Per Clausen: Årsmødet handler om at beskytte Enhedslistens medlemsdemokrati og grundprincipper

For det første. Det er et vidtgående skridt at indkalde et ekstraordinært årsmøde. Det er første gang, vi afholder sådan et i Enhedslistens historie. Men når vi efter grundige overvejelser har valgt dette skridt, er det fordi vi står i en dybt alvorlig situation for vores parti, der kaldte på akut handling.

Gennem det seneste halve år – siden Enhedslistens årsmøde – har vi oplevet en kampagne fra nogle medlemmer med tilknytning til grupperingen Rødt Venstre, som er ulig noget, vi nogensinde har oplevet i Enhedslisten før.

Ved det seneste årsmøde havde en gruppe medlemmer stillet forslag om, at Enhedslisten skulle genoptage samarbejdet med den palæstinensiske organisation DFLP, på trods af at organisationen deltog i terrorangrebet mod Israel 7. oktober 2023.

Forslaget blev heldigvis stemt benhårdt ned af medlemmerne. Og her kunne historien sådan set have sluttet. Med en klar politisk genbekræftelse af Enhedslistens historiske afstandtagen til terror mod civile. 

I stedet optrådte medlemmer af Rødt Venstre – en gruppering, der både har medlemmer i og uden for Enhedslisten – i gentagne tilfælde i medierne, hvor de igen og igen underminerede årsmødets beslutninger. Både ved at påstå, at årsmødet slet ikke havde besluttet at forkaste samarbejdet med DFLP, og dels ved at blive ved med i de borgerlige medier, at så tvivl om Enhedslistens klare afstandtagen til terror mod civile generelt og til massakrerne 7. oktober.

Ligeledes har Rødt Venstre i strid med fakta afvist DFLP’s deltagelse i den terroraktion, som organisationen selv har taget ansvaret for.

Partiskadelig adfærd

Rødt Venstres kampagne har været dybt skadelig for Enhedslisten. Både i Folketinget. i kommunalbestyrelser og over for vores aktive i diverse bevægelser har vores politiske modstandere brugt udtalelserne fra Rødt Venstre til at angribe og så tvivl om Enhedslistens principielle forsvar for menneskerettighederne. Frem for at kunne være i offensiven i vores politiske kampe har vi været presset i defensiven.

Men værre endnu: Når der skabes tvivl om noget så grundlæggende som Enhedslistens afstandtagen til vold og terror mod civile, så skader det vores muligheder for at vinde tillid fra flere mennesker bag vores socialistiske idéer. De er også en alvorlig trussel mod vores arbejde i fagbevægelsen og andre folkelige bevægelser.

I mange måneder har vi i Hovedbestyrelsen forsøgt at løse problemerne via dialog. Vi har vedtaget udtalelser i hovedbestyrelsen, som igen slog partiet og årsmødets beslutninger fast. Vi har henvendt os til de medlemmer, som har udtalt sig i strid med partiets principper og opfordret dem til at respektere årsmødets beslutninger. Men intet har virket.

Rødt Venstre har tværtimod øget antallet af medie-optrædener og har deltaget i nogle af de største danske medieformater på radio, tv og aviser.

Vi har efter min bedste overbevisning aldrig oplevet noget lignende i vores partis historie.

Det er på baggrund af dette forløb, at vi besluttede at indkalde til et ekstraordinært årsmøde. For vi kan ikke leve med, at der igen og igen skabes tvivl om noget så fundamentalt som vores afstandtagen til vold og terror. Og fordi vi havde prøvet alle de redskaber, vi havde for at stoppe det. Uden resultat.

Udtalelse og vedtægtsændringer

På årsmødet skal vi behandle et forslag til udtalelse. Udtalelsen slår endnu engang vores grundlæggende principper fast: At vi selvfølgelig tager afstand fra alle former for målrettet vold mod civile – uanset hvem der begår den. At vi ikke har dobbelte standarder. Og at hvis man ikke deler denne grundlæggende opfattelse, så hører man ikke hjemme i Enhedslisten.

Den kritiserer også direkte Rødt Venstres skadelige og udemokratiske adfærd. Og den giver hovedbestyrelse et klart mandat til at udelukke medlemmer, der efter årsmødet fortsætter med at forsvare terror, eller organisationer der deltager i terror.

Sammen med udtalelsen skal vi behandle en række vedtægtsændringer. Flere har spurgt mig, hvorfor det er nødvendigt, hvis vi vedtager en klar udtalelse. Svaret er lige så enkelt, som det er trist: Vores erfaring fra det sidste halve år viser, at uanset hvor mange udtalelser vi vedtager, så gør det ikke nogen forskal, hvis der er medlemmer, der ikke respekterer vores vedtagelser.

Derfor beder vi som hovedbestyrelse om at få ændret vedtægterne, så vi får nogle bedre redskaber til at værne om vores parti og om medlemmernes demokratiske beslutninger.

Valg af Hovedbestyrelsen

For det første foreslår vi at, at de delegerede til årsmødet fremover skal kunne stemme på 17 kandidater til hovedbestyrelsen, i stedet for 13 som i dag. 

Med de nuværende regler kan en lille, velorganiseret gruppering som Rødt Venstre gennem stemmekoordinering få et uforholdsmæssig stort antal medlemmer i partiets Hovedbestyrelse.

Der vil fortsat være meget stærk mindretalsbeskyttelse i Enhedslisten. Først ved valget af delegerede til årsmødet, og siden ved afstemningen på årsmødet, hvor man stadig kun kan stemme på to tredjedele. Samtidig vil mindretal kunne sikre sig forholdsmæssig repræsentation, som vedtægterne giver mulighed for.  

