Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
12. august. 2021

Plyndret oliven fra Afrin handles i hele verden – og sælges blandt andet gennem firma i Viborg

Den vigtigste indtægtskilde for det tyrkiske besættelsesregime i Afrin er tyveri af olivenhøsten. Det “gule guld” fra kurdernes bjerge bringes direkte via Tyrkiet til verdensmarkedet. Tyskland er centralt placeret i distributionen, men tyvekosterne ender også i Danmark, skriver Maxime Azadi.

Fra Syrien til Viborg: Olivenolie stjålet fra Afrin i det nordlige Syrien ender overalt i verden, skriver journalist Maxime Azadi. Foto: AFN News
Denne artikel tager cirka 10 minutter at læse.

Siden besættelsen af ​​Afrin i marts 2018 har den tyrkiske stat etableret et sandt plyndrings- og udnyttelses-regime. Oliven og olivenprodukter var den vigtigste indtægtskilde i regionen før invasionen. Med den tyrkiske invasion er Afrins olivenlunde blevet plyndret og er blevet en finansieringskilde for folk fra de tyrkisk etablerede lejesoldat-militser “Syriens Nationale Hær” (SNA). SNA-militserne plyndrer regionens olivenproduktion og bringer den ud på verdensmarkedet via Tyrkiet. De piratkopierede varer spænder lige fra “økologiske produkter” – som den såkaldte Aleppo-sæbe fra Afrin, der kan købes i helsekostbutikker og på apoteker – og til olivenolie, der sælges i tyske supermarkeder.

Selvom forhandlerne ikke svarer på presseforespørgsler om problemet, har den tyske regering indrømmet, at der ikke eksisterer nogen forhindringer for den officielle import af olivenprodukter, der er plyndret fra Afrin. Sæber fra Aleppo får i Europa selskab af nye produkter fra de besatte områder, hvoraf de fleste sælges i arabiske, tyrkiske eller kurdisk ejede supermarkeder i Tyskland. På mange af produkterne er produktionsstedet direkte angivet som “Afrin”, men utallige andre plyndrede produkter fra den tidligere selvstyrende kanton sælges under andre betegnelser.

Rojavas rigdom i kolonialisternes og besætternes øjne

Inden krigen begyndte, var Rojava hele Syriens brødkurv og blev udnyttet af Baath -regimet på kolonial vis. Mens regionerne i Cizîrê blev indrettet til monokultur af hvede, blev der hovedsageligt dyrket oliven i Afrin samt frugt til det syriske marked. Før krigen, der begyndte i 2011, havde Rojava leveret 40 procent af landbrugsproduktionen generelt og 60 procent af kornproduktionen i Syrien.

“Den kurdiske befolkning bliver systematisk fordrevet, og de, der er blevet tilbage, udnyttes gennem røveri og afpresning af beskyttelses- og løsepenge”

Dagens autonome region i det nordlige og østlige Syrien har 80 procent af landets oliereserver. Det koloniale forhold er eksemplificeret ved den hvede-monokultur, der blev pålagt af regimet. For eksempel blev den hvede, der blev produceret i Cizîrê ikke forarbejdet i regionen, men i de syriske metropoler, blot for igen at blive sendt til Rojava som mel, nu flere gange dyrere. På trods af de store mængder korn, har manglen på kornmøller udgjort et alvorligt problem for Rojava efter revolutionen. Det er imidlertid ikke kun regimet i Syrien, der har gjort krav på at udnytte ​​rigdommen i Afrin. Også nabostaterne, først og fremmest Tyrkiet, forsøger at gøre krav på hele det nordlige Syrien nord for en linje, der er trukket nogenlunde ved Aleppo.

Det var således Tyrkiet, der først invaderede Syrien med det formål at besætte det. Til det formål støttede Ankara oprindeligt grupper som Islamisk Stat, al-Nusra og andre jihadistiske militser, og greb derefter ind i selve krigen efter Islamisk Stats militære nederlag. Afrin blev bombet af over 70 krigsfly i begyndelsen af ​​2018, blot for at blive besat og plyndret af den tyrkiske hær og en sammenslutning af højreekstreme og jihadistiske lejesoldater. Siden da er den kurdiske befolkning systematisk blevet fordrevet, og de, der er blevet tilbage, udnyttes gennem røveri og afpresning af beskyttelses- og løsepenge.

Røveri af det gule guld

Der var mindst 18 millioner oliventræer i Afrin før invasionen. Derudover bruges regionens oliven til at producere den verdensberømte “Aleppo-sæbe”. I århundreder er Afrins olivenolie blevet betragtet som det “gule guld”. Ankara og dets lejesoldater deler indtægterne, mens de familier, der blev tilbage i regionen efter invasionen, kun kan beholde en brøkdel af provenuet til sig selv. Værdien af ​​det plyndrede “bytte” er blevet vurderet til omkring 90 millioner euro. Røveriet omfatter tyveri af faciliteter til sæbefremstilling og afpresning af løsesummer gennem utallige kidnapninger. Det faktiske beløb er således sandsynligvis meget højere.

