Unge kandidaters bekymring: “Klimakampen afgør ikke valget”

Vejrudsigten for det kommende folketingsvalg lover større fokus på klimaet end tidligere, men det er urealistisk, at det bliver dét emne, der afgør valgets resultat. Sådan lyder vurderingen fra valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

Af Gitte Velling

Hundredtusindvis af unge demonstranter fylder verdens storbyers gader med krav om forandring og ret til en verden i morgen. En ung svensk kvinde på blot 16 år er indstillet til Nobels Fredspris, for sin utrættelige skolestrejke for klimaet. Og herhjemme viser en meningsmåling, som Norstat har lavet for Altinget og Jyllands-Posten, at klimaet er et af de vigtigste emner for danskerne, når de skal sætte deres kryds.

»Det bliver nok i højere grad et klimavalg end sidste gang – og end tidligere,« siger valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet. »Men spørgsmålet kommer ikke til at stå alene. Udlændingespørgsmålet kommer også til at fylde. Det er et vigtigt emne, fordi en del af kampen kommer til at stå her. Det har betydning for udfaldet af folketingsvalget, om det lykkes Socialdemokratiet at overbevise vælgerne om, at partiet mener den udlændingepolitik, de har lagt for dagen. Og at Socialdemokratiet vil holde fast på den efter et valg. Men lykkes det regeringen og Dansk Folkeparti at slå skår i den fortælling, vil det igen blive et emne, der kan afgøre valget, og som Socialdemokraterne kan tabe stemmer på«.

Ifølge meningsmålingen har 36 procent af danskerne således miljø og klima i deres top tre over de vigtigste politiske emner til valget. Det placerer emnet helt i top sammen med sundhed, der også ligger på 36 procent, mens udlændingepolitikken placerer sig på tredjepladsen med 33 procent. Sådan plejer det ellers ikke at være. I forhold til en tilsvarende måling fra 2017 er der tale om et spring på fem pladser. Dengang svarede 21 procent, at miljø og klima er blandt de mest afgørende emner. Rune Stubager mener, det særligt er regeringens forslag på klimaområdet, som gør klima- og miljøpolitik til et tema under det kommende folketingsvalg: 
»Jeg forventer, at klimaet den her gang bliver vigtigere end tidligere. Regeringspartierne har fremlagt klimapolitiske udspil. Vi så også sidste år, at Venstre lavede det lille trick med at farve deres parti-logo grønt, og der kom en ny minister, som sagde, at han var minister for klima og fødevarer – i den rækkefølge. Der har været forskellige tiltag og også fra regeringen, som ellers i vælgernes øjne er bagud på klima- og miljøområdet«.

Kalder på klimavalg

En række debattører og organisationer har i den offentlige debat netop kaldt på et klimavalg. To af dem, der sætter klimaet på dagsordenen, er Rasmus Vestergaard, folketingskandidat for Enhedslisten og Carl Valentin, folketingskandidat for SF. Og de lader sig ikke slå ud af Rune Stubagers noget ustadige valgkampsprognose. 

»Det er på høje tid, at vi får et klimavalg,« siger Carl Valentin. »Klimadagsordenen bliver mere og mere påtrængende jo længere tid, der går uden at politikerne handler på den. Og jeg tror også, at klimapolitikken kan være det, der afgør folketingsvalget. For der er ikke nogen højreorienterede politikere, der tager klimakrisen så alvorligt, som man bør gøre. Og det tror jeg kan være udslagsgivende for nogle vælgere – særligt de unge«.
For de to unge folketingskandidater, der begge har snuset til livet på Christiansborg som suppleanter i denne valgperiode, er det ikke det ikke strategiske overvejelser, der er afgørende for deres fokus på klimaet. Det er passion. »For mig har klimaet altid været min baby,« siger Rasmus Vestergaard. »Det var det, der i første omgang fik mig til at gå ind i politik, og klima er min mærkesag nummer ét. Ifølge FNs klimapanel har vi 10 år at løbe på, hvis vi skal afværge de værste klimaforandringer. Og det kan lykkes. Enhedslisten har fremlagt en fuldt finansieret plan, der kan halvere vores CO2-udslip i 2030. Klimadagsordenen har fået mere opbakning og bevågenhed. Det er gået op for flere, at tiden løber ud, og at der må – og skal – gøres noget«.

Carl Valentin fortæller, at han også har været optaget klimadagsordenen, siden han startede i politik som 14-årig. Det er nu 12 år siden. »Det er vigtigt, at vi betragter klimakrisen som kapitalismens krise og har øje for de systemiske ændringer, der skal til for, at vi kan nå hen mod et bæredygtigt samfund. Vi står overfor nogle alvorlige klimaudfordringer og nogle temperaturstigninger, der vil have store konsekvenser for vores klode og menneskeheden i det hele taget,« siger Carl Valentin.

Chance for klimadagsorden

Rune Stubager vurderer, hvad der skal til for, at klimadagsordenen kan blive afgørende for det kommende valg:
»Klimaet bliver ikke det eneste afgørende – det er ikke realistisk. Men hvis regeringen følger op på sine udspil og laver flere, der trækker i en grøn retning, kan det få stor betydning. Det vil indikere, at de vil gå ind og tage kampen på området. For at klimaet kan blive et centralt emne, skal regeringen stå på – så bliver det et kernetema ved valget,« lyder Rune Stubagers valgvejrsvarsel.

Rasmus Vestergaard har én bekymring: »For mig som økologisk landmand har klimaet altid været min baby. Det var det, der i første omgang fik mig til at gå ind i politik. Klima og miljø er min hovedprioritet. Vi har ifølge FNs klimapanel 10 år at løbe på, hvis vi skal afværge de værste klimaforandringer. Men det kan lykkes! Enhedslisten har som det eneste parti i verden fremlagt en fuldt finansieret og socialt afbalanceret klimaplan der lever op til Paris-aftales målsætninger og gør Danmark nulemmision i 2040. Heldigvis har klimadagsorden fået mere opbakning og bevågenhed. Og der er nu blevet skabt en ny ungdomsbevægelse for en grøn fremtid. Det er fantastisk – for hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, skal vi alle, ung som gammel, lægge et massivt pres på politikerne«.