Pilskæv reform gambler med de danske uddannelser

Regeringen har netop lanceret en ny uddannelsesreform. Det første spørgsmål, man må stille sig selv, er i virkeligheden, hvorfor reformen er nødvendig? Hvorfor skal man igen kaste de danske ungdomsuddannelser op i luften?

En af årsagerne er, at Arbejderbevægelses Erhvervsråd (AE) har vurderet, at vi kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Det var den officielle baggrund for, at undervisningsminister Mattias Tesfaye satte gang i reformarbejdet.

Det mål er i sig selv nobelt, men regeringen rammer helt forkert med sine spredehagls-ideer, hvor velfungerede uddannelser står for skud. Det er meget svært at få øje på en brændende platform, der kan retfærdiggøre så voldsomme ændringer, som dem vi ser i reformudspillet.

En enkelt ros til en ringe reform

Det er svært at svare entydigt på, hvorfor der ikke er flere unge som vælger en erhvervsuddannelse (EUD), men sikkert er det, at frafaldet er stort på netop de uddannelser. De seneste tal viser, at 41 procent af de unge – som begynder på en erhvervsrettet uddannelse – aldrig får et svendebrev. Det er klart et samfundsproblem.

Frafaldet har uden tvivl mange årsager, men en del af problemet skyldes formentlig den manglende klassestruktur, som vi kender fra det almene gymnasium, hvor de unge tilbydes et studiemiljø og et fast omdrejningspunkt for deres uddannelse. Selv har jeg tidligere peget på, at den udbredte sexistiske omgangstone næppe heller hjælper på lysten til at være på erhvervsuddannelserne.

Skal man sige noget pænt om reformen (og det er svært, så hold fast), må det være, at regeringen lancerer en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse med navnet EPX, som kan adressere nogle af de problematikker.

Når man kan tillade sig at rose denne del af udspillet, så skyldes det, at man her kan se dele af den kritik, som har været rejst af EUD’erne. Det er godt, men desværre er regeringens vej til succes, brolagt med frontalangreb på velfungerende dele af det danske uddannelsessystem. Det vil jeg uddybe herunder.

En mulig EPX-succes afhænger af forringelser i uddannelsessystemet

Inden vi ser på konsekvenserne af reformen, må vi overveje, hvad der skal til, for at reformen kan kaldes en succes. Et af succeskriterierne er selvsagt, at der er unge som søger den nye uddannelse, og nu begynder problemerne at tårne sig op.

Hvem er de unge, som skal gå på EPX? Lige nu ved vi, at 6,3 procent af unge mellem 15 og 24 år, hverken er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse, og de er heller ikke i beskæftigelse. Her ville der være en mulighed for at lave progressive politiske tiltag, som netop var målrettet den gruppe. Det er en svær opgave, men værd at tage på sig. Det gør regeringen ikke, og i stedet for vil den hente de unge fra allerede eksisterende uddannelser.

Det rammer 10. klasse, som bortset fra efterskoler og friskoler afskaffes. HF nedlægges i sin nuværende form, og så indføres der et skærpet karakterkrav til HHX (handelsgymnasiet) og STX (det almene gymnasium), mens HTX (teknisk gymnasium) formentlig nedlægges i sin nuværende form. Og for at føje spot til skade forkortes professionsuddannelserne med tre måneder.

Blandt de mange mærkværdigheder i reformudspillet er det nærmest det mest mærkværdige. Hvem tror på, at man øger professionsuddannelsernes prestige ved at gøre dem kortere?

Kort sagt skal der flyttes unge fra velfungerende ungdomsuddannelser til en ungdomsuddannelse, som kun eksisterer på papiret og mest af alt lader til at være ideologisk motiveret. Det er mildest talt et farligt eksperiment, som regeringen kaster uddannelsessystemet ud i.

Reformen gambler med uddannelserne

Undervisningsministeren mener, at EPX vil være relevant for op imod 40 procent af en ungdomsårgang. Det risikerer at blive det største gamble i dansk uddannelsespolitisk historie.

De gymnasiale uddannelser er i dag succeshistorier, som har været med til at løfte generationer af unge videre i uddannelsessystemet. Det har gjort os alle rigere. Fx løfter HF en gruppe af unge, som ikke nødvendigvis har gået den slagne vej – og tak til de lærere, som tager tørnen i klasselokalet. De løser en væsentlig samfundsopgave.

Regeringen giver mest af alt indtryk af, at de er på et ideologisk korstog med undervisningsministeren i spidsen – for HF må ofres, for at reformen kan gå op. Succes eller ej.

Ser vi alene på karakterkravet til HHX og STX, er der alvorlig social slagside i det øgede krav til karakteren 6. Karakterkravet vil i overvejende grad ramme drenge, det vil ramme unge, som bor udenfor de store byer, og så vil det ramme unge med anden etnisk baggrund. Bemærk her, at der i forvejen går flere piger end drenge på ungdomsuddannelserne, og det er komplet uforståeligt, hvorfor regeringen ønsker at styrke den udvikling.

Ministeren er blevet beskyldt for at skabe et A og et B-hold, og det må siges at være rigtigt. Med reformen knækker Danmark yderligere over på midten, hvor unge i byerne vil have lettere adgang til handelsgymnasiet og det almene gymnasium. Mest af alt lugter det af klassekamp fra oven, hvor det især er drenge med anden etnisk baggrund som taber.

I dag er der nok forskel på den etniske og sociale sammensætning på de enkelte gymnasier, men der er mulighed for, at unge fra forskellige baggrunde kan mødes med hinanden i klasseværelset, kantinen og til festerne. Den succeshistorie smider regeringen og ministeren nu op i luften.

Sporene skræmmer

Den seneste større uddannelsesreform i Danmark var folkeskolereformen fra 2013, og det er næppe muligt at opdrive en skolelærer i det her land, som vil hævde, at det var en succes. Tværtimod. Reformen var – på trods af fine ord og gode intentioner – en tordnende fiasko.

Reformen blev gennemført hen over hovedet på de faglige organisationer, og de ansvarlige politikere udviste en kolossal mangel på respekt for de skolelærere, som stod og står i klasselokalerne. Der er ikke mange politikere, som står i kø for at tage ansvar for den reform. Sporene skræmmer. Sker det nu igen?

Reformen finder heller ikke sted i et tomrum. I juni 2023 så vi en reform af universitetsuddannelserne, som blandt andet indeholdt en forkortelse af udvalgte kandidatuddannelser. Og dertil er der giftige nedskæringer på vej for den danske gymnasieskole i det finanslovsudspil, som regeringen har fremlagt. Nedskæringer som vil medføre yderligere forringelser af det danske uddannelseslandskab og vil medføre ringere uddannelse for de unge.

Alt i alt tegner der sig et billede af en uddannelsesfjendsk regering, som lader til at være på et ideologisk korstog, hvor løsenet er – at flere skal tage en faglært uddannelse, koste hvad det koste vil. Desværre betyder det et uddannelsespolitisk gamble af historiske dimensioner. Det er hamrende farligt.