Klima, kapitalisme og kvindeundertrykkelse. Anmeldelse af Susanne Possing: “Kvindernes Land”

Det første, jeg gør om morgenen, er at drikke en kop kaffe. Det samme gør de fleste andre danskere. Hvad vi sjældent tænker over er, at den kaffe, vi drikker, med stor sandsynlighed kommer fra Østafrika.

Vores hverdag består af et utal af varer fra kapitalismens periferi. I betragtning af hvor stor betydning afrikanske varer har for vores hverdag, hersker der stor uvidenhed om det kontinent, Danmark og mange andre lande har ændret med tvang og vold.

Hvordan er det egentlig muligt, at min forarbejdede instantkaffe kun koster 45 kr. i Netto, selvom den indeholder kaffe nok til 200 kopper, har en lang transporttid bag sig, og er resultatet af mange, mange timers arbejde fra et utal af mennesker? Tænker vi nok over, hvem der har produceret vores kaffe, og hvilke forhold de, og ikke mindst deres familier, lever under?

Susanne Possings bog ”Kvindernes land” er en beretning fra Uganda: Et land, hvis historie og nutid er præget af vestlige kapitalinteresser, klimaforandringer og ekstrem ulighed.

I stedet for at følge forsyningskæder, følger Possing forskellige kvinders liv og deres usynlige arbejde, som er rygraden i Ugandas økonomi, og som også vi i det globale nord høster frugterne af.

Bogen konfronterer os med vores privilegier gennem et antropologisk feltstudie, der samtidig er en personlig beretning, og som knytter de mange kampe for overlevelse i Uganda til strukturel ulighed.

Kvindekamp er klassekamp

I ”Kvindernes land” bliver vi præsenteret for forskellige aspekter af ugandiske kvinders kamp for en fremtid og for bæredygtige lokalsamfund i et land, der kan beskrives som en blanding af en kapitalistisk økonomi og en selvforsynende landbrugsøkonomi.

I Uganda er penge ligesom i enhver anden kapitalistisk økonomi en nødvendighed, hvis man vil overleve – men samtidig er det kun et mindretal af befolkningen, der har adgang til lønarbejde. Selv for dem, der har et arbejde, kan lønnen kun sjældent dække alle nødvendige omkostninger.

Kvinderne har i kraft af en kønnet arbejdsdeling ringere adgang til lønarbejde, da de er hæmmet af fødsler, graviditeter og eneansvaret for børnepasning. Kvindelig arbejdskraft er altså mere ustabil i et land med høj fødselsrate (5,6 barn pr. kvinde) og uden en velfærdsstat, der kan aflaste hende og gøre hende i stand til at deltage i produktionen.

I bogen følger vi kvinder, der for de flestes vedkommende er henvist til at arbejde med fødevareproduktion i små landbrug for at kunne brødføde deres familie. Det er dog ikke unikt for Uganda. Op til 80 procent af al mad i udviklingslande produceres af kvinder for ingen eller utrolig lav løn.

Denne globale ulighed er en af årsagerne til vores billige kaffe: Verdens fattigste kvinder producerer billig mad og reproducerer samtidig ekstremt billig arbejdskraft, der forsyner det globale nord med varer til priser, som er til at betale.

Klimakamp er kvindekamp

Klimaforandringer er især for kvinderne i landbruget meget virkelige og konkrete udfordringer. At klimaforandringer går hårdest udover kvinder, adresseres af bl.a. FN, som anslår, at op mod 158 millioner flere piger og kvinder inden 2050 vil komme til at lide af kritisk fødevaremangel som direkte resultat af klimaforandringer.

I ”Kvindernes land” får vi et konkret indblik i den kritiske situation: Mere og mere uforudsigelige regntider og længere tørkeperioder går ud over høsten. Kvindernes arbejde bliver hårdere, og det bliver sværere at brødføde familien. Mændenes frustration går ud over kvinderne, da det er deres job at stå for maden, og det kommer til udtryk gennem kønsbaseret og seksuel vold.

Possing kobler i sine beretninger det konkrete hverdagsliv sammen med de universelle og mere abstrakte uligheder. Derved bliver det tydeligt, hvordan feminisme må og skal række længere end liberalpolitisk ligestilling.

Kvinders rettigheder uden materielle rettigheder er i bedste fald ubrugelige

Vi taler ofte om kvinders rettigheder, men vi glemmer nogle gange vigtigheden af, at de også materialiserer sig. Hvad hjælper det at have abortrettigheder, hvis det ikke bakkes op af et solidt sundhedsvæsen, der kan foretage aborter, uden at den aborterendes liv er i fare?

Det er farligt og forbudt at få abort i Uganda, og dét er et åbenlyst ligestillingsproblem.

Retten til kropsautonomi handler dog ikke kun om muligheden for at fravælge graviditet, men også for at tilvælge det, hvis abort ikke er den ønskede løsning. Dette giver bogen indblik i med Roses overvejelser om sin uplanlagte graviditet:

”Rose vil helst ikke have en abort, men hun føler sig presset – af manden, af nye udgifter og de indtægter, der ikke er der, af hele situationen. Hun er nervøs for, om hun kan blive ved med at arbejde”.

Retten til at kunne få børn uden at frygte for barnets eller sit eget liv, er en feministisk kamp, som vi har tendens til at glemme, når vi snakker om ligestilling.

Familiens indsnævring

Possing beskriver i ”Kvindernes land”, hvordan globalisering og liberalisering af økonomien i Uganda har påvirket kulturelle praksisformer for, hvordan man tidligere har organiseret omsorg for kvinder.

Den udvidede familie og klanen indskrænkes hastigt til fordel for den vestlige opfindelse af kernefamilien. Kernefamilien synes at være en nådesløs og ineffektiv opfindelse et sted, hvor der er brug for større enheder og radikal solidaritet for at få forbruget til at række længere.

Med kernefamilien individualiseres ansvaret for den fattigdom, der er et vilkår for de fleste i Uganda. Det bliver mandens moralske ansvar at bringe penge til sin familie, og evner han ikke det, har han fejlet som menneske. Rose og Philips situation viser eksempelvis, hvordan Philip både nedbrydes af fattigdommen i sit hjem på 10 kvm med fire sultne børn, og af skammen over at hans manglende forsørgerevner er skyld i familiens armod.

I klanen hersker der omvendt en bevidsthed om, at livet kun kan opretholdes ved fælles hjælp, og at alle hviler på hinanden.

Det samme gælder ved radikal klassebevidsthed: Vi har adgang til billig kaffe, fordi mennesker i lande som Uganda producerer fødevarer til ingen eller næsten ingen løn. Vores overflod af varer afhænger af milliarder af menneskers fattigdom.

Possing giver os et indblik i de kampe, der er presserende for kvinder i en hverdag, hvor klimakrise, fattigdom og kvindeundertrykkelse er nært forbundet.

Gennem beskrivelser af hverdagslivet i Uganda, viser ”Kvindernes land”, hvordan feminismen må ud over liberale kampe om inklusion og repræsentation, hvis den skal adressere undertrykkelse og diskrimination på et globalt plan.

Susanne Possing: Kvindernes Land – en beretning fra Uganda. Forlaget U Press. 579 sider. Vejledende pris 260 kroner.