Kjeld Hansen: Vil kulturkød redde planeten?

Det udfordrende budskab til fremtidens fødevareproducenter er, at verden står over for den dybeste, hurtigste og mest konsekvensskabende forandring af fødevare- og landbrugsproduktion, siden de første planter og dyr blev domesticeret, inddraget i jordbrug for 10.000 år siden. Primært er der tale om en ‘disruption’ af produktionen af protein drevet af især økonomi. I 2030 vil prisen på de nye proteiner være fem gange billigere end i dag, og de vil også være sundere, med bedre smag og nemmere at anvende, samt med muligheder for næsten ufattelige variationer. Og så ødelægger de hverken klimaet, biodiversiteten eller truer folkesundheden.

Som det første land i verden har Singapore givet en amerikansk virksomhed grønt lys til at sælge kyllingekød, der er kunstigt fremstillet. Det ligner umiddelbart de nuggets, som kommer fra en kylling af kød og blod. Men det er nuggets, som er dyrket i et laboratorie.

’GOOD Meat’ er navnet på de kyllingebidder – eller nuggets – der kommer på menuen hos restauranter i Singapore. Om kødet er godt, må være op til forbrugerne i den sydøstasiatiske bystat at bedømme, men normalt er det helt sikkert ikke. Det har aldrig siddet på en levende kylling. I stedet er kødet fremstillet af stamceller i et laboratorie alene med det formål at blive spist. Ingen kyllinger har måttet lade livet for de friturestegte snacks, der er dyrket og høstet fra en bioreaktor. 

Teknologien er ikke ny, men store fremskridt inden for molekylærbiologi, cellekultur-teknologi og fødevarevidenskab gør det nu nemmere at dyrke celler til væv, der ligner kød fra slagtede dyr. Så nemt, at den kommercielle udnyttelse kan begynde.

Rent kød?

Virksomheden Eat Just fik tilladelsen til markedsføring i begyndelsen af december 2020 og kalder det for den første godkendelse af såkaldt rent kød, der ikke kommer fra slagtede dyr. Produktet vil blive solgt for omkring samme pris som kyllingekød i høj kvalitet, når det bliver lanceret på en restaurant i Singapore ”om meget kort tid”, udtalte Eat Just-direktør Josh Tetrick i december til nyhedsbureauet Reuters.

Østaten er presset til at styrke sin egen fødevareforsyning – og ser samtidig et stort potentiale i at blive innovationsførende inden for en alternativ kødform, der teknologisk og prismæssigt begynder at give mening. Eat Just har tiltrukket investeringer for mere end 300 mio. dollars siden starten i 2011 og værdiansættes i dag til cirka 1,2 mia. dollars. Eat Just har Hong Kong-finansfyrsten Li Ka-shing – der regnes for verdens rigeste person med kinesisk baggrund – og den statslige Singapore-investor Temasek blandt sine finansielle bagmænd.

Konkurrenter findes allerede, og også de har tiltrukket nogle iøjnefaldende investorer. Amerikansk-baserede Memphis Meats skaffede investeringer i 2020 til en aftale med Japans SoftBank Group og Temasek og tæller Bill Gates og Richard Branson blandt sine bagmænd. Globalt tester mere end 25 virksomheder laboratoriedyrket fisk, oksekød og kylling i håb om at komme ind i et uprøvet segment på det alternative kødmarked, som britiske Barclays Bank vurderer kunne være 140 mia. dollars værd i 2029.

Velbekomme – fremtiden er begyndt

Så værsgo – fremtiden er begyndt. Nu dækkes der op til en indbringende forretning for alskens alternativer til den industrielle husdyrproduktion. Og drivkraften er forbrugernes bekymring over klima, zoonoser, biodiversitet og dyrevelfærd. Men der er stadig et stykke vej at gå. 

