Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
11. maj. 2019

Kampen om fredningen

19. marts vedtog Folketinget den lov, som ophæver fredningerne af bl.a. Stejlepladsen i Sydhavnen og Lærkesletten på Amager Fælled. Men Fredningsalliancen forsætter kampen mod byggeri på de nu affredede grunde. Folks øjne på klima og natur skærper kampene for fredninger, mener Knud Erik Hansen fra Fredningsalliancen.

Foto: Knud Erik Hansen

19. marts vedtog Folketinget den lov, som ophæver fredningerne af bl.a. Stejlepladsen i Sydhavnen og Lærkesletten på Amager Fælled. Men Fredningsalliancen forsætter kampen mod byggeri på de nu affredede grunde. Folks øjne på klima og natur skærper kampene for fredninger, mener Knud Erik Hansen fra Fredningsalliancen.


Af Ann-Birgitte Svendsen

Fredningsalliancen opstod som reaktion på Budgetforliget i efteråret 2018, hvor fire områder i København skulle affredes. Solidaritet har talt med en af initiativtagerne til Fredningsalliancen, Knud Erik Hansen – om Fredningsalliancens aktiviteter og hvad de vil gøre nu?

– Fredningsalliancen er et netværk, så de enkelte organisationer også kan lave deres egne aktiviteter. Specielt havde Amager Fælleds venner og Fiskehavnens venner også deres egne aktiviteter, fortæller Knud Erik Hansen.

Knud Erik Hansen er aktiv i kampen for at bevare de fredede områder ved Amager Fælled og Lærkesletten i Sydhavnen. Foto: privat.

– Vi har samarbejdet om at styrke modstanden mod, at der skulle affredes. Fredningsalliancen startede 9. december med 9 organisationer, og siden har 42 organisationer og grupper tilsluttet sig, så i alt 51 organisationer deltager. Vi stod for de fælles initiativer overfor Folketinget, men også når det gjaldt offentligheden. – Jeg oplever, at vi på den korte tid har fået en kæmpestor opbakning og også er nået langt ud, siger han. Vi ville godt have haft lidt længere tid.

Jeg oplever, at vi på den korte tid har fået en kæmpestor opbakning og også er nået langt ud

Det hele gik rigtig stærkt. Der var høringsperiode til lovforslaget fra slutningen af november til 6. januar.

– Så kom julen jo imellem. Den stoppede alt, bortset fra at vi skulle skrive høringssvar. Det var først efter nytår, at der rigtig kom gang i netværksarbejdet, fortæller Knud Erik.

Fredningsalliancen i protestaktion i marts. Foto: Fredningsalliancen FB

Uforskammet arrogance

Hvordan synes du, den politiske proces har været?

– Uforskammet arrogant. Jeg synes virkelig, det er uforskammet, siger Knud Erik. Her kommer vi og vil gerne i dialog med politikerne. Ikke kun for at præsentere vores synspunkter, men også for at høre hvad de har af synspunkter … og måske finde ud af en anden måde.
Men det ville de ikke. Vi skrev til dem, vi ringede til dem, alle de politiske partiers ordførere.

Ville ingen partiers ordførere høre på jer?

– Nu snakker vi om dem, der var med i forliget. Det er klart, at Enhedslisten og Alternativet møder op. Men det afgørende er dem, som er med i forliget. Og der mødte kun SF op. Ingen af de andre ville snakke med os. Da vi havde foretræde, var kun halvdelen af ordførerne til stede.

Men I fik snakket med SF uden at kunne flytte dem?

– Der var bevægelse i SF. Men jeg synes, det er et helt forkert valg, SF har taget, mener Knud Erik, som selv er medlem af SF. – Både SF og Radikale har svigtet den grønne bevægelse i den her sag.

”Her kommer vi og vil gerne i dialog med politikerne. – Men det ville de ikke. Vi skrev til dem, vi ringede til alle forligspartiernes politiske ordførere. Men forgæves.”

Naturen i byen

– Vi skal passe på ikke at sige, at vi tabte den her sag, for vi vandt faktisk rigtig meget ved på så kort tid at få så stor opbakning. Alle odds var imod os, hvis vi ikke fik mere tid, og det fik vi ikke. Samtidig har vi skabt grundlaget for en større opmærksomhed om natur i byen, siger Knud Erik.

Der er to trin i sådan et samarbejde. Det første trin hvor man når dem, som på forhånd er enige, og dermed skaber en kreds af støtter, som er basis for hele arbejdet. Uden den kreds af støtter kunne Fredningsalliancen ingenting.

