Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
8. december. 2020

Positiv finanslov i corona-krisens skygge

Kursen fra sidste års finanslov er blevet fastholdt trods coronakrisen. Resultatet er derfor bedre end man kunne have frygtet, skriver økonomisk rådgiver fra Enhedslisten.

Finanslovsparterne er nået til enighed. Et godt resultat i ly af coronakrisen, skriver økonomisk rådgiver fra Enhedslisten. Illustration: Anton Moss / Solidaritet
15 min. læsetid

Kursen fra sidste års finanslov er blevet fastholdt trods coronakrisen. Resultatet er derfor bedre end man kunne have frygtet, skriver økonomisk rådgiver fra Enhedslisten.


Af Jonas Gielfeldt

Finansloven for 2021 blev endeligt aftalt i den forgangne weekend. Finanslovsaftalen står i skyggen af corona-krisen. Man kunne derfor have frygtet en meget skrabet finanslov, der havde fokus på budgetdisciplin, og som ville være hård ved venstrefløjens ambitioner om at genoprette velfærden samt den grønne omstilling. Så galt er det heldigvis langt fra gået. Finanslov 2021 bygger således videre på de positive takter fra finanslov 2020 ved at give nogle anderledes positive svar på corona-krisen end det borgerlig svar – som er flere skattelettelser og arbejdsudbuds-reformer.

Her kommer ikke en udtømmende gennemgang af finanslovens mange tiltag, men en række nedslagspunkter som er centrale.  

Fortsat genopretning af velfærden

Velfærden er i mangt og meget det, som holder sammen på rød blok. Flere store velfærdsområder blev tilgodeset i finansloven 2020, hvor der blev afsat 600 mio. kr. årligt til psykiatrien. Folkeskolen fik tildelt knap 470 mio. kr. i 2020 stigende til ca. 1 mia. kr. i 2023. Endeligt blev arbejdet med at indføre minimumsnormeringer påbegyndt med, at man afsatte 500 mio. kr. i 2020 stigende til 1,6 mia. kr. i 2025.

Mønstret er meget det samme i finansloven for 2021. De tre støttepartier har haft hovedkrav på tre store velfærdsområder. Enhedslisten har i lyset af de skandaløse forhold på ældreområdet krævet flere penge, og det er honoreret med 425 mio. kr. i 2021 stigende til 450 mio. kr. i 2022 og 500 mio. kr. i 2024. Radikale Venstre har lige som sidste år lagt sit hovedfokus på uddannelsessektoren. Med rette. Uddannelsessektoren har været en af de største finansieringskilder til Løkke-regeringens mange skattelettelser. Der sker et samlet løft på 480 mio. kr. i 2021 faldende frem til 2024, hvor bevillingen er på 380 mio. kr. Pengene udmøntes primært til taxameter-løft på de gymnasiale uddannelser, der årligt får 220 mio. kr. Men der er også lagt penge af til løft af taxameteret på erhvervsuddannelserne og i særlig grad på SOSU-uddannelsen, samt et løft til den forberedende grunduddannelse, FGU. Endelig har SF fortsat haft fokus på at sikre flere midler til minimumsnormeringerne. Således bliver der til bevillingen  fra sidste års finanslov lagt yderligere 200 mio. kr. på hvert år. Bevillingen stiger således til 800 mio. kr. i 2021 og 1,8 mia. kr. i 2025.

Især minimumsnormeringerne har afstedkommet lidt diskussion mellem SF og Enhedslisten, om i hvilket omfang det – der er lagt op til – faktisk virkeliggør reelle minimumsnormeringer. Det er en velkendt konflikt, hvor beregninger viser, at minimumsnormeringer på institutionsniveau opgjort ift. de indskrevne børn – som er det langt de fleste småbørnsforældre intuitivt vil forstå som reelle minimumsnormeringer – vil koste ca. 3,5 mia. kr. Dermed er man godt halvvejs på finansieringssiden til at kunne realisere dette. Ikke desto mindre er der tale om et markant løft af et centralt velfærdsområde.

