Kamp i Enhedslisten om klimaflygtninge

»Hvis man er tvunget til at flygte fra sit hjem, så er den ene årsag lige så god som den anden,« lyder det fra hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten forud for, at partiet skal tage stilling til spørgsmålet om at udvide asylretten til også at omfatte klimaflygtninge. Kritikere af forslaget advarer om, at udvidelsen kan få uoverskuelige konsekvenser.

Af Kim Kristensen

Enhedslisten bliver nu kastet ud i en kamp om partiets holdning til klimaflygtninge. I et såkaldt delprogram om globalisering, »En grøn jord med fred og plads til alle«, foreslås det nemlig, at asylretten udvides til også at gælde »mennesker der tvinges på flugt på grund af klimaforandringer«, ligesom flygtninge, der får asyl, skal have ret til permanent ophold.

De to forslag, der kommer til afstemning på årsmødet til oktober, har dog på forhånd ikke kunnet samle flertal i hovedbestyrelsen og er derfor såkaldt B-forslag. A-forslagene taler til gengæld blot om, at det skal være nemmere at få permanent opholdstilladelse samt, at »Danmark skal gå foran i kampen for at skabe sikkerhed for klimaflygtninge og samtidig arbejde for internationale løsninger på klimaflygtningeproblemet«.

Men medlem af forretningsudvalget Lone Degn kalder det er en »kunstig skelnen«, som asylretten er i dag, hvor det, at være på flugt på grund af klimaforandringer, ikke tæller.

»Hvis man er tvunget til at flygte fra sit hjem, så er den ene årsag lige så god som den anden,« siger Lone Degn.

Medlem af hovedbestyrelsen Mikael Hertoft mener, at »det eneste rigtige« er, at flygtninge får ret til permanent ophold, når de får asyl, og dermed den sikkerhed og stabilitet som gør, at de kan komme i gang med at genopbygge deres liv. Og hovedbestyrelsesmedlemmet støtter, at klimaflygtninge får ret til netop asyl.

»Den formulering er mere klar,« siger Mikael Hertoft om B-forslaget og henviser til, at globaliseringsprogrammet taler om, at »rige lande som Danmark har et ansvar for ikke kun at bidrage til de nødvendige ændringer af produktion, transport mv., men også at bidrage til at disse mennesker får nye hjem med mulighed for arbejde, uddannelse osv.«. 9

Sammenbrud hjælper ingen

Enhedslistens tidligere mangeårige gruppeformand og nuværende medlem af forretningsudvalget, Per Clausen, advarer til gengæld mod at udvide asylretten til at omfatte mennesker på flugt fra klimaforandringer. I dag skal mennesker være udsat for forfølgelse eller overgreb i deres hjemlande for at kunne få asyl i Danmark.

»Der er et massivt pres på de nuværende definitioner af flygtninge, som mange prøver at undergrave,« siger Per Clausen. »Det er vigtigt at holde fast i dem som udgangspunkt og så prøve at løse de andre udfordringer oveni. Jeg er bekymret, hvis vi tager initiativ til en diskussion af konventionernes indhold. Vi kan sagtens få en diskussion, hvis slutresultat bliver et helt andet sted, end vi ønskede, at det skulle være«.

Både Per Clausen og Maja Albrechtsen, der også er medlem af forretningsudvalget, henviser samtidig til, at vil være svært at definere, når netop klimaforandringer er årsagen til, at folk flygter.

»Mange mennesker lever allerede under kummerlige forhold – men hvornår er det klimaforandringer, der gør, man må flytte sig, og hvornår er det fattigdom,« spørger Maja Albrechtsen. »Hvorfor giver det ene mere ret til asyl end det andet, og kan det overhovedet skilles ad? Der er ingen tvivl om, at fattige mennesker vil være langt mere udsatte for forandringernes konkrete indvirke. I praksis vil det altså resultere i en helt enormt stor gruppe af mennesker, der muligvis har ret til asyl. Det vil være en umulig opgave at løfte, ganske enkelt. Særligt hvis man samtidig vil opretholde en eller anden grad af velfærdssamfund. Et sammenbrud af dette hjælper ingen«.

Mangel på definition på klimaflygtning

Selv om klimaforandringerne i fremtiden vil tvinge flere og flere mennesker til at forlade deres hjem er tilstedeværelsen af klimaflygtninge ikke anerkendt af de internationale flygtningeordninger.

Det samme gælder nationale love i de fleste lande.

Der er ikke en universel definition på miljøimmigranter eller klimaflygtninge. Den internationale organisation for immigration definerer miljøimmigranter som »personer eller grupper af personer som, af overbevisende årsager af pludselige eller gradvise ændringer i miljøet, der påvirker deres liv eller levevilkår negativt, bliver nødt til at forlade deres vante hjem, eller vælger at gøre det, enten midlertidigt eller permanent, og som flytter enten inden i deres land eller til udlandet«.

Finland og Sverige er de eneste to lande i verden, der inkluderer miljøimmigranter som »personer, der på en anden måde har brug for beskyttelse« i deres officielle immigrations- og asylpolitik., hvorimod Danmark ikke refererer til miljøimmigranter i den officielle asylpolitik. I stede har vi taget en pragmatisk tilgang i brug. For eksempel fik 31 flygtninge, der flygtede fra tørke, fra Afghanistan opholdstilladelse i 2001.

Miljømæssige faktorer har længe påvirket de globale immigrationsstrømme, da mennesker historisk set har forladt steder med hårde og forværrede forhold. Men omfanget af immigrationsstrømme, både internt og over grænser, forventes at stige som et resultat af klimaforandringerne. Alene i 2017 blev 18 millioner mennesker fordrevet på grund af ekstremt vejr. Det fremgår af en opgørelse fra det schweizisk baserede internationale overvågningscenter for fordrevne mennesker, IDMC. Til sammenligning var der ifølge IDMC »kun« 11,8 millioner fordrevne på grund af konflikt og krig.

Fremtidsprognoser svinger fra 25 millioner til én milliard miljøimmigranter i 2050. Det mest gennemgående skøn lyder på 200 millioner. Dette tal er det samme som det nuværende skøn af internationale immigranter over hele verden.

Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund, har ikke ønsket at kommentere forslagene forud for årsmødet.

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har bl.a. skrevet bogen “Bare kald mig Lene” om Lene Espersen.