Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
22. september. 2021

Kronik: Her er otte forslag til en bedre barsel

Debatten om barsel har igen ramt forsiderne, efter fagbevægelsens top, FH, og arbejdsgiverne, DA, er blevet enige om en ny model for øremærket barsel. Der er dog brug for langt videre tiltag, mener folketingskandidat for Enhedslisten, Astrid Vang Hansen, som her kommer med 8 konkrete forslag til forbedring.

Øremærket barsel til alle forældre, ret til omsorg fra omgangskredsen og ligestillingsbonus? Her er otte bud på, hvordan barsel i Danmark bliver bedre. Foto: Shutterstock

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Set i lyset af den igangværende debat om barselsorlov, er der brug for et mere visionært bud på, hvordan barslen kan forbedres. Øremærkning til begge forældre er godt. Men det er ikke nok, hvis målet er at sikre gode rammer for både børnene, forældrene og ligestillingen. En ligestilling, der både skal være mellem mænd og kvinder – og også imellem forskellige familieformer.

Her er 8 forslag til, hvordan vi kan forbedre barslen i Danmark:

1. Barselshjemmehjælp

I Holland har man, som en del af den offentlige velfærd, særlige barselshjemmehjælpere. De har en specifik uddannelse til formålet og det fungerer sådan at den fødende får tilknyttet en barselshjemmehjælper og tildelt et antal timers hjælp. Timerne kan fordeles forskelligt afhængig af den fødendes behov og ønsker, og indholdet af timerne kan også variere efter behov. Det kan være alt fra ammerådgivning til praktisk hjælp i hjemmet med f.eks. rengøring. På nogle punkter minder ordningen om det vi kender fra sundhedsplejersken, med der er tale om et langt højere timetal og en langt bredere vifte af arbejdsopgaver.

“For mange nybagte forældre, og særligt førstegangsfødende, er det voldsomt overvældende at gennemgå en fødsel. Et tilbud om barselshjemmehjælp vil være en markant forbedring.”

For mange nybagte forældre, og særligt førstegangsfødende, er det voldsomt overvældende at gennemgå en fødsel, stå med et lille nyt menneske i armene og meget hurtigt være overladt til sig selv alene derhjemme med et kæmpe ansvar, en stor usikkerhed og et gigantisk søvnunderskud.

Et tilbud om barselshjemmehjælp i en eller anden form vil være en markant forbedring. Professionel barselshjemmehjælp vil formentlig også kunne både nedbringe antallet af fødselsdepressioner og sikre hurtigere hjælp til dem der rammes af fødselsdepressioner.

2. Ret til omsorg og hjælp fra venner og familie

Historisk har der i de fleste kulturer været tradition for, at det ikke kun var forældrene, men en større gruppe af slægtninge og andre, der havde en rolle at spille, når et nyt barn kom til verden. Det kunne f.eks. være at tage sig af den nybagte mor og give aflastning i hendes sædvanlige arbejdsopgaver. Det kunne også være at tage sig af de større børn, mens fødslen står på og i de første dage derefter. Også i dag er det udbredt at nære venner og familiemedlemmer inddrages og forsøger at hjælpe til med den type opgaver.

Men der kan være meget stor forskel på hvilke muligheder ens familie og omgangskreds reelt har for at hjælpe til og støtte de nye forældre. På de fleste arbejdspladser kan man ikke gå til chefen og forlange, at nu holder man lige tre dage fri for at tage sig af sin søster, veninde eller datter, der netop har født et barn. Selv hvis man er villig til at bruge sine feriedage på et sådan omsorgsarbejde, kan det være svært at få lov til at afholde feriedage med kort varsel, hvis fødslen ikke lige falder på terminsdatoen.

