Multipolaritet – set med russiske briller.

Når den kinesiske og den russiske ledelse udtaler sig om det positive ved udviklingen mod multipolaritet, understreger man oftest, at multipolariteten skal erstatte USAs svækkede hegemoni med en mere retfærdig verdensorden, hvor der hersker ligestilling i relationerne mellem verdens nationer. Det er en beskrivelse af den nye verdensorden, som vækker genklang hos nationer i Det Globale Syd, som føler sig klemt af tidligere kolonimagter og USA’s hegemoni, og som håber på at opnå en mere ligeværdig stilling og at kunne vælge mere frit mellem hvilke af de større lande, de vil samarbejde med.

I den officielle russiske opfattelse af multipolariteten består de poler, der indgår i den nye verdensorden imidlertid ikke af nationer, men af civilisationer. En opfattelse, der bringer mindelser om Samuel P. Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød.

Undervisningsmateriale som skal øge de russiske studerendes patriotisme

Det fremgår af et nyt undervisningsmateriale , ”Grundlaget for den Russiske Stat”, som i form af en række video-lektioner, der i samarbejde med det russiske undervisningsministerium er udarbejdet af en akademisk institution ved navn ”Znanie”. Fra og med dette efterår skal video-lektionerne anvendes i undervisningen på russiske universiteter med det mål at øge de russiske studenters patriotisme og forståelse af den russiske civilisationsstat.

En journalist fra det uafhængige internet-tidsskrift, Meduza, har gennemset de 10 af videoerne, som nu er tilgængelige, og interviewet nogle af de personer, der har fremstillet videoerne. I en artikel på Meduza beskriver han indholdet.

Meduza drives af eksilerede russiske journalister med basis i Letland, som har en kritisk holdning til Ruslands invasion af Ukraine, og løbende dækker krigen i Ukraine, samtidig med at man bringer kritiske artikler om interne forhold i Rusland,

Civilisationer som aktører i en multipolær verden

I en af videoerne beskrives verden som “heterogen og opsplittet i en række civilisationer”. Denne multipolære verden består i hovedsagen af syv poler/civilisationer:

– Den vestlige civilisation

– Den ortodokst kristne civilisation

– Den fjernøstlige civilisation

– Den hinduistiske civilisation

– Den arabiske civilisation

– Den iranske civilisation

– Den kinesiske civilisation

Umiddelbart springer det i øjnene, at hverken Latinamerika eller Afrika indgår i denne opregning af civilisationer, der udgør den multipolære verden. Ikke desto mindre er listen over civilisationer næsten identisk med den opdeling, Samuel P. Huntington præsenterede i bogen ”Civilisationernes Sammenstød”(Clash of Civilizations and the Remaking of World Order).

Huntington og ”Civilisationernes Sammenstød”

I 1996 udgav Samuel P. Huntington bogen ”Civilisationernes Sammenstød”, her opridser han, hvordan han mener, at verden vil udvikle sig efter afslutningen på Den Kolde Krig og den bipolaritet mellem USA og Sovjetunionen, der havde præget den. Efter hans mening vil de globale relationer i stedet blive præget af potentielle konflikter mellem civilisationer, som ikke afgrænses af nationale grænser, men af kulturelle og religiøse skillelinjer.

Huntington opregner følgende civilisationer :

– Den vestlige civilisation

– Den latinamerikanske civilisation

– Den ortodokse civilisation

– Den kinesiske civilisation

– Den hinduistiske civilisation

– Den japanske civilisation

– Den muslimske civilisation

– Den afrikanske civilisation ( syd for Sahara)

Som man kan se er de to lister over civilisationer parallelle, med den ovennævnte undtagelse, at den russiske liste ikke indeholder den latinamerikanske eller den afrikanske civilisation.

Huntington opfatter Rusland som kernen i ”den ortodokse civilisation” – det som i den russiske liste kaldes ”den ortodokst kristne civilisation.”

Han forestiller sig ikke, at Den Kolde Krigs bipolaritet vil blive afløst af en mere fredelig verdensorden. Tværtimod vil de kulturelle modsætninger mellem disse civilisationer kunne føre til modsætninger og ”sammenstød” med udgangspunkt i deres indbyrdes kulturelle forskelle.

Rusland som civilisation

I det ovennævnte russiske undervisningsmateriale understreger man især modsætningen mellem Rusland og Vesten. Den russiske civilisation beskrives således som udviklet i modsætning til den vestlige civilisation, som ” altid har været fjendtlig over for Rusland, ” og har skabt ”russofobiske klicheer. ”

Den russiske civilisation har udviklet karakteristika, som især adskiller sig fra den vestlige.

Ruslands hårde vintre har udviklet nationale karaktertræk som ” viljestyrke, udholdenhed og den traditionelle russiske gæstfrihed.” Derimod har den vestlige ide om rationalitet fra Oplysningstiden, forstået som ”teknologi til at tage beslutninger” ikke vundet fodfæste i dette hårde klima, hvor det omskiftelige vejr altid kan overraske menneskene og gøre det nødvendigt for dem at tage chancer, der ikke altid er rationelt begrundede.

Imperium og imperialisme

Så stiller videoen spørgsmålet ”Hvad er et imperium og hvordan kan man styre det ? Hvilken regeringsform passer til vores civilisationsstat ?”

I videoen forsvares brugen af begrebet ”imperium” om Rusland. Ganske vist har ordet for nogle mennesker en negativ klang, men det er fordi man opfatter begrebet på en forkert måde og blander det sammen med begrebet ”imperialisme”. Det er, ifølge videoen, vigtigt at forstå, at ”imperium” ikke er det samme som ”imperialisme”.

