Fra dokumentarfilmen 'Scandinavian Star'
9 min. læsetid

Lovende psykologisk roman med anti-kapitalistisk perspektiv. Asta Oliva Nordentoft fortæller om liv, der ikke bliver foldet ud. “Penge på lommen” er første bind i en serie på syv under hovedtitlen “Scandinavian Star”.


Af Steen Gottlieb

I ‘Penge på lommen’ udspiller der sig to smertefulde fortællinger – én om Maggie og Kurts modsætningsfyldte forhold og liv – og én om passagerfærgen Scandinavian Star.  Den brændte i fire antageligvis påsatte brande 8. april 1980, hvilket kostede 159 mennesker livet. Det hele fortælles af en jeg-stemme, der får sit eget liv i fortællingen, bliver en af figurerne i den flerdobbelte komposition – som har power til at blive en af moderne dansk litteraturs vigtigste udgivelser.

Maggie og Kurt er fra samfundets yderkanter, deres liv udvikler sig og knyttes an til katastrofebrandene på Scandinavian Star – påsatte brande motiveret af begær efter profit, hævder romanen. Kapitalmagtens overskriden af alle dens egne regler, normer og enhver etik.

Maggies og Kurts liv fortælles i kronologiske hop, uden fast fortællerposition, så først efterhånden foldes deres historier ud. Deres forskellige ungdom, deres møde, samliv, barnet Sofie, de skilles og dør. 

To liv

På hver sin måde har de begge været udsat for, hvad vi må forstå er smertefulde svigt i barndom og ungdom. Maggie bliver fravalgt af sin mor, der smider hende ud hjemmefra. Maggie har for mange og for stærke, uregerlige følelser til at klare et almindeligt, fast job og må døje ydmygelserne ved at blive fyret. Andre muligheder er dog til stede. Hun overlever ved at give ydelser til mænd: “Et mandeansigt var et hul, man kunne trække penge op af…”

Asta Olivia Nordentoft

· Født: 1988, København.

· Debut: Et ansigt til Emily. 2011 Digte

· Har blandt andet modtaget Montanas Litteraturpris (2013), Albert Dams mindelegat (2014), Klaus Rifbjergs debutantpris (2014), F.P. Jacs Mindelegat (2015) og Morten Nielsens Mindelegat (2017).

+


Kurt tvinges til at fravælge sin far, og dømmer derved sig selv til rodløsheden. “Han kan ikke tilgive sin far, og hvis man ikke kan det, har man ikke noget hjem”. 

Kurt bliver selv far som 18-årig, men moren forlader både ham og barnet. At være enlig far hænger ikke sammen med et job på fabrik. Men Kurt giver ikke umiddelbart op. Når den lille sover, smutter han i læderjakke og stramme bukser ned på Rådhuspladsen og skaffer sig så en indtægt ved at lade sig “samle op”. Selvom Kurt har masser af viljestyrke, bliver presset for stort, han må bære tabet og bortadoptere sin dreng.

Kærlighed gør ondt

Maggie og Kurts forhold blusser op i et lidenskabeligt møde, der hurtigt bliver en desperat, ond magtrelation. “Vi var bundet sammen af en vanvittig kraft” fortæller Maggie. 

Stærke ord, der bliver endnu stærkere, når læseren straks efter hører, hvordan Maggie både sprogligt, symbolsk og fysisk bliver ydmyget og nedgjort. Maggie udstår overfusninger, trusler om brand, drab og selvmord af den mand, som samtidig erklærer hende sin kærlighed. Og kærligheden er gensidig: “Somme tider viste han mig en ømhed, som jeg ikke tror noget menneske havde gjort før”.

Selvom Maggie bliver udsat for det værste, kan Kurts ynkelighed alligevel give hende noget: “Han gav mig det indtryk, at jeg alene holdt hans liv i mine hænder, jeg kunne benåde eller dømme. Jeg valgte benådningen, der gav en overlegenhedsfølelse, der umiddelbart kunne lindre de tab, ydmygelserne medførte.” Men altså kun umiddelbart. På sigt er det ødelæggende.

En mand – to ansigter

Over for Maggie er Kurt fuldstændig ustadig. Den mindste uoverensstemmelse med hende fører til aggressive sammenbrud og udfald mod hende. I andre sammenhænge viser han sig som omsorgsfuld. Når det gælder hans hest, kattekillinger og potteplanter viser han sig som en mand med hjerte. Kurt trives godt i det lokale bodegamiljø, tager tømmermændene hjem. Han er alligevel langtfra nogen forjasket person. Med hårdt arbejde lykkes han med at lægge penge til side, nok til at starte eget busselskab. Farvel til lønmodtagerrollen. Busselskabet giver så meget overskud at han kan investere i noget større – Vognmandsruten – et firma med forbindelser til Scandinavian Star. Men den klogere narrer den mindre kloge, pengene bortsvindles, og han mister alt. Den borgerlige idé om at “Man kan, når man vil” falder pladask til jorden, Kurt sidder ynkeligt tilbage i et mørkt hus, de har lukket for strømmen, og han læser ikke sine rudekuverter. 

Scandinavian Star-tragedien

· Passagerfærge registreret under Bahama-flag, der påbegyndte rutesejlads mellem Frederikshavn og Oslo 1. april 1990

· Brød i brand blot 6 dage efter at være startet sin rute. 159 personer omkom under branden.

· Ifølge den officielle forklaring blev branden påsat af en 37-årig passager, der selv omkom i branden. Den teori er dog omstridt, idet flere brande opstod efter den 37-åriges død.