Bedre muligheder for suspension og udelukkelse

Fordi der fortsat vil være meget rig mindretalsbeskyttelse i hovedbestyrelsen, har vi også fundet det nødvendigt at justere vores udelukkelsesparagraf. Det nuværende krav om fem sjettedeles flertal for udelukkelse betyder, at et ganske lille mindretal kan blokere for, at flertallet kan udelukke et medlem, der vedvarende skader partiet.

Derfor foreslår vi, at der fremover skal være et flertal på to tredjedele bag udelukkelse. Stadig et stort flertal – men dog et flertal, der reelt vil have muligheden i grelle tilfælde. Vi foreslår også, at det bliver muligt for forretningsudvalget at gennemføre midlertidige suspensioner, mens en udelukkelsessag behandles.

I situationer som valgkampe er det nødvendigt, at vi kan handle hurtigt, hvis en tillidsvalgt eller en kandidat sår tvivl om f.eks. Enhedslistens holdning til vold mod civile eller andre kerneprincipper.

Det skal fortsat kræve meget at blive udelukket for Enhedslisten, og man vil stadig have muligheden for at appellere enhver udelukkelse til et årsmøde. Med forslagene sikrer vi, at et lille mindretal ikke fremover kan udnytte vores vedtægter til at give sig selv frihed til at udtale sig i strid med Enhedslistens politik og centrale værdier.

Centrale værdier

Vi foreslår også, at der i vedtægterne fremover skal stå, at medlemmer og kandidater i Enhedslisten skal forsvare ligeværd, demokrati og menneskerettigheder. På den måde vedtægtssikrer vi det, som altid har været Enhedslistens værdimæssige grundlag: Et utvetydigt forsvar for ligeværd, demokrati og menneskerettigheder. Uden dobbelte standarder.

Med disse forslag til vedtægtsændringer søger vi en balance, der fastholder, at der i Enhedslisten selvfølgelig skal være plads til uenighed med flertallets beslutninger. Men samtidig trækker de nogle klare linjer op, når det gælder grundlæggende værdier som ligeværd, demokrati og menneskerettigheder, som medlemmer forventes ikke at modarbejde.

Vi søger en balance, som fastholder, at der i Enhedslisten skal være langt til døren og højt til loftet. Vi vil altid forsøge at løse konflikter gennem dialog, mens vi samtidig giver den ledelse, vi vælger på årsmødet, redskaberne til at værne Enhedslisten mod decideret partiundergravende adfærd, så nogle få ikke kan ødelægge det for de mange.

Vi mener, at denne pakke af vedtægtsændringer – sammen med den politiske udtalelse – vil give os mulighed for at komme videre som parti. Alternativet er fortsat åben strid, hvor en lille organiseret fraktion skaber tvivl om Enhedslistens politik og værdier.

Det vil gøre det helt umuligt for Enhedslisten at blive et troværdigt alternativ for endnu flere mennesker, og det vil skade vores valgkamp til kommuner og regioner,og vores arbejde i de folkelige bevægelser.

Plads til uenighed

Jeg møder i debatten forud for årsmødet mange gode og relevante spørgsmål, men desværre også mange forkerte påstande og myter om, hvad konflikten handler om. Jeg vil forsøge at svare på nogle af dem her.

Nogen tegner et billede af, at der fremover ikke vil bære plads til uenighed i Enhedslisten. Det er helt forkert. Selvfølgelig er der plads til både uenighed og kritik – ikke mindst af ledelsen. Men det har altid været sådan, at der også er grænse for, hvad man som medlem af Enhedslisten kan mene.

Vi har heldigvis aldrig accepteret racistiske udtalelser fra medlemmer af Enhedslisten. Og på samme vis bør vi ikke acceptere udtalelser, der retfærdiggør terror mod civile eller de organisationer, der deltager. Der er tale om nogle grundværdier, som der ikke må herske tvivl om.

Hverken topstyring eller højredrejning

Andre mener, at vores forslag skulle være udtryk for stærkere topstyring. Igen er jeg uenig. Tværtimod mener jeg, at formålet med forslaget er at forsvare de beslutninger, som vores brede medlemsdemokrati træffer. At et lille mindretal ikke længere skal kunne underminere de beslutninger, som det brede flertal af medlemmerne træffer.

Det er ikke topstyring, at de menige medlemmers beslutninger respekteres. Det er det modsatte. Det virker på mig som om det, nogle kalder topstyring, i virkeligheden blot er det faktum, at de har svært ved at erkende og leve med, at de er blevet stemt ned af partiets medlemmer.

Jeg hører også folk, som mener, at konflikten handler om solidariteten med Palæstina. Men jeg møder ingen i Enhedslisten, der er uenige i, at vi står bag palæstinensernes kamp for et frit Palæstina – og fordømmer Netanyahus folkemorderiske krig og Israels apartheid- og besættelsespolitik. Ingen andre partier har været så aktive i kampen mod Israels krig og for en retfærdig fred.

Jeg mener til gengæld, at Rødt Venstres kampagne afgørende har skadet Enhedslistens Palæstina-arbejde. Rødt Venstres kampagne har gjort Enhedslisten til skydeskive for beskyldninger om terror-støtte og fjernet fokus fra regeringens og højrefløjens pinlige støtte til Netanyahu.

Endelig hører jeg påstanden om, at Hovedbestyrelsens beslutninger skulle være led i en højredrejning af Enhedslisten, der har til formål at gøre partiet salonfähigt og regeringsdueligt. Det er ærlig talt det rene og skære vrøvl.

Når vi tager afstand fra alle krigsforbrydelser – uden undtagelser – er det, fordi vi er socialister.  Fordi vi tror på at alle mennesker har krav på liv og værdighed. Fordi vi har principper. Hykleriet og de dobbelte standarder overlader vi til socialdemokrater og højrefløjen.