Styreformen i dette russiske imperium skal ikke efterligne styreformen i andre lande, ”Det er farligt at efterligne andre lande. Rusland er en særlig form for integrationistisk imperium. Det er i landets natur at forbedre forholdene i og udvikle de territorier man integrerer.”

Man bruger også begrebet ”den russiske verden” som, ifølge videoen, ikke defineres af statsgrænser, fordi den er bredere hvad angår etniske grupper, territorier, religioner, politiske systemer og ideologiske holdninger, og, følge videoen, ”formet over en tusindårig russisk historie, som har skabt de åndelige værdier, traditioner, kulturelle vaner og moralske normer.”

Rusland bekæmper fascismen

En af videoerne handler om Ruslands kamp mod fascisme. Fascismen er, ifølge videoen,en ideologi, der voksede frem ”i hjertet af det oplyste Europa”, men som er ” fuldstændigt fremmed for befolkningerne i Rusland, Asien, Afrika og Latinamerika.” Rusland er imidlertid det eneste land i vore dages verden, som kæmper mod fascismen.

Xi Jinping og Det Globale Civilisations – initiativ

Også i Kina bruges begrebet civilisation til at betegne aktørerne i den nye multipolære verdensorden, men der findes ikke en kinesisk liste over verdens civilisationer, som den man kender fra Huntingtons fremstilling og de russiske videoer.

I marts måned i år fremlagde Xi Jinping på et møde mellem Kinas Kommunistiske Parti og repræsentanter for en række partier fra andre lande, hvad han kaldte Det Globale Civilisations-intiativ. Han understregede ved præsentationen af begrebet, at nationer skal lægge vægt på arven fra og udviklingen af civilisationer og at verdens lande bør opbygge et globalt netværk af dialog og samarbejde mellem civilisationer.

” Vi er rede til at arbejde sammen med det internationale samfund om at åbne nye perspektiver for udvidet udveksling og forståelse mellem forskellige folkeslag og bedre samarbejde og integration mellem forskellige civilisationer. Sammen kan vi gøre verdens-civilisationernes have farverig og levende.”

Der findes, ifølge Xi Jinping, ikke noget ”eksklusivt patent” udviklet af en håndfuld udviklede lande på, hvordan man gennemfører en modernisering.

Næsten på samme tid udtalte en repræsentant for det kinesiske udenrigsministerium, at USA bruger demokrati som et ”masseødelæggelsesvåben”.

Civilisationer kontra nationalstater

De russiske og den kinesiske ledelser opfatter altså civilisationer som de egentlige aktører i den nye multipolære verden, som de begge ser udvikle sig som erstatning for det svækkede amerikanske hegemoni. Umiddelbart virker det som om de vurderer systemet forskelligt. Den russiske ledelse opfatter modsætningen mellem den vestlige civilisation og den russiske civilisationsstat som en væsentlig faktor i systemet, som de tilsyneladende opfatter som mere konfliktfyldt end den kinesiske ledelse, som lægger vægt på samarbejde og gensidig forståelse mellem de forskellige civilisationer.

Men selve det faktum, at man lægger hovedvægten i det multipolære verdenssystem på civilisationer frem for nationalstater, betyder at stormagter som Kina og Rusland tillægges større magt og indflydelse end nationalstater, fordi de hver for sig repræsenterer en civilisation der breder sin indflydelse ud over sine nationalstatslige grænser.

Demokrati versus autokrati

Mange politikere i den vestlige verden beskriver verden som opdelt mellem på den ene side de gode demokratier og på den anden de onde autokratier. Det er selvfølgelig en problematisk opdeling. Det liberale demokrati i Vesten er ikke perfekt. Overalt i vestlige demokratier er det et problem, at penge har større magt og indflydelse på den politik der føres, end vælgerne. Det er et grundlæggende problem i samtlige vestlige demokratier, fordi man ikke i disse lande har gjort op med de økonomiske rammer – kapitalismen – samfundene er bygget op over.

Samtidig er det imidlertid også problematisk, at regeringerne i Rusland og Kina vil bygge deres modernisering op på før-moderne kulturelle traditioner og imperiale statsdannelser.

Den kinesiske kulturelle tradition er baseret på konfucianismen, hvis umenneskelige hierarkiske strukturer, progressive kinesere i mere end et århundrede har bekæmpet.

Den russiske kulturelle tradition er bygget op omkring den despotiske tsarisme, som den russiske revolution gjorde en ende på.

For de nuværende russiske og kinesiske ledelser er det imidlertid det erklærede langsigtede politiske mål at genrejse de to stater, som begge opfatter sig som bærere af en særlig civilisation og har en fortid som imperier, til fordums storhed.

I bund og grund er det vel også et spørgsmål, hvad det egentlig betyder, at man skal acceptere de enkelte nationers kulturelle forudsætninger. Betyder det, at omverdenen skal se stort på eksempelvis kvindeundertrykkelsen i Iran og Afghanistan ? Skal man ignorere undertrykkelse af minoriteter forskellige steder i verden som eksempelvis racediskriminationen i USA ? Skal man se bort fra, at despotiske konger, fyrster, oligarker og kapitalinteresser forhindrer store befolkningsflertal i at opnå politisk indflydelse og demokrati ?

Kilder:

https://meduza.io/en/feature/2023/08/19/the-russian-world-cannot-be-contained-by-state-borders

Huntington, Samuel P., The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order, New York, Simon & Schuster, 1996

Global Times : ”Xi proposes Global Civilization Initiative, stressing inclusiveness.” https://www.globaltimes.cn/page/202303/1287326.shtml