Owen Jones: Hvis vi eftergiver Ukraines gæld, kan vi hjælpe landet uden at opruste

En blodindsmurt mand tømmer sin pengepung i hænderne på en kreditor, mens han er i gang med at få tæsk. Det er cirka dén situation, Ukraine står i lige nu. For ganske nylig måtte landet afdrage på et lån til private investorer, alt imens tanks krydsede dets grænser og missiler regnede ned over byerne.

“I takt med, at murbrokkerne hober sig op i bybilledet, vokser også kravene om tilbagebetaling af gæld”

Men også før Vladimir Putin begyndte at bombe boligblokke og fødselssygehuse, havde Ukraine økonomiske vanskeligheder. Det var Europas fattigste land målt pr. indbygger, endda markant fattigere end Albanien på andenpladsen.

Alligevel er det nu krigshærgede land også plaget af en totalt uholdbar gældsbyrde, og i takt med, at murbrokkerne hober sig op i bybilledet, vokser også kravene om tilbagebetaling af gæld. Ukraines gæld er profit for europæiske investeringsfirmaer. For nogle er krig den ultimative pengemaskine.

Fra ondt til værre for Ukraine

Siden den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014 – der udløste en konflikt i den østlige del af landet, som har kostet tusindvis af menneskeliv – har Ukraine været nødsaget til at låne 410 milliarder kr. fra udenlandsk kapital, viser beregninger fra The Jubilee Debt Campaign. En brøkdel af lånet er blevet betalt tilbage, men dets gældsbyrde svarer stadig til en tredjedel af landets økonomi.

Ukraine skulle efter planen have betalt 50 milliarder kr. i løbet af 2022, et tal der overstiger hele landets uddannelsesbudget. Havde der været tale om et velstående, fredeligt land, havde det måske været til at klare, men Ukraine er fattigere i dag end ved Sovjetunionens kollaps for mere end 30 år siden. Under invasionen er der allerede blevet ødelagt for over 675 milliarder kr. alene i infrastruktur; veje, broer, hospitaler og skoler. Det tal vokser for hver dag, der går.

Alligevel er stort set al den bistand, som foreløbigt er blevet givet til Ukraine, kommet i form af lån. Det betyder, at hårdt tiltrængte penge til genopbygning i stedet ryger i lommen på Den Internationale Valutafond (IMF), Verdensbanken og en række private kreditorer.

Putins barbariske belejring af Mariupol understreger, hvor vigtigt det er at få streget gælden. Den russiske hær forsøger at bombe og sulte byen til overgivelse under en belejring, der leder tankerne tilbage til Grozny under Anden Tjetjenien-krig. Byen bliver ødelagt sten for sten. Og den ubekvemme sandhed er, at Mariupols skæbne meget vel kan overgå en række andre byer i den nære fremtid. Regningen for Ukraines genopbygning vokser hver dag med milliarder, og det er ondskabsfuldt i den situation at forvente – at landet også skal betale sin gæld tilbage.

Kampagne for gældssletning

Af samme grund har en række ukrainske organisationer startet en kampagne for at få slettet Ukraines gæld. Også her er der fokus på, at store dele af den såkaldte hjælp til Ukraine er kommet med strenge krav om økonomisk omstrukturering, som IMF kalder det. Det ville være mere direkte bare at kalde det frimarkeds-udrulning. Netop dén type politik, som har gjort gas 650 % dyrere for ukrainske husstande siden 2014. “De foregående regeringer blev stillet over for to valg: enten at trække oligarkerne ud af deres skattely, og bede dem om at betale en bid af kagen, eller at låne penge af bl.a. IMF”, forklarede den ukrainske økonom, Oleksandr Kravchuk. “De valgte det sidste.”

“Kravet om at fjerne gældsbyrden er en konkret måde at hjælpe Ukraine på, som både kunne gøre en kæmpe forskel, og ikke truer verdensfreden.”

Jubilee Debt Campaign har taget kravet om gældssletning med videre til det britiske parlament. Ganske som millioner af mennesker verden over følte JDC’s bannerfører Heidi Chow, at hun “blev nødt til at gøre noget.” For nogle har det været et krav om en no-fly zone over Ukraine. Men det kunne føre til en direkte konfrontation med Rusland, der hurtigt kunne udvikle sig til en atomkrig. Kravet om at fjerne gældsbyrden er omvendt en konkret måde at hjælpe Ukraine på, som både kan gøre en kæmpe forskel, og ikke truer verdensfreden.

Hvorfor er et så indlysende krav så ikke blevet taget op af eliten? En del af forklaringen ligger i, at den ukrainske regering ikke selv har foreslået det, selv om nogle højstående embedsfolk er begyndt at fremsætte det. “Inden krigen var de meget optaget af at betale af på deres gæld, for at tage sig godt ud over for Europa og resten af verden”, mener Chow. Ansøgning om gældslettelse kan være en både kompliceret og langtrukken størrelse. Men frygten for, at det skulle skade landets kreditværdighed eller omdømme må vi afhjælpe.

Slet de fattige landes gæld overalt

Desværre forholder det sig sådan, at de store lån – selv betingelsesløse lån – er en mulighed for at tjene store penge. Ukrainske obligationer bliver lige nu handlet til spotpriser, og investeringsfonde og banker står til at tjene op til 300 % på deres investeringer i Ukraine. Det er kvalmende for de fleste, at de allerede grotesk rige skal tjene endnu flere penge på nedslagtningen af civile – og bør få os til at reagere.

“Et land hårdt ramt af krig har brug for et pusterum. Det kan vi give det ved at stryge Ukraines gæld.”

Men hvis IMF og Verdensbanken beslutter at slette Ukraines gæld, vil det vel føre til, at andre fattige lande ikke kan låne lige så mange penge? Det er der også en enkel løsning på: Rige lande bliver nødt til at bidrage mere. Der er allerede blevet lagt en slags fundament for dén politik med G20-landenes ‘gældssuspenderings-initiativ’, der har annulleret eller pauset 80 milliarder kr. i fattige landes gæld på baggrund af Covid-19. Hvis en pandemi kan være anledning til at afskrive gæld, må en invasionskrig også være det.

Når den her tragedie slutter – forhåbentlig med et forsmædeligt nederlag til Putin – får Ukraine brug for en Marshall-plan bygget på donationer, ikke flere lån. Nu og her bør gæld også kunne sættes på pause for lande, der bliver ramt af katastrofer. Ukraine står midt i en eksistentiel krise. Som den ukrainske politolog, Volodymyr Ishchenko fortalte mig: “Det føles som om mit fødeland er i fare for simpelthen at forsvinde.”

Et land hårdt ramt af krig har brug for et pusterum. Det kan vi give det ved at stryge Ukraines gæld.

Oversat af Morten Hammeken for Solidaritet.