For at forbedre fødendes mulighed for at få hjælp og omsorg fra de nærmeste under fødslen og i tiden derefter, kunne man indføre en ret til omsorgsdage for fødende. Det kunne f.eks. fungere således at en gravid person der skal føde, får tildelt 10 omsorgsdage, som kan bruges til at ”frikøbe” venner eller familiemedlemmer, der således får ret til at de kan holde fri fra deres lønarbejde med fuld løn, for at give støtte og omsorg til den nybagte forælder. Dagene bør kunne fordeles frit f.eks. indenfor de første 3 måneder efter fødslen, og bør kunne fordeles på et valgfrit antal personer. Dagene bør også kunne gives til barnets anden forælder og vil i så fald ligge oveni den barsel som vedkommende også er berettiget til.

For mange kan det være overvældende at blive forældre. Hvert år bliver 8000-9000 mødre i Danmark ramt af en fødselsdepression, hvilket svarer til 10-15 % af fødende kvinder. Også mænd rammes i stor stil. En række øremærkede omsorgsdage kunne gøre det nemmere for den udvidede familie og venner at hjælpe forældre med deres nye rolle. Foto: Monkey Business Images

3. Gode gratis aktiviteter under barslen

Selvom det varierer fra kommune til kommune, er der ikke mange gratis tilbud til hverken gravide, personer der netop har født, eller forældre på barsel. Har du brug for hjælp til efterfødselsgenoptræning, er det ofte noget du skal betale for. Ønsker du at dit barn skal deltage i babysvømning, babygymnastik, sanselege eller rytmik, er der ofte kun private tilbud, som koster penge. Selv hvis du har råd eller hvis der eksisterer gratis tilbud i din kommune, kan det være vanskeligt at få adgang til. Ofte er holdene fuldt bookede lang tid i forvejen, så kun ressourcestærke forældre, som planlægger langt ud i fremtiden, i praksis har mulighed for at komme med på holdet.

“Der er ingen fornuftig grund til, at barsel skal foregå i lukkede bobler, uden sammentænkning med andre dele af samfundslivet.”

I nogle kommuner er det primært eller udelukkende kirkerne der organiserer gratis legestuer for forældre på barsel og deres børn. Det er helt urimeligt at ikke-troende, religiøse mindretal og andre der måske ikke synes, at kirken er en god ramme om aktiviteter for deres baby, i store dele af landet, ikke har andre steder at gå hen, hvis de ønsker at tage deres barn med til legestue.

Der er heller ingen fornuftig grund til at barsel skal foregå i lukkede bobler, uden sammentænkning med andre dele af samfundslivet. I nogle kommuner har man lavet forsøg med at mødregrupper og legestuer kan organiseres på plejehjem, til stor glæde for plejehjemmets beboere. Det virker også besynderligt at det næsten udelukkende er indkøbscentre der har ammestuer. Hvorfor ikke etablere offentlige ammestuer i f.eks. kulturhuse og på bibliotekerne? Man kunne også indtænke barselsaktiviteter og faciliteter indenfor det almene boligbyggeri, således at der kunne etableres fællesskaber for forældre på barsel i en boligforening.

Man burde også kunne sammentænke barselsperioden og de efterfølgende pasningstilbud langt bedre. Måske kunne der organiseres legestuer, babyrytmik osv. i tilknytning til vuggestuer, så barnet allerede længe inden det skal starte i pasningstilbud, kan vænnede sig til stedet ?

4. Længere barsel: 60 uger som udgangspunkt

Den nuværende barselslængde, med fulde barselsdagpenge, er maksimalt 48 uger efter barnets fødsel. I praksis er den typisk 46 uger, fordi de to uger, der er øremærket til faderen, ligger så tidligt at de oftest tages samtidig med moderens barsel og dermed ikke forlænger den samlede barsel. Selvom det er muligt at forlænge barselsperioden sker det på nedsatte barselsdagpenge og det er således ikke en reel mulighed for alle. 

46 uger svarer til ca. 10 ½ måned og det er i underkanten af hvad forskningen og mange forældre vurderer, er det bedste for barnet. I tilfælde hvor det udelukkende er faderen der tager barsel, er den maksimale længde i dag 34 uger, svarende til kun ca. 7 ½ måned. Det er alt for lidt og regnes derfor af de fleste forældre ikke som en reel mulighed.

