gå på gaden mod det korrupte forbrydersyndikat, der styrer landet med hård hånd. Og ganske som sædvanligt har Putins autoritære styre reageret prompte med massivt politiopbud i alle større byer og udgangsbegrænsning i bl.a. Moskva. Et af de mere absurde billeder kom i ugens løb fra Krasnoyarsk i det sydlige Rusland, hvor en gruppe fredelige demonstranter blev omringet af flere politibetjente, end der var aktivister til stede ved selve demonstrationen.

Også Alexei Navalnys bror, Oleg Navalny blev i ugens løb arresteret, og hans kontorer ved ‘antikorruptions-fonden’ blev ligeledes ransaget. Hans kone, Yulia Navalny er også blevet én af landets fremmeste symboler på modstanden mod Putin, og er ifølge CNN muligvis selv forsøgt forgiftet tidligere på året. Hun har gjort det klart, at hun vil fortsætte kampen, hvis hendes mand bliver dømt for korruption.

Vladimir Putin ligner en presset mand, men er før styret igennem store folkelige protester. Denne gang er der dog ikke opbakning fra hans tro væbner i Det Hvide Hus, Donald Trump. Den nye Joe Biden-regering har været ude at kritisere arrestationen af Alexei Navalny, og der er lige nu stor international opmærksomhed på situationen. Hvis du endnu ikke har fået set dokumentaren om ‘Putins Palads’, der får selv de største huse i ‘MTV Cribs’ til at blegne, kan den findes lige her.

Myanmar: Aung San Suu Kyi og Win Myint fjernet ved militærkup

Myanmars demokratiske ambitioner led i den forgange uge et knæk, da landets militær afsatte den demokratisk valgte præsident, Win Myint, og erklærede militær undtagelsestilstand i et år frem. Mens der nok ikke er mange, der har hørt om Myint, ringer hendes premierminister, Aung San Suu Kyis navn nok en del flere klokker. Hun sad i fængsel fra 1989 – 2010, og blev i perioden én af verdens mest profilerede politiske fanger, da hun i 1991 modtog Nobels Fredspris.

Suu Kyi kom efter løsladelsen i parlamentet ved valget i 2012, og hendes parti vandt en jordskredssejr i 2015. Landets militær har dog hele vejen igennem beholdt meget af sin magt, og har igen trådt ind og overtaget styret med landet. Påskuddet var denne gang beskyldninger om fusk ved det nyligt afviklede valg i november 2020. Ifølge BBC har Suu Kyi opfordret sine støtter til at gøre modstand mod kuppet. Det frygtes nu, at der igen vil flyde blod i Rangoons gader, og at landets spæde demokratiske begyndelse vil blive rullet tilbage til tiden før 2011, hvor landets militærdiktatur havde siddet på magten siden 1962.

Billedet af den nu afsatte Suu Kyi er dog ikke det samme som i 1990’erne, hvor popstjerner som Bono fra U2 og Coldplay’s Chris Martin lavede kampagner for hendes frigivelse. Det skyldes særligt behandlingen af Rohingya-folket, der udgjorde et muslimsk mindretal i det buddhistisk dominerede Myanmar. Under Suu Kyis ledelse anslås mere end 750.000 rohingyaer af FN’s flygtningekommissariat at være flygtet til Bangladesh, og titusinder af dem er omkommet i et folkemord, der af Amnesty International betegnes som en forbrydelse mod menneskeheden.

Fra fredspris til folkemord: “Vis mig et land uden menneskerettighedsproblemer”, svarede Aung San Suu Kyi koldt, da den internationale kritik begyndte at hagle ned over den nu afsatte statsleder over mordet på rohingyaerne. Hvis du vil læse mere om, hvad der er gået galt, kan du starte med den her grundige baggrundsartikel fra The Guardian.

Fredspris eller syg joke?

Det er ikke kun Aung San Suu Kyi, der i de seneste år har blakket Nobelfredsprisens ry. Også tidligere modtagere af prisen har stillet spørgsmål ved, hvad der egentlig berettiger international anerkendelse som en fredsforkæmper. Den forhenværende israelske premierminister, Menachem Begin modtog i 1978 prisen for at have forhandlet fred mellem Egypten og Israel, men støttede senere i sin tid som premierminister den kristne falangist-milits, der massakrerede palæstinensiske flygtninge i “Sabra og Shatila-massakren” i 1982. Også tildelingen af prisen til Barack Obama i 2009 svækkede for mange dens troværdighed. Først og fremmest havde Obama ikke en gang siddet ved magten i et år, da han modtog den, og hans politik med at dronebombe gjorde også prisen til et besynderligt valg set i bakspejlet. “Nobels fredspris er en hvem-er-hvem liste over krigshøge, hyklere og krigsforbrydere”, skrev Arwa Mahdawi i The Guardian i 2017.

I denne uge blev årets kandidater så præsenteret. Her blev det igen understreget, at nomineringsudvalget ikke er uden humor, da Jared Kushner – ekspræsident Trumps svigersøn – viste sig at være blandt de nominerede. Donald Trumps ihærdige forsvarsadvokat (bogstaveligt talt), Alan Dershowitz har nemlig som Harvard-professor i jura mulighed for at nominere kandidater, og har benyttet lejligheden til at sætte Kushners navn på listen, der i år også omfatter Greta Thunberg, sunhedsorganisationen WHO og føromtalte Alexei Navalny.

Baggrunden for at indstille Kushner til prisen er hans rolle i at forhandle en normalisering af forholdet mellem blandt andet Israel og Marokko på plads. Graver man bare et spadestik dybere, er der dog snarere tale om en vaskeægte lokumsaftale, hvor Marokko anerkender Israel, til gengæld for et carte blanche til at invadere Vestsahara, som landet hævder at have ret til.

Blandt fredsduen Kushners andre store bedrifter kan nævnes våbensalg til Saudi Arabiens krig i Yemen. Ifølge New York Times var aftalen om at sælge våben for mere end 600 milliarder kroner til landet Kushners værk. Han menes også at have været en af de ivrigste fortalere for at sælge atom-teknologi til sin gode ven, den saudiske kronprins Muhammed Bin Salman. Svigerfar Donald er i øvrigt også nomineret til prisen igen i år. Indsæt selv dåselatter.

Hvis du vil have dig et godt grin mere, kan du læse mere om vinderne af Nobels Fredspris gennem årene her.

Har du et tip til en nyhed fra verden, du synes skal med i næste uge? Så kontakt mig her