Naziturisme og lokalderby i Rom

Søndag 19. marts 2023 var jeg med nogle gamle venner i Rom for at få en fodboldoplevelse ud over det sædvanlige. Der var lokalderby mellem SS Lazio og AS Roma på Stadio Olimpico i Rom. At oplevelsen blev udover det sædvanlige kunne jeg efterfølgende roligt konstatere.

Som aktiv fodboldfan, antiracist og antifascist gennem det meste af livet kendte jeg selvfølgelig godt til Lazios historie og deres fans’ ry og rygte. Lazios fans er kendt som nogle af de mest velorganiserede højreradikale fodboldfans i Europa. De trækker et langt spor af fascisme efter sig.

Udover deres tifo’er på stadion, hvis æstetik grænser til det fascistiske, er en af klubbens legender Paolo Di Canio, der uden omsvøb sendte en fascistisk hilsen op til klubbens ultras på Stadio Olimpicos Curva Nord, hvor de inkarnerede Laziofans opholder sig.

Det blev foreviget på et pressefoto, og Di Canio er den dag i dag et ikon blandt Lazios fans. Talrige dokumentarer om Lazios ultras og deres fascistiske sympatier kan også ses på f.eks. YouTube.

Kanonslag og slet skjulte trusler

Vi havde billetter til Lazio-fansenes ende af stadion. Allerede inden kampen havde vi flere gange fået fortalt, at det som turister er en mere end normalt god idé at holde lav profil. Ingen halstørklæder eller trøjer fra de to klubber til at spankulere rundt i gaderne med inden kampen.

End ikke vores lokale hold fra Danmark var det tilrådeligt at gå rundt og reklamere for, blev det os forkyndt. Vi valgte at lytte til rådene, og det var nok meget godt. For hold da op, hvor var stemningen intens i byen.

Derfor var det også med en vis spænding, vi gamle venner bevægede os mod det olympiske stadion den søndag. Jo tættere vi kom på stadion, jo mere graffiti for de respektive hold kunne vi observere. Der var i hundredvis af alle slags betjente til stede i alle slags vogne og med alle slags udstyr. Da vi for alvor nærmede os stadion, hørte vi de første af rigtig mange kanonslag, der bragede gennem Roms gader denne derbydag.

Vi endte i første omgang i den ende, hvor Romas fans skulle samles inden kampen. I min vildfarelse kom jeg til at tage et billede af en Roma-fanbod. Jeg tænkte, at det da var meget uskyldigt, indtil en, der lignede en erfaren Roma-ultra, kom styrtende hen til mig og med store bogstaver fortalte mig, at jeg gerne måtte tage billede af boden, men at alle ansigter af ultras på billederne skulle fjernes.

Jeg slettede billedet og måtte erkende, at det nok var en tanketorsk fra min side at stå der som en anden idiot og tage billeder af folk, der har mere på spil i Rom, end jeg selv har. Både med min egen erfaring fra politisk aktivisme og fra fodboldmiljøet burde jeg have regnet det ud. Sådan er det jo også til visse demoer og andet, jeg før har stiftet bekendtskab med.

Nå, men vi kom videre til vores ende af stadion. Vi endte midt i en kæmpe Lazio-fest med mange tusinde deltagere og en elektrisk og fanatisk stemning. Den stemning, man kun oplever til lokalderbys. Og på den måde som kun fodbold tilbyder. Der var ikke ligefrem klappølser og roliganstemning, men kanonslag, fyrværkeri og tunge slagsange, der dannede rammen om stemningen før kampen.

Naziturisme på Stadio Olimpico

Vi sad og drak en øl, da et stort kanonslag sprang kun to meter bag os. Vi blev ramt af papstykker fra kanonslaget, og min vens ene øre summede en rum tid derefter. Udover os var der vist ingen, der tog særlig notits af kanonslaget.

Når man har de livsanskuelser, som jeg har, var det nu en speciel oplevelse at være der midt blandt Lazios fans. Blandt Lazios ultras er der også mange fans med tydelige højreradikale tilbøjeligheder. Når man ved, hvad man skal kigge efter, var det ikke svært at spotte.

Selvom Lazio de seneste mange år har forsøgt at gøre op med klubbens fascistiske og racistiske ry, er det budskab tilsyneladende, men måske ikke så overraskende, ikke nået helt ud til alle klubbens ultras. I de par timer, vi befandt os i denne specielle atmosfære, nåede jeg med sikkerhed at spotte nazistiske eller fascistiske ultras og hooligans fra mindst fem forskellige lande: England, Bulgarien, Rumænien, Spanien og så selvfølgelig fra Italien.

Det stod mest klart, da spanske ultras fra Madrid stod og heilede til kameraet bag deres medbragte flag med Lazio og Real Madrids logoer. Det skete i alles åsyn, og ingen lod sig gå på af det. Og der var masser af andre højreradikale symboler at få øje på.

Der var for eksempel jakker af nazi-tøjmærket Thor Steinar blandt fansene. Det lignede for mig at se en form for nazistisk fodboldturisme. Det var tydeligt, at Lazio-folkene plejer venskabelige forbindelser til andre højreradikale kræfter i resten af Europa.

Lazios fanscene lader for mange højreradikale til at være, hvad Sankt Pauli er for mange venstreorienterede fodboldfans. Mange venstreorienterede besøger denne klub i Hamburg som politiske fodboldturister, og endnu flere har i det mindste sympati for Sankt Pauli.

Begge klubber tiltrækker en slags politisk fodboldturisme, der rækker ud over, hvad der sker på banen. Det er et godt eksempel på, at fodbold stadig er mere end bare fodbold. Det kan også være en politisk arena. Fodbold er også kultur, politik, lokalsamfund og sociale spørgsmål.

Rekruttering til højreradikale og fascistiske organisationer

Derfor er det også relevant for venstreorienterede at beskæftigede sig med fodbold. I Lazio har mørkets kræfter desværre stor indflydelse uden for banen, og det bruger de højreradikale selvfølgelig aktivt til at rekruttere til forskellige højreradikale og fascistiske organisationer.

Det så vi i Danmark i nullerne, da Dansk Front forsøgte at hverve medlemmer i det uofficielle fanmiljø i dansk fodbold. Derfor er det klogt at følge med i, hvad der rører sig på fodboldstadions i Danmark og i udlandet.

Derbyet mellem Lazio og Roma var den vildeste fodboldoplevelse, jeg har haft. Og Lazio vandt desuden topkampen mellem de to hold med 1-0, efter Roma havde fået et rødt kort efter 25 minutters spil.