Oprør i Løkkeby: Man gør et landskab fortræd

Når man er ankommet til Langeland via broen fra Siø, skal man blot køre ligeud mod Spodsbjerg. Ved afkørslen til Tranekær drejer man til venstre. Efter et par kilometer annonceres ‘Løkkeby’, der er en slags forstad til Tullebølle, med et fint skilt. Det bliver dog modsagt få meter længere henne, hvor der er sat en solid streg over et Løkkeby-skilt. En lille samling huse på Langeland gør oprør.

Oprøret i Løkkeby involverer dog større arealer, end den beskedne skilteafstand antyder, for gårde med omkringliggende jord indhegnes af Løkkebyvej, Nordre Løkkebyvej og Løkkeby Strandvej med et sommerhusområde ved Langelandsbæltet som fjerde side. Det er den jord – plus et mindre område lidt længere mod nord ved Stengade – balladen drejer sig om.

“Var Langelands fine landskabsatlas kun til pynt? Det er der noget, der tyder på.”

I starten af 2020 rygtedes det nemlig blandt beboerne, at ikke blot var to gårde på henholdsvis 58 og 20 hektar blevet opkøbt af biotech-firmaet Gubra ApS for knap 12 millioner kr. Der skulle også rejses skov. Firmaet, der er hjemmehørende i Hørsholm, vil nemlig gøre kompensere for sit CO₂-forbrug og vise sit sociale ansvar. Faktisk har det til hensigt at bruge 10 % af sit overskud før skat på det grønne område.

På dets hjemmeside kan man også læse, at firmaets strategi for at tage grønt socialt ansvar også indebærer, at skov- og naturprojektet i Løkkeby involverer tilplantning af 50 hektarer med træer, ligesom man vil etablere 5 nye søer, enge og buske. Dødt træ skal skabe habitat for fugle og insekter, og noget af jorden vil blive dyrket organisk. I øvrigt vil Gubra plante 1 million træer i Danmark, hvoraf de 200.000 skal stå i Løkkeby.

Projektet er allerede begyndt. En af gårdene er ved at blive ombygget til konference- og feriecenter for Gubras ansatte, og og for nyligt erhvervede virksomheden så endnu en ejendom i samme område på 22 hektar, der også skal tilplantes med skov. Dets forsøg på en fjerde erhvervelse blev dog forpurret af lokale landmænd. Jeg kender til sagen fordi noget af min familie har hus i området, så måske er jeg ikke helt uvildig. Omvendt havde jeg heller aldrig kendt til projektet, hvis ikke jeg ad den vej havde kunnet tale med naboerne og studere dokumenterne.

Foregangskommunen ændrer kurs

Skoven der skal plantes kommer primært til at bestå af lærke-, ege- og bøgetræer. Douglas-gran var på tegnebrættet, men blev opgivet efter protester. Elleve ejendomme vil blive berørt (‘pakket ind i skov’, siger naboerne) af op til 20 meter høje træer, nogle plantet på en højderyg. Der kommer en bræmme på 15-30 meter med krat ind mod ejendommene, men reglen om en skovbyggelinje på 300 meter, der gælder når man vil bygge op til en skov, går ikke den anden vej. Et 1,8 meter højt dyrehegn skal omkranse skoven, hvilket betyder, at vildtlivet må finde andre græsgange for at finde mad.

En betingelse for støtte til privat skovrejsning er, at tilplantningen ikke må stride mod lovgivningen, den offentlige planlægning, fredninger osv. Langeland samarbejdede i 2013 med Naturstyrelsen om at være ‘foregangskommune’ i udviklingen af et landskabsatlas, der fastlægger de landskabsformer, der skal beskyttes, vedligeholdes eller forbedres. Miljøminister Ida Auken kom på besøg, og skrev under på aftalen. Det område vi taler om skal beskyttes og vedligeholdes som landbrugskulturlandskab.

Falder et landskabsatlas under ’og lignende’ – eller var Langelands fine atlas kun til pynt? Det er der noget, der tyder på. Men, som der står på Miljøstyrelsens hjemmeside: ”Et landskabsatlas kan formidle landskabskarakterkortlægningen. Atlasset kan dermed bruges som et redskab, til at øge interessen og forståelsen for kommunens landskaber, og kan anvendes, når der skal træffes politiske beslutninger.” Det kan anvendes, men ikke nødvendigvis.

Befolkningen føler sig tilsidesat

Én part hører åbenbart ikke med i den grønne sociale ansvarlighed: Befolkningen. Ejendomskøbene blev effektueret i december 2019, men først efter tilfældigvis at have hørt om skovrejsning kontaktede en beboer Langeland Kommunes tekniske forvaltning i juli 2020 for at høre nærmere om sagen og fik at vide, at der ville komme en høring i slutningen af måneden. Den kom nu først noget senere.

