Mænd halter efter kvinder i forsøget på at få krisehjælp

Politikere og eksperter efterlyser større ligestilling, efter at beregninger viser, at det vil koste mellem 55 og 165 mio. kr. at give mænd den samme mulighed for at komme på krisecenter som kvinder.

Af Kim Kristensen

Nok er der formelt ligestilling mellem kønnene i Danmark, men når det handler om mænd og kvinder, som udsættes for partnervold, så er det kun kvinder, der kan søge tilflugt på et egentligt krisecenter. Mændene må enten tage til takke med et af de få såkaldte mande- eller mandekrise-centre, og ellers få plads på et forsorgshjem, der normalt er beregnet til alkoholikere og misbrugere.

Derfor opfordrer politikere og eksperter nu til, at mænd sikres en bedre ligestilling, efter social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i et svar til Folketingets social- og indenrigsudvalg har regnet sig frem til, at det vil koste mellem 55 – 165 kroner at sidestille mænd og kvinders ret til at komme på krisecentre (heri er etableringsomkostninger dog ikke medregnet). På krisecenteret kan personen ud over beskyttelse også få råd og hjælp til at planlægge sit opbrud fra partneren.

Når Astrid Krag ikke kan sætte et præcist tal på, hvad det vil koste at ligestille mænd og kvinder, skyldes det blandt andet, at det er svært at vide, om andelen af voldsramte mænd – som vil søge hjælp på et krisecenter – svarer til andelen af kvinder. »Til beregningen er det forudsat, at det fornødne antal pladser til mænd vil være halvdelen af den eksisterende kapacitet på kvindekrisecentrene, da en undersøgelse viser, at halvt så mange mænd rammes af fysisk partnervold som kvinder,« skriver social- og indenrigsministeren. »Selvom andelen af voldsramte kvinder som søger hjælp, erfaringsmæssig er lille, så er der alligevel formentlig tale om et overkantsskønt, idet mænd generelt er endnu mere tilbageholdende med at søge hjælp baseret på eksisterende viden«.

V: »Ikke godt nok«

Venstres ligestillingsordfører, Fatma Øktem, som har bedt om beregningen, er dog glad for, at der i første omgang nu sættes tal på, hvad det vil koste at ligestille mænd og kvinder. Eller i hvert fald intervallet for, hvad det vil koste.

»Jeg hverken vil – eller kan – love, at vi finder pengene til at ligestille mænd og kvinder 100 procent,« siger Fatma Øktem. »Men det siger jo noget om, hvor lidt opmærksomhed der faktisk er omkring mændenes ligestilling på dette område. Senest har vi indført gratis psykologbehandling til kvinder, der får ophold på et krisecenter, hvilket mænd ikke har, hvis de kommer på et mandecenter. Og det samme gælder for børn, som behandles forskelligt alt efter, om de er indskrevet med deres mor på et krisecenter eller på et mandecenter med deres far på grund af vold«.

Midlertidige boformer

• Tilbud efter servicelovens §§ 109 og 110 er begge midlertidige boformer, men har forskellige formål og målgrupper.

• Servicelovens § 109 (kvindekrisecentre) vedrører boformer til midlertidigt ophold til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i nære relationer. Kvinderne kan være ledsaget af børn.

• Servicelovens § 110 (forsorgshjem mv.) vedrører boformer til midlertidigt ophold for personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.

+

Fatma Øktem understreger dog, at der er forskel på krisecentrene og mande- eller mandekrisecentrene: Hvor forudsætningen for at kunne komme på krisecenter netop er, at kvinder har været udsat for vold (fysisk og psykisk), så er det ikke tilfældet med mandekrisecentre. Det kan skyldes andre forhold eller sociale problemer, som forhindrer, at manden har – eller ikke kan – opholde sig i egen bolig.  