+

Både Kurt og Maggie er ofre for et samfund, der har ødelagt væsentlige sider af deres personlighed. Derefter bliver de ofre for hinanden – eller mere præcist – især Maggie bliver offer for Kurt. Hun har bitter erfaring med, at “vold og sex er det samme, og hun lærte at tro, at sammenblandingen kom fra et dyb i hende selv og ikke udefra.”

Den dimension i “Penge på lommen” – der handler om Maggie og Kurt – er en fantastisk rigt facetteret analyse af et voldeligt, ødelæggende forhold. Det er liv, der ikke kan folde sig ud, skrevet med klar bevidsthed om at det ku’ være anderledes. 

En anden dimension er jeg-stemmen, der får hele historien om parret gennem syner, sammenblanding af virkelighed og fantasi. – Som kommer historien om Maggie og Kurt fra et ubevidst lag – eller erindringer der ikke vil lade sig fortrænge. En historie, der åbenbart må fortælles og bearbejdes, for at en heling af et beskadiget sind kan ske.

Et skib brænder

Jeg-stemmen har imidlertid også en fortælling, der hverken kommer af syner, drømme eller noget dæmoniseret fortrængt: Det centrale afsnit om Scandinavian Star. En historie der kan bekræftes ved at læse aviser og lave research. Den kan bevidnes. Her er fortællerstemmen helt anderledes. I Maggie og Kurts historie findes ingen moralske fordømmelser, kun konstateringer. Det moralske får vi så til gengæld i afsnittet om hele det suspekte foretagende med passagerfærgen Scandinavian Star, dens elendige sikkerhed, de uigennemsigtige ejerforhold, de modstridende oplysninger om brandene, besætningsmedlemmers mistænkelige adfærd og det mangelfulde politiarbejde. 

Motivet for ildspåsættelserne har været grådighed efter penge for at få udbetalt et større beløb i forsikringssummen, fortælles det. Der tales med vredens styrke og glødende indignation om kapitalismen som årsag til den grådighed, der førte 159 mennesker i døden. 

“For Asta Olivia Nordentoft er 159 døde på Scandinavian Star ikke et tilfældig udslag af onde personers handlinger. Det er en logisk følge af kapitalismen, der avler grådighed, som gør den slags tragedier til “en del af ordningen”, som det formuleres.”

Stemmen hæves yderligere, når det hedder: “Kapitalismen er en massakre. Vi er levende, og vi kan ende kapitalismen.”

Sjældent har en stemme talt med en sådan vredens kraft i moderne litteratur. For Asta Olivia Nordentoft er 159 døde på Scandinavian Star ikke et tilfældig udslag af onde personers handlinger. Det er en logisk følge af kapitalismen, der avler grådighed, som gør den slags tragedier til “en del af ordningen”, som det formuleres. Altså “en del af ordningen” der ødelægger begreber om ret, sandhed og respekt for liv. Det usædvanlige i bogen er – at det sker i det pæne Skandinavien – ikke der hvor smerten er “bortliciteret” til f.eks. Bangladesh og Cambodia. Kapitalismens ånd er ikke orden, flid og afholdenhed, som Max Weber mente. Kapitalisme er skruppelløs kynisme, løgn og hæmningsløs grådighed.

“Scandinavian Star. Del 1: Penge på lommen” handler om to liv – Maggie og Kurts, der krydser hinanden i et ondt, kærligt og ødelæggende forhold. Men bogen handler også om et fortæller-jeg, der på en anden måde har deres historier i sig og må komme overens med det. Gøre den historie til en del af udviklingen af sit eget selv. Hvis Asta Oliva Nordentoft i de kommende seks bind i romanføljetonen lykkes med at knytte overbevisende forbindelser mellem den kapitalistiske orden, der ligger bag en dybere uorden, og de personlige, levede liv og fortæller-jeget, så bliver “Scandinavian Star” en af de helt store romaner i dansk litteratur. 

Jeg savner bare en mere detaljeret forklaring på, hvorfor det ikke er muligt for Kurt at tilgive sin far. Og så flere træk i romanen, der giver billeder af figurerne Maggies og Kurts liv som almene typer – og ikke særtilfælde.

Vil du vide mere om branden på Scandinavian Star? Politiken-journalist Lars Halskov, der tidligere har forfattet bogen Branden – gåden om Scandinavian Star er aktuel med dokumentarfilm om hændelsen. Se traileren her.

Realisme

Visse brud på realismen forekommer. Hvorfor er det nødvendigt for Kurt at tage ydmygelserne som sexarbejder for at kunne passe sit barn? Var Lov om bistandshjælp ikke vedtaget og virksom i den periode, hvor det sker? Jo, det var den.

Men historien får ikke sin nerve af, om den fortæller mere eller mindre præcist om en historisk virkelighed. Historiens nerve skabes af, at vi for os ser mennesker med deres livskraft kæmpe mod en brutal virkelighed. Og samtidig kan vi se, at den virkelighed kunne være anderledes. 

Asta Oliva Nordentoft har øje for, at den verden, hun skildrer, kan blive anderledes. Der er et “vi”, som kan ende kapitalismen.

Asta Olivia Nordenhof: Penge på lommen. Forlaget Basilisk (2020), 170 sider.

Se også:

Eksilårene #16 – Penge på lommen af Asta Olivia Nordenhof

Scandiavian Star. TV-serie på DR, NRK og TV4


Steen Gottlieb er cand. mag. og arbejder som indvandrerlærer. Han er medlem af Gert Petersen-selskabet.