Samlet set bygger denne finanslov altså videre på FL-20. Flere og flere velfærdsområder løftes. Det er der i den grad behov for efter massive velfærdsbesparelser siden finanskrisen. Den præcise procent for væksten i det offentlige forbrug er endnu ikke kendt, men at vi er solidt placeret over det demografiske træk på ca. 0,6 procent, er der næppe nogen tvivl om. Det skal dog også med i vurderingen af velfærdsløftet, at man i finansloven bygger videre på de økonomiaftaler, der er indgået mellem regeringen og kommuner og regioner. Disse er løftet under S-regeringen, men er stadig i den lave ende. Derfor er det samlede billede på ingen måde en offentlig forbrugsfest. Men niveauet er altså hævet væsentligt over dét, vi så under den borgerlige regering, hvor man i nogle år lå væsentligt under det demografiske træk og nærmede sig offentlig nulvækst.   

Demonstration mod forringelser på uddannelsesområdet i 2018. Uddannelsessektoren stod for skud under Lars Løkke Rasmussens nedskæringspolitik, men ser med den nye finanslov ud til at have fået løft. Foto: Klaus Berdiin Jensen.

Grønne gevinster, men på et trist bagtæppe

Det grønne område er en lidt speget sag at vurdere. Det skyldes, at der parallelt kører en række klimaforhandlinger på en række delområder. Kort før indgåelse af finansloven blev der lavet en aftale på transportområdet, som var passabel, men på ingen måde ambitiøs nok, hvad angår den grønne omstilling af transportsektoren – og derfor leverer for få CO2-reduktioner i forhold til det nødvendige.

Derudover er der ikke indgået aftale om grøn skattereform endnu. Men det, der er lagt op til fra regeringens side, er en styg overkompensation, hvor erhvervslivet i perioden 2021-2025 får for ca. 5 mia. kr. skattelettelser, mens de i samme periode skal betale 700 mio. kr. i øgede energiafgifter. En særdeles god aftale for erhvervslivet, som dog ikke batter i det store CO2-regnskab. Kun ½ mio. ton CO2 vil denne skattereform levere i reduktioner i 2025. Det er voldsomt uambitiøst. Og reelt ligner det mest en erhvervspakke.

”Et af de mest spændende nybrud i stimulus-pakken er, at man giver ret til, at ledige kan få uddannelse med 110 pct. dagpengesats – hvis de uddanner sig til grønne jobs eller SOSU. Der afsættes ca. 100 mio. kr. i 2021 og 2022.”

Med dette bagtæppe er det svært ikke at være lidt pessimistisk. Men kigger man isoleret på de tiltag, der er i finansloven, er der tale om gode tiltag. For mens megen fokus er på klima, så skal man ikke glemme den biodiversitets-krise, der også er i fuld gang. Derfor er det positivt, at man i finansloven afsætter næsten 900 mio. kr. i perioden 2021-2024 til en natur- og biodiversitets-pakke, som skal sikre mere urørt skov og flere nationalparker. Frem mod 2025 afsættes der samlet 630 mio. kr. til at håndtere generations-forurening ved bl.a. Høfde 42, Cheminovas fabriksgrund og Grindstedværket. Endeligt afsættes der 180 mio. kr. frem mod 2024 til økologi, og så afsættes der i 2021 100 mio. kr. til klimabistand.

Isoleret set er finansloven således et stort løft af især den danske natur og biodiversitet. Derimod ser det noget mere tungt ud, hvad angår klimaspørgsmålet og 70 pct. målsætningen, som dog håndteres i andre aftaleforløb, og derfor er uden for rammerne af denne gennemgang.

Stimuli af økonomien i lyset af krisen

Simultant med finansloven udmøntes også hovedparten af den krigskasse på ca. 9 mia. kr., som regeringen havde lagt til side til corona-relaterede initiativer. Disse initiativer er også en del af finansloven, men er forhandlet som en separat blok. Også her er der rigtig mange gode initiativer.

Først og fremmest er der lagt klart fokus på opkvalificering af arbejdsstyrken og især de mennesker, der er ramt af ledighed i forlængelse af corona-krisen. Et af de mest spændende nybrud i stimulus-()pakken er, at man giver ret til, at ledige kan få uddannelse med 110 pct. dagpengesats – hvis de uddanner sig til grønne jobs eller SOSU. Der afsættes ca. 100 mio. kr. i 2021 og 2022. Det er ikke nødvendigvis det område, der suger flest penge. Men det er en meget vigtig nyorientering, hvor man frem for pisk og lavere ydelser faktisk giver en gulerod for at påbegynde en relevant efteruddannelse.  

Derudover tilføres der også i 2021 og 2022 100 mio. kr. årligt til grøn efteruddannelse og opkvalificering, som kan søges af uddannelsesinstitutioner til enten at løfte eksisterende uddannelser eller oprette nye, grønne uddannelser.

