Brasiliens præsident Jair Bolsonaro er ved at blive skubbet ud af landets militær, eller i hvert fald reduceret til en marionetfigur, skriver Luis Nassif. Billede: Socialist Worker
10 min. læsetid

Er der et blødt militærkup i gang i Brasilien? Journalist Luis Nassif forklarer, hvordan det brasilianske militær lydløst og gradvist er i gang med at tage magten fra præsident Jair Bolsonaro.

Oversat af Morten Hammeken


Af Luis Nassif, GGN

Første akt: Iscenesættelsen mod Bolsonaro

Efter Jair Bolsonaro fredag truede med at afslutte corona-karantænen i Brasilien, fik hans rådgivere besked fra højesteretsdommer, Gilmar Mendes om, at det ville blive afvist. Han blev derefter bedt om at tale direkte med deres chef.

Samtalen fandt sted lørdag, og omfattede desuden general Luiz Eduardo Ramos og Bolsonaros stabschef, general Braga Netto. Bolsonaro holdt dog stædigt fast i, at han havde tænkt sig at ophæve karantænen. Gilmar Mendes svarede tilbage med at advare om den politiske krise, det kunne medføre, fordi den brasilianske højesteret ville afvise det initiativ. Det var den første konfrontation, Bolsonaro stod over for i weekenden. Den anden udfoldede sig dagen efter og var med sundhedsminister Luiz Henrique Mandetta.

Under mødet mindede Mendes præsidenten om tiden med løbende strømafbrydelser under Fernando Cardosos regering (Brasiliens præsident 1995 – 2002, red.), og hvordan den krise blev håndteret ved at oprette en ‘task force’ i selve præsidentpaladset, som blev koordineret af Pedro Parente (tidligere direktør i det nationale olieselskab Petrobras, red.). Den var – sammen med Parentes’ evne til at håndtere krisen – afgørende for at komme igennem krisen.

Gilmar foreslog efterfølgende, at man oprettede en lignende krisegruppe til at bekæmpe coronavirus, bestående af højesteretsdommernes formand, Dias Toffoli, kongresformanden Rodrigo Maia, og senatets leder, Davi Alcolumbre.

Det skulle fremhæve den brasilianske højesterets centrale rolle i at fastlægge de lovgivningsmæssige rammer, med udgangspunkt i erfaringerne med et nationalt retfærdighedsråd, der udformede retningslinjer for landets dommere til at sænke straffen for mindre forseelser. Det er sandsynligt at man, i forlængelse af den idé, har forestillet sig, at general Braga Netto skulle stå i spidsen for den indsatsgruppe.

Nogle gange tager det politiske spil imidlertid uventede drejninger. Her kom militærstrategien ind som en x-faktor. Når et betydningsfuldt forslag kommer i karambolage med militærets interesser, er der grund til bekymring.

Anden akt: De andre militærinterventioner

Den brasilianske hær holdt op med at blande sig direkte i politik i kølvandet på demokratiseringsprocessen i 1985, men fortsatte med at være en magtfaktor i kulissen. Selvom landets præsident i teorien er øverstbefalende for hæren, har der været to øjeblikke i landets historie efter diktaturets fald, hvor præsidentembedet er blevet angrebet uden hæren har løftet en finger.

“På grund af det politiske regnestykke, bliver Bolsonaro siddende på præsidentposten, men tag ikke fejl: Det er nu en prioritet for militæret at få ham fjernet fra magten”

Første gang var i Fernando Collors præsidentperiode (1990 – 1992, red.). Collor havde vakt militærets vrede, fordi han havde lukket ‘Serviço Nacional de Informações’ (militærdiktaturets CIA-støttede efterretningstjeneste, red.) og stoppet landets atomprogram.

Anden gang var under Dilma Rousseffs regering. Rousseff havde vendt militærcheferne mod sig, da hun oprettede ‘Sandhedskommissionen’ , som skulle undersøge tortur og andre forbrydelser mod menneskerettighederne, der blev begået under diktaturet 1964 – 1985.