Ifølge økonomer var olivenolie-produktionen i Afrin i 2018 omkring 50.000 tons og blev anslået til at være 130 millioner euro værd. Det franske magasin Le Point offentliggjorde en forskningsrapport om emnet i januar 2019, der angav, at der var solgt 20.000 tons olivenolie fra Afrin til en værdi af 60 millioner euro i Tyrkiet.

Olivenmarker i Afrin i det nordlige Syrien. Ifølge ANF News’ opgørelse bliver der plyndret store mængder oliven af den tyrkiske regering og dens lejesoldater. Foto: ARK News.

Hele fabrikker er blevet stillet til rådighed for besættelsesregimet

I november 2018 offentliggjorde ANF dokumenter, der viste, at den tyrkiske stat og dens lejesoldater havde indgået en aftale om plyndringen. Denne protokol lovede lejesoldat-grupperne indtægterne fra olivenolieproduktion i 2018 og 2019. Således skulle der genereres 22 millioner dollars i indtægter til lejesoldaterne fra salg af oliven til Spanien alene. Derigennem udvikledes udnyttelsen til et internationale niveau, som stadig er udbredt i dag. De plyndrede fabrikker i byen er blevet stillet til rådighed for besættelsesregimet. En rapport fra 28. juni 2021 angiver, at ejerne af 50 af Afrins tilbageværende 100 olivenolie-fabrikker flygtede til Shehba og Aleppo. Alle deres fabrikker blev konfiskeret.

Necib Şêxo , der ejede en af ​​olivenfabrikkerne og dannede en interessegruppe med andre fordrevne olivenolieproducenter, fortalte i juni 2021 nyhedsbureauet ANF følgende: “De har lagt pres på befolkningen og tvunget dem til at sælge olivenolie produceret i Afrin til et meget lav pris. Oliven indsamles på Nûri Arap -fabrikken i Jindires. Derfra krydser den grænsen til Tyrkiet gennem grænseovergangen i landsbyen Hamam i den tyrkiske provins Hatay”.

Plyndret olivenolie distribueres fra Magdeburg

I dag sælges olivenolie stjålet fra Afrin i næsten alle europæiske lande og i USA og Canada. Tyskland udgør en af ​​hjørnestenene i plyndringen og dermed finansieringen af ​​lejesoldat-grupper i den tyrkisk styrede ”Syriens Nationale Hær”, SNA. Det er ikke tilfældigt, for Tyskland er også den stærkeste tilhænger af tyrkisk fascisme.

“Jobri Food, der opererer i Danmark med hovedsæde i Viborg… sælger Afrin-produkter, og har også et tysk netværk.”

Tyskland er centrum for distribution af olie via internettet, samt virtuelle medier ogmarkeder. Således tilbydes “Zêr Afrin” (guld fra Afrin) åbent i Tyskland. Olivenolien opsamles og fordeles fra et stort depot i Magdeburg. “Syrien” angives som produkternes oprindelsesland. Produkterne plyndret fra den besatte kurdiske region føres først til Tyrkiet og transporteres så til Europa af et selskab ved navn ”Turkish Standards Institute (TSE)”. Selskabet, der er beliggende på Liebknechtstraße 99 i Magdeburg, har ikke svaret på henvendelser.

Det Wuppertal-baserede selskab Salet Al Ghouta sælger også olivenolie stjålet fra Afrin. Den sælges under navnet ” Jibal Afrin ” som “olivenolie fra Afrins bjerge” for 15,28 euro i to-liters beholdere.

Røveri gennem officielle kanaler

Olivenprodukterne bringes til Europa på lastbiler og i skibe. De ser ud til at passere gennem tolden via officielle kanaler. 

Den tyske regerings svar på en række henvendelser til det tyske landbrugsministerium bekræfter dette. Svaret siger, at virksomheder fra tredjelande, der eksporterer til EU, ikke behøver tilladelse til at importere ikke-animalske fødevarer. Told- og statsmyndigheder foretager alene “vurderinger” i enkeltsager. Importen registreres ikke statistisk.

Lignende henvendelser til de franske og belgiske myndigheder blev ikke engang besvaret. Heller ingen af ​​de selskaber, der solgte olivenolie, svarede på tilsvarende presseforespørgsler.

Salg i Canada, Danmark og Frankrig

Produkter af mærket “Jibal Afrin”, der er plyndret fra Afrin, sælges også i Canada. Syrien angives som oprindelsesland. Men produkterne angives også at være tilknyttet den tyrkiske standardmyndighed TSE, og etiketten angiver et firma kaldet Mir Paketleme İTH. İHR. VE TİC. LTD. ŞTİ. Det firma har hjemme i Hatay, en tyrkisk grænseprovins tæt på det besatte Afrin. På “Jibal Afrins” hjemmeside tilbydes olivenolie, der altså er plyndret fra Afrin, for $ 13 pr. liter. Ni kilo “økologisk, grøn sæbe” siges at koste $ 75.

