Kære kollegaer: Lad elever gå i mavebluser – og giv dem medbestemmelse!

Vi skulle ikke mange uger ind i det nye skoleår, før en diskussion om mavebluser fik voldsomt vokseværk i skolegårde, på sociale medier og hos diverse nyhedsmedier. Interessant nok affødte denne debat en metadebat, som handlede om, hvad vi overhovedet debatterer. I mit daglige virke som folkeskolelærer blev jeg optaget af, hvordan vi – de voksne – forhandler og fortolker emner, der vedrører vores elever. Sikrer vi overhovedet, at deres stemme bliver hørt, når de kæmper for klimaet eller retten til at bære det tøj, de har lyst til? Gør dette indlæg?

Crop-top sagen begyndte som en undren hos skoleelever i Vejle, der havde fået besked på at dække deres maver til, når de mødte til undervisning. Skoleleder på Firehøjskolen, Bjarne Kyneb, er i DR blevet citeret for at udtale, at skolen er et fællesskab, hvor eleverne er tætte på hinanden, hvilket kræver, at ”vi har noget tøj på, hvor alle kan koncentrere sig om det skolearbejde, der skal laves” (DR, august). Han understøtter sin pointe med et argument om, ”vi jo heller ikke går på arbejde i shorts og bar mave”. Han peger på, at de (ledelsen på Firehøjskolen, går jeg ud fra) gerne vil lære de unge mennesker det ”i et dannelsesøjemed”.

#DetErBareMaver

I Everyday Sexism Project Danmark, hvor jeg indgår som en del af bestyrelsen, tog vi sagen op og igangsatte en kampagne under hashtagget #DetErBareMaver. Det har været interessant at følge, hvor mange der aktivt har valgt at yde solidaritet til eleverne med digitale støtteerklæringer. I de mange opslag (inklusive min egne) bliver det tydeligt, at kravet om ’ikke-seksualiseret’ påklædning i folkeskolen ikke er noget nyt. Det har eksisteret i mange år, hvilket blot er én ud af mange årsager til, at jeg mener, vi bør løfte emnet frem til kritisk eftersyn.

“Usikkerheden om, hvilket tøj der er ”passende” optager den dag i dag også nogle af mine egne elever, som uopfordret spørger mig, om ”vi ikke kan tale om det med mavebluserne”

I førnævnte DR-artikel fortæller skoleelev på Firehøjskolen, Tilde Fogh Skovlyst, at hun synes, det er en mærkelig regel. Hun tilføjer, at hun ikke kan forstå, at man skal have at vide, at det er upassende, hvis det er det tøj, man har lyst til at gå i. ”Så får man en skyldfølelse og tror, at man gør folk utilpas eller har gjort noget forkert. Det er lidt svært at stå med, når man er 14 år gammel og bare gerne vil gå i det tøj, man har lyst til,” uddyber hun.

Når jeg læser Tildes udtalelse, genkender jeg den skam, jeg selv følte, da en udskolingslærer inden afgangseksamenerne i min 9. klasse udtalte, at vi piger ikke skulle tage nedringet tøj på og tro, at det hjalp os til at få høje karakterer, for ”censor kunne godt regne den ud.” Udtalelsen gjorde mig usikker og skamfuld, og jeg brugte mere tid end nødvendigt på at overveje, hvordan jeg bedst muligt kunne skjule min krop under eksamen. Tid og energi der kunne være spenderet på pensumlæsning, vel at mærke. Usikkerheden om, hvilket tøj der er ”passende” optager den dag i dag også nogle af mine egne elever, som uopfordret spørger mig, om ”vi ikke kan tale om det med mavebluserne.” Mit svar er, at jo, selvfølgelig kan vi tale om det – vi skal tale om det, der optager eleverne.

De hormonforstyrrede vilde dyr

Som udøvende skolelærer undres jeg over Bjarne Kynebs pointer om ”fællesskab” og ”dannelse”, når det handler om mavebluserne. Folkeskolen er rigtig nok mere end en livskarriere-fabrik, hvor elever alene udklækkes til tabel- og tidslinje-eksperter (om end de da naturligvis også skal have en baggrundsviden for at kunne forstå, argumentere og reflektere over komplekse emner). Men hvordan hænger mavebluse-forbuddet lige sammen med en (ud)dannelsesinstitution, der tilstræber at “forberede eleverne til medansvar og rettigheder i et samfund præget af frihed og folkestyre“, som det står skrevet i Folkeskolens formålsparagraf? Ønsker vi virkelig at iklæde børn og unge – hvoraf nogle af dem end ikke er myndige – en seksualisering affødt af et voksenblik? En lærer skrev til mig, at ”piger ægger drenge” – og at det skaber ”visuel støj”, som ”forstyrrer læringen”, når børn tager mavebluser på. Skal elever seriøst modtage straf, fordi de nysgerrigt følger en tøjtrend, som populærkultur tilbyder? Hvorfor ikke rette det kritiske blik mod den kultur, der i første omgang problematiserer børns påklædning og reducerer ’drenge’ til at være komplet hormonforstyrrede dyr, fordi ”de ikke kan koncentrere sig?”

Der vil sikkert være elever, der hverken bruger mavebluser eller reflekterer over de her emner. Der er også lærere og ledere, som er enige med mig i, at det ikke er et problem, når elever iklæder sig crop tops. Men uanset mener jeg, at vi skal tage eleverne seriøst, når de deler en undren – og give dem den medbestemmelse og myndighed, som Folkeskolens formålsparagraf tilstræber.

Jeg foreslår, at vi iklæder vores elever muligheden for kritisk at reflektere over krop, køn og kultur i det samfund, de langsomt er ved at blive sluset ud i. Nogle står i skolegården og kæmper for klimaet, andre sidder i klassen i crop tops og undrer sig over mavebluse-forbud. Lyt til dem. Tal med dem. Vejled dem i at blive de vigtige samfundsborgere, de er.