– Men vi nåede ikke ud til dem, som kun interesserede sig perifert for sagen; vi manglede tid til at gøre sagen alment kendt. Men jeg tror, mange alligevel fik kendskab til fredningssagerne, siger Knud Erik.

Fredningsalliancen nåede både at være i Politiken, Information, TV-Avisen, og var flere gange i Lorry. – Det vi har vundet med Fredningsalliancen er jo, at politikerne har mærket, det går ikke stille af, hvis de bebygger fredede områder, siger Knud Erik.

– Når Fredningsalliancen så hurtigt fik megen støtte, var det jo ikke kun på grund af sagen. Det er også, fordi folk er rigtig tændt på, at vi skal passe på naturen og klimaet, mener Knud Erik.

Folk bliver oprørte over, at politikere og kommunen affreder ved lov for at skaffe penge til et statsligt og kommunalt selskab.

– Det er horribelt i de flestes øjne, fordi fredninger ses som noget, vi har for evigt. Men folk reagerer også, fordi de er med i en bevægelse for natur og klima

Følg Fredningsalliancens arbejde på Facebook

Tredje halvleg

– Det er jo ikke en fodboldkamp: her er der tre halvlege. Og nu går vi ind i den tredje. Sagen er ikke tabt, før der er bygget, mener han.

Overordnet skal fredningssagen vindes ved, at den folkelige opbakning bliver stærkere. Kun folkelig opbakning kan skabe en anden politisk situation. Og dernæst kommer der en VVM-miljøredegørelse, lokalplan og en mulig Natura 2000-sag.

– Her er nogle jokere: Det er en lossepladsgrund, som der skal bygges på. Der kan være så meget forurening, at det ikke kan lade sig gøre.

Hele Kalvebod-renden er Natura 2000 område. Det vil sige, at hvis de dyr – der er beskyttet ifølge habitat-direktivet – bliver generet af, at man bygger omkring Kalvebod-renden, så må man ikke bygge.

“Ødelæg Naturgrund – betal for udvalgt Metro-byggeri”. Denne parodi på et “Magic-kort” af Niels Forsberg, kritiserer på humoristisk vis beslutningen om at bygge på Amager Fælled.

– Der er mange tråde at tage fat i, siger Knud Erik. Hele beslutningsgrundlaget er mildest talt hullet, og det skal belyses. Det vigtige er at få belyst hele sagen for at skabe en folkelig opbakning.

Der kan også blive tale om civil ulydighed, fx teltlejre eller andre fredelige manifestationer. Igen understreger Knud Erik, at formålet er at skabe folkelig forståelse.

Investorplanlægning

– Byudvikling er måske i virkeligheden noget af det centrale, når vi snakker om natur og klima, mener Knud Erik Hansen. Byudviklingen i København har jo i høj grad været en investor-planlægning. Det er investorerne, der er kommet med de konkrete planer, og så har kommunen lavet korrektioner til dem. Investorerne tjener primært penge på beton, de tjener ikke penge på grønne områder.

– Men det er at vende planlægningen om. Som borgere og kommune skal vi planlægge, så der skabes en helhed, mener Knud Erik.

Kampen kort:
Ved budget 2019 besluttede Københavns kommune med støtte fra alle partier undtagen Alternativet og Enhedslisten, at der skal bygges på Lærkesletten -”campingplads-grunden” på Amager Fælled – på Selinevej og på Stejlepladsen i Sydhavnen.

Områderne overdrages til By & Havn. Værdien anslås til 1300 millioner. kr. og er erstatning for, at der ikke kan bygges på Ørestad Fælled kvarter = Strandengen. Byggeri her blev opgivet efter stor folkelig protest – lige før kommunalvalget..

30. november sættes lovforslaget på Høringsportalen med svarfrist 6. januar 2019.

19. marts vedtager det samme store flertal i Folketinget loven til at træde i kraft 1. april.

En helhed indebærer, at der skal være grønne områder i kvartererne, og at der skal være store parker i København. Det er en del af en bys kvalitet, og det skaber helhed.

– Men de seneste 20 år er det tippet over, så det er investorerne, som har lagt planerne. Se, hvad der er sket på Sluseholmen, på Enghave Brygge, på Østamager og på Carlsberg. Her er der stort set kun bygget beton.

– Den her sag kan få folk til at indse, at vi skal tænke på en anden måde i planlægningen. Udgangspunktet skal være at skabe en by, der er god at leve i – og her er natur en vigtig funktion.