Omfanget af den traditionelle husdyrproduktion, der skal til for at levere de meget store og stigende mængder oksekød, som forventes at blive efterspurgt i fremtiden, vil resultere i en betydelig global opvarmning. Det er forskerne enige om. Derimod er det endnu ikke klart, om dyrkning af stamcellekød udgør et klimatisk mere bæredygtigt alternativ. Det konkluderede to forskere i februar 2019 i en stor oversigtsartikel med titlen ’Climate Impacts of Cultured Meat and Beef Cattle’. Her sammenlignede de påvirkningerne på klimaet af henholdsvis stamcellekød fra laboratorierne og oksekød fra husdyrindustrien. 

Forskerne gennemgik 38 videnskabelige artikler om emnet og nåede frem til følgende konklusioner: ”Konsekvenserne for klimaet af stamcellekød afhænger af, hvilket niveau af vedvarende (dvs. ikke fossilt brændstofbaseret) energi der kan opnås, og de specifikke miljømæssige omkostninger ved produktionsmetoderne.” Eller sagt på anden vis – det koster også store mængder energi at producere stamcellekød, så hvis ikke energien kommer fra rene vedvarende energikilder, vil der næppe være meget at vinde på klimakontoen.

Fuld gevinst for folkesundheden og naturen

Til gengæld er der fuld gevinst for folkesundheden. Zoonoser som salmonella, MRSA, svineinfluenza A, Covid-19 og pandemier der er endnu værre, vil verden være skånet for, når menuen sammensættes af kulturkød. Læg dertil, at det samlede globale forbrug af antibiotika vil falde drastisk, så risikoen for resistensudvikling minimeres markant. I Danmark, f.eks., bruges der dobbelt så mange antibiotika til husdyr som til mennesker, hvilket er en af grundene til den eksplosive udbredelse af antibiotika-resistente MRSA-stafylokokker siden 2007.

“En troværdig forudsigelse lyder, at i 2030 vil antallet af kvæg i USA være faldet med 50 pct. – og kvægindustrien nær konkurs. Der er ingen saglige grunde til at tro, at udviklingen går uden om Danmark”

For biodiversiteten er der også godt nyt. Når landbrugsarealet ikke længere domineres af foderproduktion til husdyrindustrien, bliver der mere plads til naturen – og samtidig vil nedgangen i forbruget af sprøjtegifte mildne den kemiske belastning på insekter, planter og dyr. Alene i Danmark dyrkes 80 procent af landbrugsarealet med svine- og kvægfoder.

Det er ekstremt hurtige fremskridt inden for præcisionsfermentering og en helt ny produktionsmodel, Food-as-Software, der muliggør en moderne disruption af det traditionelle fødevarebegreb, som vil få produktionen af det kunstige kyllingekød fra Eat Just til at ligne barnets allerførste famlende skridt. Fremtidens kulturkød vil blive dyrket i store bioreaktorer i ståltanke, og ’kødet’ vil være billigere, klimaeffekten minimal og frygten for zoonoser elimineret, når industrielt masseopdræt af husdyr ikke længere er nødvendigt.

Sådan ser fremtiden ud ifølge den britisk-amerikanske tænketank RethinkX. Og i dag er der verden over igangsat en udvikling, der vil få dybe konsekvenser ikke kun for den industrielle landbrugsindustri, men for den bredere økonomi, for samfundet, for klimaet og for miljøet. Ja – og for dig og mig, der skal spise de nye fødevarer. En troværdig forudsigelse lyder, at i 2030 vil antallet af kvæg i USA være faldet med 50 pct. – og kvægindustrien nær konkurs. Alle andre husdyrindustrier vil lide en tilsvarende skæbne, og foderproducenter og virksomheder i hele agro-værdikæden bliver ramt af alvorlige tilbageslag. Der er ingen saglige grunde til at tro, at udviklingen går uden om Danmark, og med vores ekstremt store kødindustri vil det komme til at gøre ondt værre, hvis vi bare fortsætter med at udbygge industrien. Vi er allerede det eneste land i EU – og formentlig også i resten af verden – hvor der lever mere end dobbelt så mange svin som mennesker. Så velkommen til fremtiden.