Naturgas – fremtidens energikilde?

Erik Olesen fra Baltic Pipe – Nej Tak forklarer hvorfor gas ikke er et holdbart alternativ til andre fossile energikilder.

Af Erik Olesen, Baltic Pipe Nej Tak!

I december 2019 vedtog regeringen med klimaminister Dan Jørgensen i spidsen, en “historisk” klimalov som forpligter Danmark på en 70% reduktion af vores drivhusgasudledning (sammenlignet med 1990 niveauet) inden for et enkelt årti – blot en måned senere påbegyndes konstruktionen af Baltic Pipe, et fossilgas infrastruktur projekt med en forventet levetid på et halvt århundrede, blåstemplet af selvsamme Dan Jørgensen. Ironien er til at føle på.

Baltic Pipe er dog blot en de nyere eksempler på milliardinvesteringer i gasinfrastruktur, vi har set her i Europa, henover de sidste par årtier. Der er tale om en generel og alarmerende tendens, som vi skal se nærmere på.

Den naturlige gas

“Naturgas” som det kaldes, er det nye sort, eller rettere det nye grønne, i hvert ifølge samfundsspidserne. Fra EU-kommissionen til toppen i erhvervslivet hedder det sig, at gas vil kunne fungere som en overgangs-energikilde, som uden videre kan udfylde tomrummet, imens vi bevæger os fra kul og olie, hen imod vedvarende energikilder som vind og sol.

Fortalerne for gas fremhæver nemlig to fordele det har i forhold til kul og olie:

• Det er bedre for lokalmiljøet, idet gasafbrænding ikke medfører den samme grad af partikelforurening som afbrænding af f.eks. kul har og dermed heller ikke de samme helbredsmæssige konsekvenser for økosystemer i nærheden.
     
• Det er bedre for klimaet, idet afbrændingen udleder mindre CO₂, måske op til 30% mindre end olie og op til 45% mindre end kul. 

Dette er sandt nok, men det langtfra hele sandheden. Selvom gas måske er renere end de to mest beskidte energikilder, vi kender til, betyder det ikke, at det er fremtiden. Gas er nemlig blot endnu et fossilt brændsel og udleder stadig væsentlige mængder af CO₂, når det forbrændes, og eftersom at 23% af verdens samlede energiforbrug i 2018 kom fra fossilgas, er det tydeligvis ikke en langsigtet løsning – ikke engang en kortsigtet én.

Baltic Pipe – hvad kan du gøre?

· Arrangér et debatmøde om Baltic Pipe og fremtidens energiforsyning

· Læs mere på bevægelsens hjemmeside

· Kontakt Baltic Pipe – Nej Taks nyhedsgruppe på Facebook her – og følg bevægelsens side her.

· Lyst til at støtte kampen? Bidrag kan sendes til: Konto nr. 5322 0245384

+

Dertil kommer at metangas, hovedkomponenten i fossilgas, bliver udledt til atmosfæren i enorme mængder i forbindelse med både udvinding, lagring, transport og forbrug af gassen, på trods af, at metan er en drivhusgas som er 96 gange så potent som CO₂ henover de første 20 år, det er i luften, og desuden bliver nedbrudt til CO₂ og vand i atmosfæren, hvilket betyder, at problemet består. Det anslås, at omkring en tredjedel af den metan, menneskelig aktivitet udleder, kommer fra fossilgas. Set i det lys er det, i hvert fald på nuværende tidspunkt, tvivlsomt, om gas overhovedet er bedre for klimaet end kul og olie.

Europas nye gaseventyr

Hvis vi ser på det samlede energiforbrug i Europa, har det været relativt konstant henover de sidste 30 år, således at man, på trods af betydelige effektiviseringer af energiproduktion og – forbrug, samt kæmpe investeringer i vedvarende energi, kun har formået at reducere udledningen af drivhusgasser med omkring 20%.

Dette er vel at mærke på baggrund af den internationalt anerkendte måde at opgøre udledningerne på, som kun tager højde for lokal produktion og energiforbrug i et land, ikke for udledningen forbundet med produktion og transport af varer til det land, hvilket effektivt betyder at vi, i det globale nord, skyder skylden af vores hovedløse overforbrug på store net-eksportøre i det globale syd, som f.eks. Kina og Indien. 

I takt med at kul- og atomkraft er mindre spiselige for de europæiske befolkninger, er kombinationen af vedvarende energi og fossilgas blevet præsenteret som vejen frem, altså dvs. gassen bliver jo egentlig aldrig nævnt, på trods af den er en hel central brik af det moderne forsyningsnetværk, eftersom vindmøller og solcelleparker er væsentligt mere fotogene end et forbrændingsanlæg.

Et eksempel på hvordan fossilgas vinder frem, er fra Tyskland, hvor man valgte at fremskynde afviklingen af atomkraft i 2011, i kølvandet på Fukushima-Daiichi ulykken i Japan. Dette betød, at man pludselig stod tilbage med et kæmpe hul i energiregnskabet, som man valgte at håndtere gennem massive investeringer i vedvarende energi, især vind, men på den korte bane også gennem en voldsom optrapning af brunkul produktion. Eftersom brunkul åbenlyst også er ekstremt upopulært, arbejder man på nu på højtryk med at skift denne produktion ud med fossilgas, importeret fra Rusland.

Dette er en generel udvikling i hele EU, hvor man i stigende grad anvender fossilgas til at komplementere de nye vedvarende kilder, man indfaser, for at opretholde samme høje energiniveau og glatte produktionen ud. Konsekvensen af den udvikling er, at vi ikke når reduktionsmålene fastsat i Parisaftalen.

Konsekvenserne af vores energipolitik

Fossilgas bliver således hyldet som et klimavenligt energi alternativ, men er i virkeligheden nærmere et forsøg på at ‘greenwashe’ indretningen af vores samfund. Hvis vi nogensinde skal komme klimakrisen til livs på en blot tilnærmelsesvis meningsfuld måde, skal vi gøre det lige nu og der er kun én måde at gøre dette på: stoppe vores afhængighed af fossile brændsler. Hvis vi reelt ønsker at takle vores udledninger, kræver det en komplet divestering i fossilenergi og ikke, som Baltic Pipe er udtryk for, en fornyet investering i infrastruktur som fastholder os i de samme gamle energimønstre, stik imod alle hensigtserklæringer fra de ansvarlige politikere.

I stedet for at investere i rørledninger og gaskraftværker, kunne vi investere i infrastruktur til energioplagring. Det kunne afhjælpe udfordringerne forbundet med den svingende forsyningskapacitet, vedvarende energikilder har. Dette vil give utrolig god mening, eftersom der allerede er en udbredt konsensus om, at verden skal bevæge sig mod en fremtid med 100% vedvarende energi, så disse problemer skal alligevel adresseres, hvis ikke i dag, så i morgen.

Lad os nu én gang for alle blive enige om at droppe de kortsigtede lappeløsninger, som gør mere skade, end de gør gavn, og i stedet fokusere på en tilgang som har hele verden for øje, ikke kun vores egen baghave. Kampen mod fossil energi handler om klimaretfærdighed og international solidaritet. Hver eneste dag vi fortsætter med fossil energi, er endnu et søm i kisten for millioner af mennesker i det globale syd og for vores globale økosystem som helhed.

Følg med her på siden, hvor vi hver fredag kommer med et nyt indspark i debatten om Baltic Pipe og følg med på vores hjemmeside og vores facebookside.