I Jair Bolsonaros tilfælde er det imidlertid helt andre magtspil, der gør sig gældende. Der er modstand over for ham inden for militærets øverste rækker, men han er til gengæld populær blandt størstedelen af de yngre officerer, sergenterne, befalingsmændene og militærpolitiet.

Udover sin solide støtte inden for militærets rækker, har Bolsonaro desuden formået at mobilisere en militant del af det ekstreme højre i Brasilien. Hvis han blev afsat i dag, ville det skabe civile optøjer i gaderne langt mere omfattende end dem man så efter Collor og Rousseffs afgang.

På grund af dét politiske regnestykke, bliver Bolsonaro siddende på præsidentposten, men tag ikke fejl: Det er nu en prioritet for militæret at få ham fjernet fra magten.

Det brasilianske politis specialstyrker ‘Batalhão de Operações Policiais Especiais’ – i daglig tale kaldet ‘BOPE’. Blandt politiet, militærpolitiet og de lavt rangerende officerer i den brasilianske hær er Bolsonaro populær. Det gør det svært for militærets øverste kommando at fjerne ham fra magten – selv om det er målet på lang sigt. Arkivfoto fra Arquivo do Batalhão.

Tredje akt: General Mourãos rolle

Hvis Bolsonaro blev afsat i morgen, ville vicepræsidenten, general Hamilton Mourão overtage magten. Det ville blive svært for ham at lave en aftale med kongressen, eftersom han ikke har noget politisk bagland. Mourão ville derfor være tvunget til at forlade sig på en bred, politisk koalition, der sandsynligvis ville blive koordineret af kongressens præsident, Rodrigo Maia. Mourão ville i det scenarie være forhindret i at genopstille ved næste valg.

Med hverken Bolsonaro eller Mourão som kandidat, er militæret bange for at PT (Partido dos Trabalhadores, landets største arbejderparti, red.) og venstrefløjen kunne generobre magten. De har derfor bestemt sig for en mere listig strategi: Bolsonaro fortsætter ved magten og påtager sig rollen som en marionetfigur, en gal konge uden magt, alt imens der tages de fornødne skridt til at sikre, at offentlige optrædener ikke skader præsidentembedets ry.

Her kom hærens øverstbefalende, Edson Leal Pujol sammen med vicepræsident Hamilton Mourão frem til en plan, som omfattede Gilmar Mendes’ forslag om at oprette en krisegruppe.

Fjerde akt: Forberedelsen af en militærintervention

I 1999 ratificerede præsident Fernando Henrique Cardoso ‘Lov 97’, og fulgte den op med ‘Præsidentbekendtgørelse 3897’ i 2001. Begge skulle regulere ‘lov og orden-operationer’. De to lovændringer gav politibeføjelser til militæret i tilfælde af civile optøjer, under opsyn af højesterettens formand. Under Temer-regeringen 2016 – 2018 blev de beføjelser brugt flittigt, med påskud om sikkerhedskriser i adskillige delstater. De blev styret af daværende justitsminister – og nu højesteretsdommer – Alexandre de Moraes.

“Militæret har derfor bestemt sig for en mere listig strategi: Bolsonaro fortsætter ved magten og påtager sig rollen som en marionetfigur, en gal konge uden magt, alt imens man tager de fornødne skridt til at sikre, at offentlige optrædener ikke skader præsidentembedets ry”

Jeg advarede i maj 2016 om Temer og Moraes’ strategi med at sætte militæret i spil igen, da general Sergio Etchgoyen blev udpeget som chef for den magtfulde instans ‘Institutional Security Cabinet’. Dengang skrev jeg: “Den hurtigste vej for militæret til at vende tilbage til den politiske scene, ville være at genopbygge den militære kontrolstruktur inden for den føderale regering… Hærens stabschef, general Sérgio Etchegoyen – som kommer fra en familie med historiske traditioner for ledende roller i hæren – er nu sat i spidsen for den opgave.”

