Lad os gøre Danmark grønt igen

Der er stadig natur i Danmark. Men ved en målrettet indsats kan naturen i Danmark få det meget bedre. Og Danmark kan blive et mere lige og retfærdigt samfund.

Af Niels Boel

Denne corona-sommer har vi som andre holdt os til de hjemlige himmelstrøg, og alt efter mulighederne på sommerhus- og bed and breakfast-markedet, har jeg og familien rejst fra Tisvilde til Vestsjælland, fra Samsø til Vestkysten. Vi har set rådyr hvert sted, og hver aften gik der en ræv forbi vores hus ved Grærup Strand. Vi har set, hvordan corona har hjulpet naturen, således at man ved Blåvandshuk nu kan se solnedgangen uden grimme flystriber. Omvendt betyder de mange hjemmeferierende i år lange bilkøer på vejene.

Vi har observeret den ufattelige rigdom her til lands, hvor der gerne er to biler i carporten, og folk taler om at købe sommerhus nummer to. Rigdommen spejler på ingen måde særlig indsats. De velstillede taler om huse, der er tredoblet i værdi, aktieoptioner på jobbet() som har gjort dem til millionærer, bonusser og gyldne håndtryk trods fodfejl. Samtidig ved vi, at mange af de egentlige hverdagshelte under coronakrisen – socialarbejderne fra Filippinerne der tager sig af vores børn, og gamle, sydamerikanske udbringere af mad, underbetalte ukrainske landarbejdere i Sydfyn eller på Samsøs kartoffelmarker – er usselt aflønnede og i dag tilmed udsat for smittefare.

Fire biler i carporten

På vandringen op ad Vejrhøj i Vestsjælland ser folk ud, som om de er trådt ud af modebutikker med små tørklæder, kulørte sko og bukser med præfabrikerede huller. Vi er langt fra tidligere tiders vandrere med aflagt fritidstøj. Politikerne taler om, at vi skal have vækstrater på 2 % årligt, og det ville indebære en fordobling af bruttonationalproduktet på et par årtier. Den målsætning virker vanvittig. Skal danskerne nu til at have fire biler i carporten? Det er langt mere sandsynligt, at det blot vil indebære dyrere boliger, flere, forurenende udlandsrejser – og vel mere militær og politi til at holde de vrede fattige i udviklingslande og ghettokvarterer i skak.

“Politikerne taler om, at vi skal have vækstrater på 2 % årligt, og det ville indebære en fordobling af bruttonationalproduktet på et par årtier. Den målsætning virker vanvittig. Skal danskerne nu til at have fire biler i carporten?”

+

Regeringen har vist handlekraft under coronakrisen, og tak for det. Der blev smidt milliarder efter private virksomheder. Desværre uden klima- og miljømæssige modkrav. At der flyver halvtomme fly rundt med statsstøtte understreger absurditeten.

Forslag til et grønnere Danmark

Økonomisk er der ingen tvivl om, at der er råderum. Vist er der fattige i Danmark, men lad os omfordele i stedet for hovedløst at producere flere varer, der skaber mere udledning af kuldioxid og plastic. Den verdensberømte franske økonom, Thomas Piketty har præsenteret mange gode ideer til, hvordan vi kommer de på verdensplan grasserende uligheder til livs: Højere boligskatter, selskabsskat, arveafgift, formueskat, bedre progressiv indkomstskat. Regler – som regeringen ikke var bange for at indføre under den langt mindre alvorlige coronakrise – og skatter kan skabe et bedre og grønnere Danmark og parere klimakrisen.

1. Lad os droppe den ottende olieefterforsknings-udbudsrunde, såvel som Baltic Pipe-gasledningen. Det giver ingen mening at søge efter flere fossile energikilder, når FN’s klimapanel siger, at 80 % af verdens kendte olie- og gas-ressourcer bør forblive under jorden, hvis vi skal holde os under 1,5 grader temperaturstigning.

2. Lad os forbyde krydstogtsskibe adgang til danske havne. Hvert enkelt krydstogtsskib kan forurene som 23.000 biler. Skibene er ideelle smittebringere for Covid-19.

3. Lad os indføre flyskat og forbyde indenrigsflyvning. Det giver ingen mening at udspy en masse CO₂, når man fra København kan køre i tog (forhåbentlig snart elektrificeret) til Aalborg på fem timer og være fremme i Rønne på tre.

4. Lad os gribe ind over for bilismen. Det vil spare flere tusinde danskere fra at dø af  luftforurening eller som trafikofre. Det vil også skabe en smukkere by, når P-pladser nedlægges og husfacaderne i byen træder frem.

5. Lad os gribe ind over for landbruget, som  står for en stor del af CO₂-udslippet – om det så er internationalt gennem import af soja, som er plantet på fældet regnskov i Sydamerika, eller herhjemme ved kvægopdræt. I dag er 62 % af Danmark opdyrket og 80 % heraf er opdyrket til produktion af animalsk protein. Det giver en masse CO₂-udslip, og det giver ingen mening at producere fødevare til en masse dyr – som vi skal sætte tænderne i – i stedet for at producere grøntsager direkte til os selv. Verdenssundhedsorganisationen WHO har påvist, at kødforbrug – specielt forbrug af bearbejdet kød – er kræftfremkaldende. Samtidig truer landbrugets massive brug af pesticider – ofte helt ned til de små vandløb – danskernes mest dyrebare gode: Vores (endnu) rene grundvand. Hvis regeringen ved påbud, incitamenter og eksproprieringer kraftigt indskrænker det opdyrkede areal, vil vi få et langt smukkere Danmark, med hede, skov eller uberørt natur efter vores ønske – i stedet for endeløse marker af monokultur med en stank af gylle. Hvis vi går over til små, økologiske brug, vil det også give langt mere beskæftigelse.

Valget er vores

Tænk hvis vi kan undgå, at 2.000 arter af dyr og planter forsvinder, hvilket ifølge Danmarks Naturfredningsforening er på vej til at ske.

Ønsker vi et grønnere og smukkere Danmark med bedre fordeling af ressourcerne til glæde for de mange og ikke de få? Eller skal vi fortsætte ud ad den uhæmmede, rovdyrkapitalismens vej mod klima-ragnarokket?

Regeringens støttepartier bør kende deres besøgelsestid. Prioritere og være klar til at trække stikket, hvis Socialdemokratiet fortsætter deres tornerosesøvn og ikke konkret arbejder frem mod målet om en 70 % reduktion af CO₂-udledningerne i 2030.