Der er ikke nogen etableret konsensus om hvornår det er et godt tidspunkt for børn at starte i pasningstilbud, men et sted imellem 1 år og 1 ½ år ligger godt i tråd med både forskning, og med hvad mange forældre ønsker og vurderer er godt for deres barn.

En samlet barselslængde med ret til fulde barselsdagpenge på 60 uger, vil derfor passe langt bedre til de fleste familiers ønsker og behov, end den nuværende længde. Og det vil være bedre i tråd med forskningen vedrørende børns trivsel. 60 uger svarer til ca. 14 måneder.

De fleste børn starter i vuggestue før de er fyldt år. Ifølge store dele af forskningen er det for tidligt. Længere barsel kunne give børnene mere tid med forældrene, mener Astrid Vang Hansen. Foto: Shutterstock.

5. Øremærket barsel til alle forældre

At øremærke dele af barslen til hver forælder er enormt vigtigt for ligestillingen mellem køn, fordi den ulige fordeling af barsel er én af de vigtigste årsager til ulige løn, ulige livsindkomst, ulige fordeling af arbejdet i hjemmene, ulighed i relationen til børn, og diskrimination imod kvinder på arbejdsmarkedet.

Hvor stor en del af barslen, der skal øremærkes, er dog et vanskeligt spørgsmål. Det er ikke rimeligt at forvente eller forlange at enhver familie til hver en tid skal have mulighed for en 50/50 fordeling. Dertil er familier og livssituationer for forskellige. Men målet må være, at det lige så ofte er manden som kvinden, der tager mest barsel, og at fordelingen i gennemsnit er ligelig. Virkeligheden er, at den lige fordeling ikke kommer af sig selv, men at øremærkning er nødvendig for at motivere både mødre, fædre og arbejdsgivere til at fordele barslen mere lige.

“Målet må være, at det lige så ofte er manden som kvinden, der tager mest barsel, og at fordelingen i gennemsnit er ligelig”

Et simpelt bud kunne være at halvdelen af en samlet barsel på 60 uger (dvs. 30 uger) blev øremærket og fordelt ligeligt imellem de juridiske forældre. I tilfælde hvor der kun er én forælder vil man derfor kunne tage hele barslen selv. I familier med to forældre vil det betyde 15 ugers øremærket barsel til hver forælder og derudover 30 uger som kan fordeles som man ønsker.

Hvis en familie med to forældre vælger, at kun den ene forælder holder barsel, vil den samlede barselslængde blive 45 uger. Det er ganske tæt på den nuværende maksimale barselslængde for den fødende. Det vil være tåleligt, men også lige i underkanten af, hvad de fleste familier ser som en optimal samlet barselslængde, hvilket vil sikre motivationen for, at den anden forælder også tager sin øremærkede del.

En øremærket fordeling imellem de juridiske forældre, vil også betyde at reglerne vil kunne rumme en eventuel udvidelse af antallet af mulige juridiske forældre. I en familie med f.eks. 3 forældre, vil der således være 10 uger øremærket til hver forælder og derudover 30 uger, der kan fordeles som man ønsker.

6. Ligestillingsbonus

I Sverige findes der eksempler på overenskomster, hvor man har indført en ligestillingsbonus i barselsreglerne. Det fungerer således at når den ikke-fødende forælder (far/medmor) tager en del af den ikke-øremærkede barsel, så får man som ”bonus” en forlængelse af den samlede barsel.

Det er en metode der kan gøre det attraktivt for begge forældre at få fædrene til at tage en endnu større andel af den samlede barsel (udover de øremærkede uger). Konkret kunne man f.eks. indføre at for hver 2 uger af de ikke-øremærkede 30 ugers barsel, som tages af en ikke-fødende forælder (oven i de øremærkede 15 uger), tillægges der 1 uges ekstra ikke-øremærket barsel til familien.