Det var imidlertid ikke det eneste problem. Under hele forløbet gjorde Alexandre de Moraes alt, hvad der stod i hans magt for at genskabe forestillingen om en ‘intern fjende’, som kunne bruges til at retfærdiggøre en eventuel militærintervention i tilfælde af, at Temer-regeringen blev angrebet. Det kulminerede i en stor teaterforestilling, om en formodet terrorcelle i Brasilien, der var blevet organiseret på internettet.

Sérgio Etchegoyen, som leder det magtfulde ‘Gabinete de Segurança Institucional da Presidência da República’ (GSI), kommer fra lange historiske militærtraditioner. Bedstefaderen var involveret i forsøget på at forhindre Washington Luiz i at blive præsident, mens faderen, Leo Etchegoyen var general i hæren under militærdiktaturet. Han var blandt andet rådgiver for diktatoren, Garrastazu Medici, og står anklaget for at have medvirket til tortur. Fotograf: Valter Campanato / Agência Brasil

Femte akt: Den kommende tids udfordringer

Militærapparatets strategi med at isolere Bolsonaro uden at fjerne ham fra magten, står over for to forhindringer. Den første er Bolsonaro selv, der sammen med sine tre sønner udgør et politisk løsgående missil, som er i åbent oprør. Den anden forhindring er General Braga Nettos uforudsigelige, gådefulde reaktion. Kommer Netto til at acceptere forslag fra en krisegruppe bestående af medlemmer fra alle dele af regeringen, såvel som præster og medlemmer af civilsamfundet. Eller har han tænkt sig kun at handle sammen med militærhierarkiet?

Et andet presserende problem er, at hele det føderale bureaukrati – af forskellige årsager – boykotter Bolsonaros finansminister, Paulo Guedes. Før han overtog ‘Ministeriet for Planlægning, Budget og Offentlig Forvaltning’ under blackout-krisen, sørgede tidligere Petrobras-direktør, Pedro Parente for at besøge alle de centrale figurer: Han startede med at aflægge visit hos Latinamerikas største bank, Banco do Brasil, og besøgte derefter landets nationalbanks sekretariat og skatteministeriet, hvor han implementerede sin strategi i det integrerede finansadministrative system (IFMS, offentligt it-system beregnet på regnskab og budgettering, red.). Han vidste, hvordan hjulene drejer rundt i maskinen, og har teknokraternes tillid.

Guedes er omvendt gået til opgaven som finansminister som en elefant i en glasbutik. Hele statsapparatet har gjort oprør mod hans plan om at uddele 600 reales (ca. 800 kr., red.) om dagen til løst tilknyttede brancheansatte under corona-epidemien. Systemets bureaukrater har haft travlt med at fremtrylle juridiske argumenter, fordi de frygter selv at blive genstand for retsforfølgelse af den føderale regnskabsret – hvilket med institutionens magtfuldendte opførsel in mente, ikke er en helt urimelig frygt.

Hvordan general Braga Netto har tænkt sig at imødegå de udfordringer står endnu uklart. Vil han koordinere sine handlinger på tværs af forskellige dele af apparatet, eller vil han samle magten omkring sig, og beskytte sig selv bag militæret? Den knude kommer til at blive yderligere strammet af, at det vil vise sig at være en umulig opgave at holde Bolsonaro ved præsidentmagten – først og fremmest fordi han og sønnerne er totalt uregerlige, men også fordi der foreligger en mulighed for, at Donald Trump kan tabe til Joe Biden ved det forestående amerikanske præsidentvalg – og det vil i sig selv gøre Bolsonaros rolle uholdbar.

Under alle omstændigheder er den seneste tids begivenheder første kapitel i post-Bolsonaro æraen.

Oversat fra Brasilwire: Nassif: How the Generals took out the Captain

Første gang bragt på GGN: Xadrez de como os generais enquadraram o capitão, por Luis Nassif


Brasilwire er et uafhængigt nyhedsmedie, der dækker Brasilien kulturelt og politisk. Følg mediets journalistiske arbejde her.