Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
29. juli. 2019

Med nettet som værktøj og fjende

Når man arbejder med økonomisk støtte til politiske bevægelser, er det vigtigt at vide, hvem der kigger én over skulderen. Det ved initiativtagerne bag Firefund alt om.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Når man arbejder med økonomisk støtte til politiske bevægelser, er det vigtigt at vide, hvem der kigger én over skulderen. Det ved initiativtagerne bag Firefund alt om.


Af Jakob Ruggaard

Det internetpolitiske projekt Firefund er et nyopstartet initiativ, som vil udveksle solidaritet gennem crowdfunding til direkte politisk handling i hele verden. Solidariteten skal komme fra enkeltindivider og foreninger i hele verden og består af penge. Den direkte handling kan være alt fra genopbygning af udbombede landsbyer i Kurdistan til juridisk hjælp til indespærrede klimaaktivister. Kort sagt: Det drejer sig om at give penge til politiske bevægelser i hele verden, som mangler dem til progressivt arbejde.

Firefund.net

Arbejdet er i fuld gang, og da Solidaritet møder Firefund i deres kontorkollektiv »Lurendrejeren« i Københavns Nordvestkvarter er de næste projekter allerede linet op. Siden lanceres i løbet af november og første mål er at sikre midler til at genopbygge Kobane, som kampene mod Islamisk Stat har ødelagt. Alt arbejdet har dog været invaderet af spørgsmålet om overvågning og digital beskyttelse og sikkerhed og det selvom initiativtagerne Karl Kristiansen og Mikkel Thydal med det samme understreger at deres projekt ikke er en moderne version af Fighters and Lovers: »Det er vigtigt at understrege at vi prøver på at opbygge et pragmatisk værktøj, som kan styrke venstrefløjen og de levende bevægelser. Vores formål er ikke at udfordre lovgivningen ved at støtte terrorlistede organisationer, eller gøre en spidsfindig politisk pointe ud af, hvor tilfældig terrorlovgivningen er. Vi vil bygge et værktøj op, som udveksler anseelige summer mellem forskellige dele af verden og bygger kendskab og solidaritet op. Det skal altså i sagens natur ikke være lyssky, men noget der skal mangfoldiggøre, deles og tales om,« siger Karl Kristiansen.

Principielt vigtigt

Selvom formålet er ikke er at støtte ulovlige bevægelser og organisationer er spørgsmålet om sikkerhed stadig allestedsnærværende: »I vores opbygning har det været vigtigt for os at give så stor en grad af juridisk og digital beskyttelse til vores brugere som muligt. Det er principielt for os, at det skal være svært for andre at spore de pengestrømme, som vi flytter rundt i verden. Både så brugerne er sikre, det kan jo godt være at flere stater ikke er så glade for ens støtte til oprørsbevægelser, selvom de er lovlige, men også så folk føler sig sikre ved vores produkt.«

Det ligger helt inde i DNA’et af Firefund, at brugerne let og ubekymret skal kunne give deres støtte til en sag – men sikkerhed imod overvågning er nærmere noget brugeren selv skal stå for. Hvis man er nervøs for om formålet er lyssky, eller hvis man føler sig overbevist om at NSA eller ens lokale regering kigger én over skulderen og registrerer ens aktiviteter, kan det afholde folk fra at finde dankortet frem fra pungen og foretage den endelige støtte, vurderer Mikkel Thydal:

»Firefund handler ikke kun om den økonomiske støtte, men lige så meget om at skabe netværk, awareness og solidaritet mellem bevægelser, som ikke kender hinanden i dag. Når folk hiver deres pung op af lommen og taster kortnummeret ind på siden, så er det ikke kun en økonomisk handling, men også en solidaritetshandling, som er langt mere forpligtende end et enkelt like på facebook. Den økonomiske støtte skal være med til at opbygge relationer. Derfor er det også vigtigt at alle brugere ved, at når de støtter gennem Firefund, så lægger vi så mange forhindringer i vejen for overvågning som overhovedet muligt,« siger han.

Desværre har ildsjælene bag Firefund måtte indse at den totale beskyttelse er en utopi. Internettet har sin egen logik og er bestemt ikke bygget op med det formål at gøre livet let for et projekt som Firefund. Det viser sig, at internettet, som det ser ud i dag, snarere er truet af overvågning på kryds og tværs.

