Kandidatreformen: den mest unødvendige reform længe

Når en sektor mangler mennesker, kan alle opgaver ikke løses. Det gør, at man skal løbe hurtigere, løse flere opgaver og stresse rundt på arbejde. 

Men hvorfor søger flere ikke mod erhvervs- og professionsuddannelser? Måske skyldes det, at uddannelserne ikke er blevet løftet. Der mangler penge. Går man ud på en erhvervsuddannelse, er udstyret gammelt og slidt, og klasselokalerne lider under selvsamme udfordringer. Uden penge kan man ikke opgradere lokalerne. Det burde give sig selv. Det burde også give sig selv, at færre vælger en uddannelse, hvor faciliteterne og arbejdsforholdene ikke er i orden. 

Invester i erhvervs- og professions-uddannelserne

Opgaven virker åbenlys. Statens overskud bugner, og fremtidens udfordringer er skåret ud i pap. Men hvad spiller regeringen ud med? En universitetsreform. Det virker nærmest som en joke. 

Hvorfor er det, at man pointerer problemerne i diverse skåltaler, debatindlæg og interviews – men vælger at smide tid og reformer efter et helt andet område? Der er efterhånden ingen partier, som ikke mener, at erhvervsuddannelserne og professionshøjskolerne mangler penge. Alle mener, der bør være lige løn for lige arbejde. At det er en vigtig prioritering af vores mange midler. Men løsningen? Den skal ifølge regeringen findes ved – at skære et år af kandidatuddannelserne. At skabe endnu et optagesystem, som presser unge. Alt sammen i reformpolitikkens navn. 

Ikke en krone falder af til de uddannelser, som hungrer efter penge. Ikke en krone kastes efter uddannelsesvejledningen, som er udsultet i folkeskolen. Alle anerkender problemerne, men der er ingen vilje til at handle. 

Kandidatreformen skyder fuldstændig ved siden af, når det kommer til at løse fremtidens problemer. For fremtidens problemer ligger ikke hos kandidaterne. Den ligger på de skoler og uddannelser, som er udsultede og med stadigt faldende optagetal. 

Så kære regering, vil I ikke nok tage hånd om de reelle problemer?