Fortællingen om boligbehovet er løgn

Der er stort fokus på, at vi skal have flere boliger i København?

– Der har jo kørt en fortælling om, at der flytter 11.000 til København netto om året. Det er løgn: København vokser med 11.000. Af de 11.000 er de 10.000 nyfødte. Altså er der kun behov for at bygge boliger til de her netto 1.000 ekstra, som flytter til. De 1.000 består af 4-5.000, der kommer fra udlandet netto, mens der er ca. 4.000, der dør. Tilvæksten ved flytning mellem kommuner er netto stort set nul. Det betyder, at af de 11.000 – som København er vokset med om året de seneste 10 år – er de 90 % nyfødte. Så det behov, man hævder, at der er, det holder ikke.

– I mange år har man ikke bygget, så der har været et efterslæb. Der er nok brug for lidt mere end 1.000 boliger, mener Knud Erik.

De seneste tre år har man bygget mellem 4.000 og 6.000 boliger. Det er langt over det behov, som befolkningstilvæksten kræver.

– Der er et akut behov for ungdomsboliger. Og også behov for billige boliger. Men har du penge nok, har du ikke problemer med at få en bolig i København. Så i stedet for at sige, at der er brug for en masse boliger, så skal vi huske – at det faktisk behov er altså for billige boliger og ungdomsboliger.

– Der er allerede ved at være begyndende tegn på mætning. Det tager længere tid at få lejligheder solgt, og priserne falder, fortæller Knud Erik.

– Når vi snakker om Amager Fælled, så kan vi godt komme i en situation, hvor lokalplanen er vedtaget, men der ikke er nogen investorer, som vil bygge dér. Det er ikke et attraktivt sted at bygge – lige op til Vejlands Allé og et pænt stykke fra metroen.

Om nogle år kommer Letbanen langs Ring 3. Det vil flytte en del af væksten derud. København er jo en del af et stort bysamfund.

– Det er absurd at tro, at København skal løse hele boligbehovet. Men der har været en interesse i at tale København op som et sted, det er vigtigt at investere i – for at redde By & Havns økonomi og sikre Metroen, mener Knud Erik Hansen.

På den nordvestlige del af Amager ligger Amager Fælled, der er et overvejende fredet naturområde. Det kæmper Fredningsalliancen for det skal blive ved med at være. Foto: Fredningsalliancen

Som da voldene faldt

Hvordan kan man vende den måde at planlægge på?

– Det første skridt er at få folk til at forstå, at man skal planlægge på en anden måde. Man kan sige, at det, der er sket de seneste 10 år, svarer lidt til det, der skete, da voldene faldt i slutningen af 1800-tallet. Da havde spekulanterne frit spil, fordi man ikke havde nogen lovgivning.

Nu er det ikke voldene der er faldet, men en masse havne- og industri-områder der skal laves om. Nu har man lovgivning til at styre det. Men vi har nogle politikere, der ikke vil bruge den lovgivning til at skabe en ordentlig by. Så i virkeligheden er resultatet det samme. Vi ser nogle spekulationsbyggerier, som i nogle tilfælde kan gå hen og blive fremtidens slum, forudsiger Knud Erik Hansen.

Knud Erik fortæller begejstret om forskellige initiativer, der er i gang for at skabe sammenhængende naturområder i byen, fx Vestre Remisepark (Otto Busses Vej på Vesterbro) og en stor bypark i Nordhavnen. Han viser nogle tegninger for Nordhavnen, som Naturfredningsforeningen sammen med Østerbro Lokaludvalg er ved at få udarbejdet.

– Vi skal vise konkret, hvad vi som borgere vil have i byen. Det er vigtigt at kunne illustrere det med flotte tegninger, så vi kan konkurrere med de store firmaers salgs-tegninger. Du kan ikke med ord fortælle folk, hvad det her kan blive til. Der er altså hårdt brug for visualiseringer.

Fredningsalliancen
Fredningsalliancen er stiftet 9. december 2019 som et netværk mellem en række foreninger, miljøgrupper og lokalgrupper – med formålet at bevare de fredede områder.

Samarbejdet består bl.a. af Naturfredningsforeningens Københavnsafdeling, NOAH, Verdens Skove, Fiskerhavnens Venner, Bellahøjmarkens Venner og Amager Fælleds Venner. I alt 51 organisationer har tilsluttet sig indtil nu

Følg Fredningsalliancens arbejde her


Ann-Birgitte Svendsen er uddannet bibliotekar og efterlønner. Hun er medlem af Solidaritets nyhedsredaktion.


Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER