Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
USA
11. august. 2022

Leder: Midtvejsvalget er knald eller fald for Biden. Tør han lytte til de progressive, kan han stadig vinde

Demokraterne er hårdt presset inden midtvejsvalget i november. Men der er en helt enkel løsning for Joe Biden: Lyt til den amerikanske befolknings ønsker, der er på linje med partiets progressive fløj, skriver redaktør Morten Hammeken.

Knald eller fald: Joe Dark Brandon Biden har pludselig fået vind i sejlene, og har de seneste uger fået vendt skuden. Skal han nå at styre uden om et katastrofevalg til november, skal han turde udstikke en radikalt anden vision for USA end Republikanerne, mener redaktør Morten Hammeken. Foto: Evan El-Amin / Shutterstock.

Ved midtvejsvalget tirsdag 8. november er samtlige 435 pladser i Repræsentanternes Hus og 35 af pladserne i Senatet igen på valg. Her bliver det i vid udstrækning afgjort, hvor meget præsident Joe Biden kan få gennemført i anden halvleg af sin første præsidentperiode. Et republikansk flertal i et eller begge kamre vil betyde en total blokering af præsidentens politiske dagsorden, anført af Republikanernes leder Mitch McConnell, der med stolthed bærer tilnavnet Manden med Leen for hans evne til at undergrave ethvert forsøg på kompromis-søgende lovgivning.

Midtvejsvalg 2022

Hvordan det amerikanske politiske landskab former sig efter midtvejsvalget i november, får stor betydning på den internationale scene, hvor inflation, Ukraine og en voksende konflikt med Kina truer i horisonten. Derfor dækker Solidaritet det amerikanske midtvejsvalg i efteråret, og bringer dig løbende nyheder, baggrund og debat.

– Læs alle artikler i serien her

+

Midtvejsvalget kan også blive afgørende for, hvorvidt Joe Biden overhovedet genopstiller i 2024. Skulle Demokraterne tabe med et brag, vil det puste til rygterne om, at partiet vil stille en anden kandidat op som præsident i stedet for den aldrende Biden, der glemmer navne, virker distræt, og allerede så udmattet ud før han i sensommeren fik corona. Amerikansk politik er et show, og én af de værste synder i underholdningsindustrien er at fremstå energiforladt.

På rygtebørsen bliver særligt vicepræsident Kamala Harris og Californiens populære guvernør, Gavin Newsom fremhævet som mulige afløsere for Biden, og kigger man på vælgernes præferencer, er der grund til at tage spekulationerne seriøst. Ifølge en CNN-måling foretrækker 75 % af de demokratiske vælgere nemlig at kunne sætte kryds ved en anden end Biden i 2024. Præsidentens opbakning faldt i juli måned til det laveste niveau hidtil, hvor kun 31 % af befolkningen i analyseinstituttet Quinnipiac’s måling mente, at han gjorde et godt stykke arbejde.

Det er med andre ord en hårdt presset amerikansk præsident, der skal forsøge at samle vælgerne bag sin politiske dagsorden til november. Biden kan trøste sig med, at de seneste to uger har givet ham et tiltrængt boost. Først kom nyheden om, at Al-Qaeda’s emir, Ayman al-Zawahiri var blevet dræbt af et amerikansk drone-angreb i Kabul. Så fik han gennemført en klima-lovpakke i billionklassen, der også sætter et loft på medicinpriserne. Måske vigtigst af alt bliver den overvejende finansieret ved at beskatte de store virksomheder, der trods inflation og vareknaphed præsenterer det ene milliardoverskud efter det andet.

Sidst men ikke mindst ransagede FBI tidligt tirsdag morgen Donald Trumps palads i Florida, Mar-a-Lago. En så opsigtsvækkende aktion tyder på, at det amerikanske justitsministerium under ledelse af Merrick Garland har håndfaste beviser mod den tidligere præsident. En potentiel retssag mod Donald Trump i efteråret kan vise sig at være et tveægget sværd, der kan mobilisere vrede Republikanere, men også kan vise handlekraft fra en ofte passiv amerikansk regering. Det hele afhænger af de foreløbigt hemmelige beviser mod den gennemkorrupte Trump.

Symbolske sejre og en enkelt lovpakke bliver dog ikke nok, hvis Demokraterne skal undgå at tabe Kongressen til november. Deres opgave bliver at gøre valget til et spørgsmål om politiske visioner og konkrete mærkesager, og for den progressive fløj i Bidens parti er løsningen både indlysende og såre simpel: Gå til valg på alle de områder, der allerede er populære i den amerikanske befolkning!

Målinger viser, at 2/3 af alle amerikanere vil have et offentligt sundhedsvæsen, mens samme andel vil have gjort mere for at bremse klimakatastrofen. Der er overvældende opbakning til strengere våbenlovgivning, ikke mindst efter (endnu) en række brutale mord på skolebørn. Selv mere perifere progressive mærkesager har overvejende flertal blandt vælgerne: Fx støttes legalisering af medicinsk cannabis af næsten 90 % af befolkningen, mens 60 % bakker op om rekreativ brug. Mens et sådan spørgsmål næppe vil flytte mange etablerede vælgeres kryds, kunne man nemt forestille sig, at det kunne få en del sofavælgere til at stemme ved midtvejsvalget, der historisk er kendetegnet ved lave stemmeprocenter.

“For Biden er løsningen at turde udstikke en anden vision for USA, som ikke orienterer sig mod kompromiser henover midten.”

For Biden er løsningen kort sagt at turde udstikke en anden vision for USA, som ikke orienterer sig mod kompromiser henover midten. Republikanerne er grundlæggende uinteresserede i at samarbejde; jo før Demokraterne tager konsekvensen af det, jo bedre. Snarere end at servere flere lunkne havregrøds-aftaler for befolkningen, må partiet markere sig som et andet politisk projekt end Republikanernes. Her er banen i forvejen trukket hårdt op efter den hyperkonservative højesterets omstødelse af retten til abort fra 1973, og formår Demokraterne at gøre midtvejsvalget til et ‘abortvalg’, er mulighederne for at fastholde magten gode.

Det bliver svært at få den forstokkede demokratiske ledelse til at nå frem til samme konklusion i tide. Da Nancy Pelosi efter abortkendelsen fra højesteret proklamerede, at hun stadig foretrak at støtte abortmodstanderen Henry Cuellar over for hans progressive modkandidat, Jessica Cisneros, satte det en streg under, at partitoppen hellere vil gå ned med sine venner ombord på den synkende centrist-skude, end at styre uden om isbjerget.

Alligevel viste Demokraterne for en gangs skyld handlekraft i den forgangne uge, da både kulbaronen Joe Manchin (West Virginia) og lobbyisternes yndlings-senator, Kyrsten Sinema (Arizona) overraskende stemte for den store lovpakke. Efter alt at dømme har Biden dog holdt sig langt fra de direkte forhandlinger med de to højredemokrater, og i stedet ladet den erfarne senatsleder Chuck Schumer føre forhandlingerne i mål. Uanset hvem der kan tage æren for de konkrete resultater, er det knald eller fald for Biden 8. november. Tør han lytte til den amerikanske befolkning, kan den upopulære præsident stadig nå at vinde.


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet. Læs mere