Efter kontakten med teknisk forvaltning henvendte beboerne sig til borgmesteren, SF’eren Tonni Hansen, der står i spidsen for det største parti i kommunen. Han kom på besøg nogle dage senere, men forklarede, at han ikke vidste noget om projektet.  Da han så fik noget materiale om firmaet og dets planer tilsendt af de samme beboere, svarede han, at det da var gode intentioner.

Gubra sendte sin ansøgning om skovrejsning til kommunen i begyndelsen af august 2020, med henblik på at få at vide, om der skulle miljøgodkendelse til. Høringsperioden gik fra 21. august til 4. september.  Med seks dages varsel meddelte kommunen beboerne, at Gubra ville organisere en markvandring 27. august. 70-75 mennesker mødte op, og to folk fra kommunen var til stede. Da beboerne begyndte at lufte deres utilfredshed, blev Gubra noget overrasket, for de ville jo blot bringe natur til Langeland. Kommunens udsendte forsvarede projektet.

Inden udløbet af høringsperioden blev der indsendt 10 høringssvar, der protesterede over skovrejsningen ud fra landskabsmæssige og forvaltningsretlige betragtninger. Teknisk forvaltning informerede 17. september beboerne om færdigbehandlingen af projektet, der er opdelt i fem underprojekter. På alle spørgsmålene om, hvorvidt de specifikke projekter var i overensstemmelse med natur og planlægning, svarede forvaltningen: Ja!

“Da beboerne begyndte at lufte deres utilfredshed, blev Gubra noget overrasket, for de ville jo blot bringe natur til Langeland”

Den enslydende beslutning om de fem underprojekter lyder: ”Langeland Kommune finder, at det ansøgte projekt om skovrejsning ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse jf. miljøvurderingslovens § 21. Projektet kan således gennemføres uden udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport og uden kommunens tilladelse jf. lovens § 15.” Teknisk forvaltning havde med andre ord selv vurderet materialet, og udarbejdet fem screeningsrapporter. Derefter konkluderede man så, at det ikke var nødvendigt med en egentlig miljøvurdering (en såkaldt VVM-rapport), trods anerkendelse af, at projekterne var omfattet af miljøvurderingsloven. Intet tyder heller på, at kommunalbestyrelsen har behandlet ansøgningerne, eller at de har været gennem teknik- og miljøudvalget. Alle afgørelser henviser blot til ’kommunen’.

De langelændere, der indsendte partshøringssvar, har ikke fået noget svar på deres indvendinger. Imidlertid stillede tre berørte parter 14. september direkte spørgsmål om sagen ved et møde i kommunalbestyrelsen, og fik 24. september som svar fra borgmesteren i en mail, at kommunen har foretaget partshøring ifølge VVM-reglerne. Ja, men uden at tage hensyn til indvendingerne, selvom borgmesteren skrev, at det gjorde den.

Afklaringen om miljøvurdering var forudsætningen for, at projekterne kunne komme videre.  Projektbeskrivelserne blev udarbejdet sammen med en skovfoged fra ‘Skovdyrkerne Øerne’, der er en medlemsejet virksomhed for skovdyrkere. For at få skovrejsningstilskud under det danske landdistriktsprogram 2014-2020 skulle ansøgningen indsendes inden 30. september 2020, så investorerne skulle skynde sig, og det skulle kommunen åbenbart også, for ansøgningerne kunne først indsendes til Landbrugsstyrelsen, efter dens sagsbehandling var afsluttet.

Tilskuddet til skovrejsning kan nå op på 32.000 kr. per hektar – med fradrag på 4000 kr. ved dybdepløjning. Støtten dækker i de fleste tilfælde omkostningerne. Oveni er der landbrugsstøtte på 1.500-2.000 kr. i op til 13 år, samt et tilskud til hegn på 15 kr. per løbende meter. Tilskudsarealet er på lidt over 47 hektar, og er godt nok skattepligtigt – men udgifter til skovrejsningen kan trækkes fra.   

Naboerne har anket kommunens afgørelse og fremgangsmåde til Miljø- og Fødevareklagenævnet, men har fået at vide, at klagen ikke har opsættende virkning. Selvom klagen blev sendt inden fristen på fire uger, har de stadig intet hørt. Oprøret er ved at blive afløst af resignation.

Et landskab der bør bevares

Det er slående, at projekterne ikke synes at passe ind i en klimaplan om, at bestemte typer jord – navnligt lavbundsjord – skal prioriteres med henblik på at blive taget ud af drift. Det er rent privatøkonomiske interesser, der dominerer, og kommunen har spillet villigt med. Det er klart, at der er et dilemma. Vil en landmand sælge sin jord, kan ingen myndighed forhindre det. Og godkendelsen af etableringen af skov kommer med få betingelser. For at få støtte til skovrejsning, skal der være tale om landbrug. En anden betingelse er, at jorden skal have en ‘kvælstof-retention’ på mindre end 80%, hvilket der ikke er taget stilling til i kommunens screeningsnotater.