»Derfor skal man huske på, at tallene også dækker over, at de forskellige former for centre ikke nødvendigvis løser de samme opgaver,« siger ligestillingsordføreren. »Så det skyldes ikke kun, at man behandler mændene som stedbørn. Men det er ikke godt nok. Og det siger noget om et overset problem med ligestillingen: For nok har det været sådan – og er det stadig – at mændene sidder på de ledende poster i samfundet, men omvendt er mændene også overrepræsenteret i bunden. De er overrepræsenteret blandt hjemløse, går sjældnere end kvinder til lægen, og dør tidligere, samt havner også sjældnere på mandecentre. Det har selvfølgelig været en del af ligestillingsdebatten, men ikke nok. Den har handlet om, at kvinder bliver snydt, hvorimod mænd altid klarer sig godt. Hvilket bare ikke er tilfældet«.

»Lussing der lammer«

Morten Kjær Egebjerg, direktør for Mandecentret i København, skønner, at der være vil være behov for 135 pladser til mænd på krisecentre. Ifølge Morten Kjær Egebjerg har 40 procent af de mænd, centret taler med, været udsat for vold i en eller anden form. Heraf har 100 procent været udsat for psykisk vold og 90 procent fysisk – hvilket kan være alt fra en »lussing der lammer«, fordi manden under ingen omstændigheder vil reagere fysisk, og til mere alvorlige angreb.

»Men volden er flettet ind og ud af sociale problemer,« siger direktøren. »Det er den også hos kvinderne. Vi mener, at mænd skal ligestilles mere med kvinder for så vidt angår mulighederne for hjælp, men dette gælder også kvinder; det er meget svært for en kriseramt kvinde i dag at få hjælp, med mindre hun samtidig anklager sin eks for vold«.

Ifølge Jesper Lohse, formand for Foreningen Far, kan det reelle tal dog være større. Jesper Lohse henviser til, at Foreningen Far i »Forældreundersøgelse 2020« har spurgt 1.893 fædre, om de oplever diskrimination og psykisk vold i år 2020. Og svarene lyder, at næsten 80 procent har været udsat for psykisk vold, mens over 50 procent har været udsat for psykisk vold.

 »De voldsramte fædre opsøger Foreningen Far via familie, netværk, kollegaer og offentlige myndigheder,« siger Jesper Lohse. »Foreningen Far står med den helt store del af voldsramte fædre og børn, og der er formentlig mellem 10.000 og 50.000 borgere, som ikke får hjælp. Fædrene opsøger ikke et mandecenter«.  

Coronakrise får familier til at krakelere

Senest har coronakrisen således ført til, at Lev Uden Vold – der driver den nationale hotline for personer, der er udsat for eller udøver vold i en nær relation – næsten har oplevet en fordobling af antallet af opkald vedrørende en plads på et krisecenter. Isolationen presser nemlig familierne og får flere af dem – end tidligere – til at krakelere.

“Der er stor forskel på omfanget og alvoren af den vold, som kvinder og mænd udsættes for i parforhold. Derfor kan man ikke sige, at ligestilling forudsætter lige mange pladser på kvinde- og mandekrise-centre.”

Maria Ventegodt, Institut for Menneskerettigheder

I dag understreger Maria Ventegodt, ligebehandlingschef på Institut for Menneskerettigheder dog, at en ligestilling ikke nødvendigvis kræver lige mange kvinde- og mandekrise-centre.

»Det er vigtigt, at mænd også får adgang til den støtte og hjælp, de har brug for, når de rammes af kriser,« siger Maria Ventegodt. »I forbindelse med coronakrisen er mænd også blevet hårdt ramt, hvorfor det er positivt, at der både er tilført ekstra midler til kvinde- og mandekrise-centre. Der er stor forskel på omfanget og alvoren af den vold, som kvinder og mænd udsættes for i parforhold. Derfor kan man ikke sige, at ligestilling forudsætter lige mange pladser på kvinde- og mandekrise-centre«.

Da regeringen i marts præsenterede en række initiativer, der skal sikre, at socialt udsatte børn og voksne kan komme bedst muligt igennem coronakrisen, var der nede i den store pakke – som omfatter samlede bevillinger for rundt regnet 215 millioner kroner – en indsats, hvor regeringen og Folketinget har besluttet at afsætte tre millioner kroner til mande- eller mandekrisecentrenes håndtering af voldsramte mænd.

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.