Folkene bag Firefund ser internettet som en ven og en fjende; et effektivt redskab for solidaritet, men samtidigt et redskab for uønsket overvågning. Foto: Jesper Legarth Qvist

Næsten alle er usikre på nettet

»Grundlæggende hænger alt sammen på nettet. Folk bruger de browsers de nu bruger og accepterer de cookies de gør og så videre. Egentlig kunne man beskytte sig et langt stykke hen ad vejen, hvis alle handlede sikkert. Problemet er, at næsten alle enkeltindivider handler usikkert på nettet. Derfor kan vi aldrig garantere den totale sikkerhed, men vi kan oplyse folk om, hvordan man sikrer sig bedst muligt,« siger Karl Kristiansen og uddyber: »Hvis nogen virkelig vil finde én på internettet, så kan de finde frem til det spor, man efterlader sig, men det vi kan gøre er at gøre det så svært som muligt at finde sporene. Vi kan dugge ruden, så det bliver mere besværligt at kigge ind og så kan vi lære folk, hvordan de dækker deres spor.«

Der er altså to kampe, når det kommer til overvågning på internettet og Firefund er fast besluttet på at tage begge kampe op. Først og fremmest kan man skabe så meget sikkerhed som muligt med det man har og dernæst kan man forsøge at skole sine brugere i sikker internetadfærd.

Firefund har en frivillig tilknyttet, som kun har til opgave at angribe og undergrave deres egne systemer, finde svagheder og trække informationer ud. Desuden arbejder Firefund på at blive OpenSource hurtigst muligt, så alle kan gennemkigge deres sikkerhed. På den måde kan de hele tiden forbedre sikkerheden og tage højde for hvilke parader, de skal have klar. Når det handler om beskyttelse mod overvågning på internettet bliver man nemlig aldrig færdig, fordi internettet med alle tjenester, programmer og praksisser er et work-in-progress i evig forandring, så bliver Firefunds forsvar mod overvågningen nødt til at fungere på samme måde. Det tager de den fulde konsekvens af.

Sikkerheden omkring selve overførslen af penge og sporingen af, hvor pengene ender, har den højeste prioritet for initiativtagerne bag Firefund. Men også her er internettet en genstridig størrelse.

»Hver gang man overfører penge sker det på andres præmisser. Vi har ikke vores egne banker, vores egne kreditkort, vores egne systemer til internetoverførsler og så videre, så hver gang en aktivist vil overføre penge til Firefund for at støtte et projekt et sted i verden, og hver gang vi sender pengene til deres mål, så arbejder vi gennem andres systemer, med andres sikkerhedsregler og med den risiko, det indebærer,« siger Karl Kristiansen, som forklarer hvordan Firefund arbejder med at sløre sammenhængen mellem donor og modtager: »Konkret samler vi alle donationerne i en pulje, som vi så sender til modtager. På den måde bliver relationen mellem den enkelte overførsel til os og det enkelte formål hvor pengene ender mere utydelig«

Firefund har også eksperimenteret med crypto-currency som f.eks. bitcoins. Det er en betalingsform, som gør det meget sværere at identificere og spore transaktionerne, men ordningen har også sine klare begrænsninger. Blandt andet fordi modtagerne af Firefunds overførsler – f.eks. kurderne i Kobane – ikke altid har muligheden for at veksle dem til en anden værdiform.


Fremtiden ser lys ud, mener de to initiativtagere bag Firefund – både når det handler om projektet, men også i forhold til sikkerhed på internettet. De lægger vægt på at teknikkerne til at beskytte sig bliver mere udbredt og at kendskabet til problemet med internetovervågning er større end nogensinde.

»Der er en stor gruppe venstreorienterede, som går op i internetsikkerhed, og den vokser. Læren fra Snowden er, at vi er blevet opmærksomme på, hvor udvidede beføjelser de egentlig har i NSA, og den bevidsthed omsætter sig i nye og kreative løsninger til at beskytte sin trafik på nettet. Nu udvikles der apps hver dag, som kan kryptere samtaler og tekstmeddelelser og dække vores spor på nettet,« siger Karl Kristiansen.

Firefund er i fuld gang og virker som et projekt, som venstrefløjen, bevægelserne og Solidaritet kommer til at støde på igen. I deres egen optik er der ikke noget fundamentalt nyt over det de laver, de giver det bare en ny form:

»Det vi gør, er ikke nyt. Der har altid fandtes cigarkasser og hatte, som er gået rundt til støttefester. Vi har ikke opfundet noget helt nyt, men givet solidarisk støtte et nyt medium, som gør det mere effektivt,« siger Karl Kristiansen.

Internettet er netop det medium som er ven og fjende for Firefund. Som gør projektet til et potentielt ekstremt effektivt politisk værktøj. Men internettet er indrettet til at overvåge og spore aktivitet. Ikke til at beskytte sine brugere. Derfor er den bedste sikkerhed kollektiv, solidarisk handling:

»Twitter er jo vildt usikkert, netop fordi brugerne af egen fri vilje afslører sin indentitet. Alligevel brugte man det under Det Arabiske Forår til protester, fordi man delte den lille risiko kollektivt og solidarisk. Det er også det bedste forsvar, når det kommer til Firefund. Vi skal være så mange og så effektive, at den lille risiko bliver irrelevant,« siger Mikkel Thydal.


Oprindeligt bragt i magasinet Solidaritet nummer 5, December 2015


De bedste artikler fra magasinet Solidaritet gennem tiderne.


Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER