”Længe leve Formand Mao – Den Røde Sol i hjertet på verdens revolutionære”. Folkerepublikken Kina (1969)
6 min. læsetid

Reinout Bosch har været til konference i Kina. Læs hans indtryk fra den fjerde internationale konference om socialisme og marxisme i det 21. århundrede fra Marxismeskolen ved Wuhan Universitet.


Af Reinout Bosch

’Socialisme med kinesiske karaktertræk – en international sammenligning’ var temaet for et seminar, der blev holdt på Marxismeskolen ved Wuhan universitetet i Kina 15. – 17. november. Tidligere år har det heddet: ’At bestride modernisme: Venstrefløjen, Kina og Vesten’. Temaer kan ændres. Kun partiet véd hvorfor. Her er nogle uorganiserede indtryk fra turen.

To oplægsholdere har undersøgt Kinas muligheder for at udøve blød magt. Er der alliancemuligheder med venstrefløjen i Vesten? – Hvad hvis Sanders vinder valget? Den kinesiske lektor svarer, at det ikke er i Kinas interesse.

Wuhan, byen der danner ramme for konferencen, er en byen under evig forandring. Der er lige blevet bygget en ny bro, som er på størrelse med Storebælt. Ingen har hørt om det. Der er også kommet et nyt højhus.

Snak om tabu-emner

Vi drikke kaffe og taler om emner, der er tabu i Kina i almindelighed – og måske også til dette seminar? Det er Tibet, Hong Kong, genopdragelseslejre; men man skal nok især ikke nævne Tiananmen. Det bekymrer en af konferencens 60 deltagere. Han ville gerne have sammenlignet det med Ungarn i 1956. Det er ikke forbudt. Og der sker nok ikke noget. Alligevel opfordres han til at gå uden om emnet.

…man skal nok især ikke nævne Tiananmen. Det bekymrer en deltager. Han ville gerne have sammenlignet det med Ungarn i 1956. Det er ikke forbudt. Og der sker nok ikke noget. Alligevel opfordres han til at gå uden om emnet

Rådet bliver fulgt. Better safe than sorry, som man siger på engelsk. Sammenligningen står dog i et paper. Det rejser et spørgsmål om dét, der ikke må nævnes. Oplægsholder svarer med herlig absurditet: ”Du nævner en begivenhed. Den vil jeg ikke nævne.”

Campus-området er stort og grønt, med gammelt og nyt. El-scootere suser over vejene. Næsten lydløst. Sådan er det over hele Kina, siger de. Det har partiet sørget for. Der er to borde ved frokosten. Ved det ene sidder os fra ‘Vesten’. Ved det andet sidder deltagere fra lande i ‘Belt and Road-initiativet’ – et massivt infrastruktur-projekt, der skal forbedre Kinas handelsbetingelser på den globale scene.

For dem er det vigtigt med et godt forhold til Kina. Deres oplæg handler om samarbejde, harmoni og kulturens betydning. Det kan være svært at forstå for en vestlig marxist.

Kæmpebord, bløde stole, navneskilt, statskapitalisme

Seminaret bliver holdt i et lokale med et kæmpestort bord og bløde stole. Oplægsholdere har deres navneskilt på bordet. Andre sidder i anden række. Projektoren hænger ved siden af overvågnings-kameraet.

En taler har lavet undersøgelser i Sydøsteuropa. – Hvad er venstrefløjens holdning egentlig til staten, der forfølger ’Socialisme med særligt kinesiske træk’? Der er fire mulige kategorier 1) Den er neoliberalistisk. 2) Den er statskapitalistisk. 3) Den er statskapitalistisk (men i en positiv forstand – leninistisk). 4) Det er socialisme med særlige kinesiske træk. De fleste adspurgte hører til de to første kategorier.

Seminarets deltagere er ikke enige. Er det 1 eller 2? En tror på 4. – Ikke rigtigt. Men man skal jo tro på noget. Partiet har en målsætning om at indføre socialisme i 2049.

Lokalet ligger over for dekanens kontor. Og vicedekanens. Og partisekretærens. En oplægsholder fra et Belt and Road-land sammenligner Vestens og Kinas politiske system. Kina er bedst.

Der skal tages et billede. Det er vigtigt, en seriøs begivenhed. Billedet bliver flot. Væk er marxisme-skolen i baggrunden. I stedet står vi ved universitets indgangsport. Det er virkeligheden med kinesiske træk.

Delegationen til konferencen i Wuhan. Pressefoto fra konferencens hjemmeside

Marx og Engels, souvenirshops og genopdragelseslejre

Eike Kopf taler. Han er leder af samlingen af Marx og Engels værker. Den såkaldte Gesamtausgabe. Eller MEGA. Emnet: ’Hvorfor Marx, Engels og Lenin ville være stolte af folkerepublikken Kinas 70 års fødselsdag’.

Vi spiser i et hotel på campus. Her er en souvenirshop. Der sælges sprut.

Oplæg: ’Skal Kina efterabe vestens ytringsfrihed?’ Svaret er nej.

Stemmerne sænkes ved middagsselskabet, mens der tales om genopdragelseslejre i Xinjiang. New York Times har lige offentliggjort lækkede papirer.Kenji Mori fremlægger den nyeste forskning i forbindelse med MEGA-projektet. Han har redigeret tre nye bøger i rækken. Den ene hedder: ’Bøger om kriser’. Det er avisudklip og noter om krisen i 1857. Undersøgelser som baggrund for Marx’ artikler til New York Daily Tribune. En ny artikel fra avisen er blevet føjet til Marx’ navn. Hvad afslørede ham? – Eksplosions-metaforer.

Om aftenen tager vi på bar. De spiller Avril Lavigne og brygger deres egne øl, inspireret af belgiske og tyske øl, samt India Pale Ales. Dekanen kommer og spørger, om seminaret vil lave en udtalelse om Hong Kong. Den italienske arrangør svarer, at det må vi se på. De burde vide bedre end at spørge.

Xinjiang-provinsen i det nordvestlige Kina er hjemsted for ca. 11 millioner uighurer. Den overvejende muslimske minoritet diskrimineres kraftigt, og det anslås, at flere hundrede tusinder uighurer bliver sendt i genopdragelseslejre. Stemningen bliver trykket ved middagsbordet i Wuhan, da snakken falder på emnet.

Mao havde ret. Men ikke alt var godt

Seminaret er slut. Der bliver takket for deltagelse og spurgt efter idéer til forbedringer. En lektor fra marxismeskolen tager ordet. Han var der ikke dagen før. Alligevel vil han gerne kommentere på et oplæg holdt dér. I dag er oplægsholderen hjemme for at passe barn. Mao havde ret. Men ikke alt var godt. Også Mao lavede fejl. Kulturrevolutionen var en sådan fejl.

Sådan er historieforståelsen i det harmoniske rige.


Reinout Bosch

Gadeplansarbejder og uddannet historiker fra Københavns Universitet, og er bestyrelsesmedlem i Enhedslisten København. Han er medstifter af Institut for Marxistisk Analyse og forfatter til bogen Historisk Materialisme (2020).

Læs mere af Reinout Bosch