Det vil betyde at hvis en far, udover de øremærkede 15 uger, også tager 20 uger af den fælles barsel, så vil der blive lagt 10 ekstra uger oven i. Herved vil moderen altså kunne tage de sidste 10 uger af den ikke-øremærkede del + 10 ekstra uger, og således også 20 uger. På den måde vil en familie der vælger at fordele barslen helt ligeligt få i alt 70 ugers barsel. (15 øremærkede + 20 ikke-øremærkede uger til hver forælder).

Hvis man betragter retten til en lang barsel som et eftertragtet mål for familien, kan man sige at denne metode er en ”gulerod” fordi den giver en ekstra lang barsel, hvis man deler den lige, hvorimod de øremærkede uger er en ”pisk”, fordi man samlet set får en kortere barsel, hvis ikke begge forældre tager deres øremærkede uger. Ved at kombinere både ”pisk” og ”gulerod” kan man både give et skub i røven for at få fædrene på banen og samtidig gøre det attraktivt at de kommer endnu mere på banen end blot de øremærkede uger.

Ligestillingsbonus har været forsøgt i Sverige med stor succes. Den type gulerod kunne måske hjælpe ligestillingen i den danske barselsmodel, mener Astrid Vang Hansen. Foto: Goncharovia / Shutterstock

7. Andre omsorgspersoner skal kunne tage del i ikke-øremærket barsel

Den del af barslen, som ikke er øremærket og fordelt imellem de juridiske forældre vil i de fleste familier gå til forældrene. Men i nogle familier kan det være relevant, at andre omsorgspersoner har mulighed for at tage del i barslen. Det kan f.eks. være enlige forældre der vælger at bo sammen med andre voksne og være fælles om omsorgen for børn.

I nogle tilfælde kan en person der ønsker at blive omsorgsperson for et barn, selvfølgelig vælge at adoptere barnet og dermed blive juridisk medforælder. Men det er ikke altid hverken muligt eller hensigtsmæssigt. F.eks. er det ikke muligt, hvis omsorgspersonen er et nærtstående familiemedlem til barnets forælder. Selv i tilfælde hvor det er muligt at blive juridisk medforælder, er det ikke altid den rigtige løsning, og det bør være muligt for reelle omsorgspersoner at tage del i barslen – også selvom de ikke er juridiske forældre.

En fordel ved at give omsorgspersoner mulighed for at tage del i barslen, er at det også vil modvirke diskrimination på arbejdsmarkedet. Hvis det principielt kan være alle – uanset alder, køn og civilstatus, der kan tage del i en barsel, vil det gøre det vanskeligere for arbejdsgivere at diskriminere imod dem de tror kan finde på at gå på barsel (i dag primært kvinder i alderen 25-35 år).

Der findes lande (specielt i Østeuropa) hvor omsorgspersoner, som ikke er juridiske forældre, kan tage del i barslen. Det er selvfølgelig vigtigt at sikre at der er tale om reelle omsorgspersoner og altså ikke en ansat privat børnepasser i eget hjem (barnepige, au pair eller lignende).

8. Gratis egnede pasningstilbud

Uanset længden og indholdet af barselsperioden, er det vigtigt at fastholde og forbedre adgangen til gode pasningstilbud for små børn. Der bør investeres massivt i gode vuggestuer med god normering og brugerbetalingen bør afskaffes. Det skal være en reel mulighed, for alle der har brug for det, at starte indkøringen i pasningstilbud tidligt – også langt tidligere end den maksimale barsel.

Tilbuddene skal være så gode, at man trygt og med god samvittighed kan lade sit barn starte tidligt. En lang barsel på f.eks. 60 uger skal være en ret og en reel mulighed, men må aldrig blive en tvang i praksis – bare fordi der ikke er noget alternativ.


Om skribenten

Astrid Vang Hansen

Astrid Vang Hansen

Københavnsk aktivist bosat i Aalborg. Har været medlem af SUF og Enhedslisten siden 2005. Beskæftiger sig særligt med feminisme, transportpolitik og boligpolitik. Folketingskandidat for Enhedslisten. Læs mere