I Frankrig sælges olivenolie stjålet fra Afrin under navnet Yaman på et websted kaldet Mira . “Syrien” er angivet som produktionsstedet for olien. Beskrivelsen taler om “førsteklasses naturlig olivenolie af Yaman-mærket (Afrin-Aleppo)”, der sælges for 13,50 euro for tre liter, 22,50 euro for fem liter og 81 euro for 18 liter olivenolie.

En anden virksomhed er “Jobri Food”, der opererer i Danmark med hovedsæde i Viborg. Dette firma sælger “Afrin-produkter” og har også et tysk netværk. Produkterne er pakket og testet i Tyrkiet. Af præsentationen af ​​virksomheden fremgår det, at det har repræsentanter i hele EU, og at dets ejer er fra Afrin. Jobri Food præsenterer sig selv som en af ​​de førende virksomheder i EU. I en note står der: “Vi er stolte over at kunne tilbyde mad af højeste kvalitet fra velkendte Afrin-afgrøder”.

Engrosvirksomheden ‘Jobri Foods’ har til huse i Viborg. Ifølge ANF’s oplysninger er virksomheden en af de mange distributører af den stjålne olivenolie. Virksomheden har tidligere fået en sur smiley af Fødevarestyrelsen, blandt andet på baggrund af rod i dokumentationen for import af olivenolie. Foto: Mikkel Axelsen / Solidaritet.

EU-lande bistår og støtter terrorfinansiering

Tilsvarende er olivenolieprodukter plyndret fra Afrin fundet i mange andre lande i Europa og i USA. Der er et stort antal internetbrugere, som annoncerer for køb af sådanne produkter på digitale netværk. Mange produkter, der ikke bærer navnet “Afrin”, stammer også fra plyndringer i området. Det gør det vanskeligt at afgøre det egentlige omfang af eksporten. Alle olivenbaserede produkter fremstillet i Tyrkiet eller godkendt dér, bør i lyset af dette betragtes som mistænkte.

Det er i strid med de konventioner, der regulerer militære aktioner; det er plyndring.

Jean-Louis Malterre, fransk advokat.

De europæiske staters undladelse af at gribe ind over for dette gør dem medskyldige i forbrydelserne i Afrin og til medhjælpere i finansiering af terror. Det skyldes, at produkterne, der er stjålet fra Afrin, finansierer både et undertrykkende regime og grupper, der begår de mest alvorlige krigsforbrydelser, herunder medlemmer af den såkaldte Islamisk Stat, al-Nusra og højreekstreme og jihadistiske SNA-militser som Ahrar al-Sham og Ahrar al-Sharqiya, som senest er blevet placeret på den amerikanske antiterrorliste. Salg af disse produkter kan således udgøre både en krigsforbrydelse og en forbrydelse i henhold til national lovgivning.

Efter en afgørelse truffet af EU-domstolen er EU-stater forpligtet til at mærke produkter fra besatte palæstinensiske områder som sådanne. Denne forordning har til formål at informere forbrugerne korrekt om produkternes oprindelse. Da den samme praksis ikke gælder for produkter plyndret fra Afrin, er det ikke svært at forestille sig, at mange forbrugere ubevidst støtter plyndringerne og besættelsen.

Advokat Malterre: Kriminaliteten kan sigtes

Jean-Louis Malterre, advokat fra advokatforeningen i Paris, udtaler, at plyndring og markedsføring af Afrin-produkter krænker den internationale krigsret. Han siger: “Det er i strid med de konventioner, der regulerer militære aktioner; det er plyndring”. Malterre minder om den såkaldte Lafarge Holcim-sag. Dette multinationale cementfirma var fortsat med at drive sit produktionssted ved Çelebiyê i det sydøstlige Kobanê indtil 2014 og betalte penge til tredjeparter på stedet for at forhandle aftaler med islamistiske grupper om at holde produktionen i gang. Tretten millioner euro i bestikkelse blev angiveligt betalt alene mellem 2011 og 2013. Bestikkelserne fortsatte, selvom Islamisk Stat overtog dele af Syrien i juni 2014 og erklærede oprettelsen af ​​et kalifat.

På den baggrund beskyldes Lafarge-Holcim for “medvirken til forbrydelser mod menneskeheden” for sine aktiviteter i Rojava. Ifølge advokat Jean-Louis Malterre kan salget af de plyndrede olivenprodukter have lignende konsekvenser.

Malterre forklarer, at de produkter, der bringes til EU fra Afrin, også er “et produkt af plyndring og tyveri”, og tilføjer, at “de, der direkte deltager i plyndringen, og de, der tjener på plyndringen, kan blive retsforfulgt”. Han påpeger imidlertid også, at ”der skal rejses strafferetlige anklager fra de involverede”, hvis processen skal startes.


Artiklen er udgivet i samarbejde med ANF News. Oprindeligt bragt mandag 2. august: Olives stolen from Afrin on the world market. Oversat af Jesper Brandt.

Om skribenten

Maxime Azadi

Maxime Azadi

Fransk-tyrkisk journalist med kurdisk baggrund. Skriver under dæknavn. Læs mere