Landskabsatlas 2013 skriver, at diger og hegn er “karaktergivende kulturhistoriske elementer” på Langeland, som skal beskyttes mest muligt. Det beklages, at en del diger og hegn er fjernet af hensyn til “effektivt” landbrug. De karakteristiske langelandske morænebakker, hatbakkerne, spiller en stor landskabsmæssig rolle. På side 34 i atlasset står der endda, at hatbakkerne: “… findes overalt i området, men opleves særlig tydeligt ved Løkkeby… For at bevare den tydelige oplevelse af hatbakkerne i området bør der ikke rejses skov omkring Løkkeby… Det vil enten sløre bakkernes form eller udsigten fra hatbakkerne over landskabet og kysten.”. Med andre ord: Store sammenhængende skovområder vil helt enkelt svække den værdi og øens natur-diversitet. Langeland rummer i øvrigt allerede et væld af skove – 125 styks fordelt på 2500 hektar. Dem kunne man passende udbygge, men det er der ikke gjort forsøg på i dette tilfælde.

I ansøgningens spørgeskema skal der svares på, om arealet er udpeget som uønsket skovrejsningsområde. Det bliver der skrevet nej til. Også teknisk forvaltning skriver i sin vurdering om miljøvurdering, at ”området ikke indgår i landskaber, der har en værdifuld udpegning.” Det er i strid med landskabsatlasset, men kommunen refererer til kommuneplanen 2017 – 2029. I den står der imidlertid også beskrevet nogle fine hensigter om, at værdifulde landskaber skal “beskyttes mod negativ påvirkning”, uden dog at komme nærmere ind på planerne for området. Danmarks Naturfredningsforening kommenterede planen og bemærkede, at områder udpeget til skovrejsning ikke bør være for store, og at der i stedet kan etableres græssede overdrev eller spredte buske og træer. Og derudover at en samlet skovplan, der inkluderer de eksisterende skove, bør laves for øen.

Med alle disse modstridende opfattelser af sagsforholdet forekommer det temmelig oplagt, at projekterne skulle have været underlagt en uafhængig miljøkonsekvens-vurdering, hvor naboaspektet også blev draget ind. Det er i øvrigt også et krav i miljøvurderingsloven i punktet om indvirkningens størrelse, såvel geografisk set og med antal berørte personer. Det kunne resultere i ændringer i projekterne.

Regeringen overlader den grønne omstilling til grønne mæcener

Naturligvis kan man ikke garantere landbrugsdrift for evigt, og det er jo så langt fra ønskeligt. Det langelandske husdyr- og agerbrug er i øvrigt for størstedelens vedkommende alt andet end økologisk. De store gårde bliver større. Småskalabrugene kan ikke videreføres i familieeje, så enten sælges de til store gårde, eller nye ejere af ejendommene forpagter jorden væk. De fleste bygninger er nu ikke særligt attraktive, så det skulle lige være beliggenheden, der ville gøre det værd at renovere dem.

“Med alle disse modstridende opfattelser af sagsforholdet forekommer det temmelig oplagt, at projekterne skulle have været underlagt en uafhængig miljøkonsekvens-vurdering”

Med hensyn til de landskabsmæssige værdier, kunne man spørge biotech-virksomheden Gubra, om de ikke kunne plante mere græs, eller lade buske og træer komme af sig selv i stedet for, sådan som Danmarks Naturfredningsforening foreslår? Det ville ikke ødelægge de landskabsmæssige værdier, og selv om det måske ikke ville synes af lige så meget på CO₂-kontoen, ser man her endnu et eksempel på konflikt mellem klima og miljø. At Gubra i al hemmelighed skulle have planer om at tjene penge på skoven tvivler jeg på – den bliver en fredskov. Muligheden er der dog for, at de kan videresælge CO₂-reduktionen som klimakompensation.

En sådan tankegang skulle ikke ligge Gubra fjernt. Virksomheden har allerede støttet Andelsgårde med 700.000 kr., og givet en halv million til Skovsgård på Sydlangeland, der i samarbejde med Danmarks Naturfond vil omdanne landbrug til vild natur. En samlet plan over hvor betingelserne for at opføre skov er optimale, mangler tydeligvis. Der er andre projekter som Gubras i landet. I regeringens udspil for landbruget – som er kraftigt påvirket af landbrugets lobbyorganisation, Landbrug & Fødevarer – overlader man det trygt til rige, private virksomheder at gøre Danmark grønnere. Kommunerne bakker op. Som led i landbrugets klimaindsats bør disse dilemmaer i det mindste ridses op og afklares. Bare at presse skove ned over folk uden hensyn til lokale forhold, vil naturligt nok medføre oprør som i Løkkeby.