“Jeg kender jeres vrede” – Det franske valg set fra Paris’ gader

Første runde af den franske præsidentvalg løb af stablen i går 10. april. Jeg startede dagen ud med at tage med mine bedsteforældre hen for at stemme i Dizy Le-Gros, en lille nordfransk landsby i regionen Hauts-de-France. Jeg så dem vælge to papirer med to forskellige kandidater på, hvorefter de i en boks skulle lægge den ene i en lille blågrå konvolut, og smide den anden i skraldespanden. Det er sådan stemmeprocessen fungerer her, i hvert fald ude på landet. Efter en stor obligatorisk frokost hjemme i køkkenet kørte jeg mod Paris, hvor jeg ville dække valget lidt nærmere om aftenen.

Efter et kort ophold og kameratjek gik jeg ved en 19-tiden mod Cirque D’Hiver, der ligger i det 11. arrondissement et sted på strækningen mellem Place de la République og Place de la Bastille, hvor La France Insoumise og Jean-Luc Mélenchon holdt valgaften. Inde på Cirque D’Hiver, hvor Mélenchon også ville vise sig senere på aftenen, var pressen med. Jeg holdt mig udenfor, hvor en stor gruppering af Mélenchons tilhængere var samlet med viftende L’union Populaire flag og bannere.

“I modsætning til i Danmark har man næsten det præcise valgresultat allerede kl 20, så da jeg ankom en halv time inden, var stemningen allerede fyldt med både spænding og nervøsitet. “

I modsætning til i Danmark har man næsten det præcise valgresultat allerede kl 20, så da jeg ankom en halv time inden, var stemningen allerede fyldt med både spænding og nervøsitet. Nok mest det sidste, og med god grund. Klokken slog 20 og vi ventede alle anspændte på, at resultatet ville tikke op på storskærmen. Da det gjorde brød folkene ud i en blanding af tilråd, buhen og gråd. Mélenchon kom ind på en tredjeplads med, på daværende tidspunkt, omkring 20 procent af stemmerne, og derfor kun en lille stigning fra forrige valg i 2017. Macron fik 28 procent, og Marine Le Pen fik 23 procent. Det betød, at Mélenchon var ude, og at Macron og Le Pen gik videre til anden valgrunde den 24 april, desværre helt som forventet. Her i Paris var var det dog Melenchon, der fik flest stemmer i mange af hovedstadens valgområder, mens Le Pen er meget mindre populær end i landområderne, hvor mange af hendes stemmer bor.

Stemningen ændrede sig dog hurtigt og voldsomt: Fra lyden og følelsen af afmagt og vrede til en bekræftende og stolt jubel, da Mélechon viste sig på skærmen og talte til sit folk: “Jeg forstår jeres vrede. Jeg kender jeres vrede. Men det er ikke en grund til at give op”, sagde han. Melenchon understregede samtidig, at der ikke bør gå en eneste stemme til Marine Le Pen, men opfordrede heller ikke sine vælgere til at stemme og støtte Macron. Det kan man vælge og tolke som man vil. For betyder det en blank stemme, en sofastemme eller en stemme til neoliberalismen? Det får vi at se om små to uger, når anden valgrunde går i gang og det er Macron mod Le Pen.

Det endelige resultat endte en lille smule anderledes end første optælling, og Mélenchon endte helt oppe på 22 procent af stemmerne mod Marine Le Pens 23,1 procent.

Jeg forsøgte at fange stemningen foran Cirque D’Hiver i går aftes, som kan ses i billeder herunder.