“Stimulus-pakken giver i alt 500 mio. kr. i 2021 til gavekort til udsatte grupper, der kan komme ud og få sig nogle gode oplevelser. Rammen indeholder også støtte til, at ældre borgere, personer med handicaps samt personer inden for socialområdet kan komme ud og få oplevelser. Der er således en direkte støtte til særligt hårdt ramte grupper i samfundet.”

I alt 800 mio. kr. sættes af i 2021-2022 til særlig støtte til små og mellemstore virksomheder, som er ramt af krisen. Pengene kan bruges til fx finansieret rådgivning om grøn og digital omstilling, vækstrådgivning og forretningsudvikling samt indkøb af konkret teknologi, produktionsudstyr, software m.v., som kan bidrage til omstillingen af virksomheden, herunder også grøn omstilling.

Et andet hovedpunkt i stimulus-pakken er et særligt fokus på oplevelsesøkonomien. Det er de brancher, hvor man i særlig grad er ramt af begrænsninger på, hvor mange personer man må lukke ind til arrangementer -. og som derfor bløder økonomisk. Det er fx restauranter, spillesteder, teatre m.v.

Stimulus-pakken giver i alt 500 mio. kr. i 2021 til gavekort til udsatte grupper, der kan komme ud og få sig nogle gode oplevelser. Rammen indeholder også støtte til, at ældre borgere,  personer med handicaps samt personer inden for socialområdet kan komme ud og få oplevelser. Der er således en direkte støtte til særligt hårdt ramte grupper i samfundet.

Derudover er der også afsat 250 mio. kr. i 2021 til, at arbejdsgiverbetalte oplevelsesgavekort for medarbejdere kan skattefritages. En knap så rød tilgang, men set i lyset af at der afsættes dobbelt så meget til målrettede oplevelser til samfundets svageste, er det dog til at leve med.

Grønne tiltag i stimulipakken

De grønne tiltag findes også i stimulipakken. Der er en myriade af mindre tiltag, men nedenfor beskrives nogle af de store tiltag.  

Der er således sat mange penge af til en pulje, som skal få flere til udfase olie- og gasfyr. 225 mio. kr. i 2021 og 2022 faldende til 60 mio. kr. i 2025. Der afsættes 150 mio. kr. i 2021 og 50 mio. kr. i 2022 samt 10 mio. kr. i 2023-2025 til at lave grønne transportinitiativer inden for fx el-færger, bedre lade-infrastruktur for elbiler samt omstilling af tung lastbiltransport.

Der afsættes 180 mio. kr. i 2021 og 170 mio. kr. i 2022-2023 til at give bedre forhold for cyklister i form af fx bedre cykelstier. Der laves en pulje til energirenoveringer for regioner og kommuner på 150 mio. kr. i 2021-2022. Der afsættes endvidere 300 mio. kr. i 2021 og 25 mio. kr. årligt fra 2022 til Bygningspuljen, der skal være med til at sikre energirenoveringer i helårsboliger. Man skal notere sig, at aftalepartierne markerer, at også almene boliger er omfattet af puljen.    

I perioden 2021-2024 vil der blive afsat i alt 660 mio. kr. til udtagning af lavbundsjorde. Det betyder, at der kan udtages ca. 5.000 hektar landbrugsjorder, hvilket skønnes at bidrage med en samlet klimaeffekt på knap 75.000 tons CO2e i 2030.

Der står i aftaleteksten, at man samlet reducerer 2,8 mio. ton CO2e i 2030 ved aftalen om transport og stimulipakken. I aftalen for transport fremgår det, at aftalen reducerer 2,1 mio. ton CO2 i 2030. Ergo må stimulipakken således bidrage med 0,7 mio. tons. Det bidrager bestemt værd at tage med videre.

Ikke alt i stimulipakken er godt. Fx er den socialt skæve bolig-jobordning blevet forøget i 2021. Bolig-jobordningen er et skattefradrag, man får op til en beløbsgrænse på en række håndværks- og serviceydelser, som inden aftalen var 12.500 kr. for håndværksydelser og 6.200 kr. for serviceydelser. Alle analyser viser, at det primært er den højere middelklasse, der derved får skattefradrag for deres rengøring, hækklipning og lignende. Ikke desto mindre havde regeringen lagt megen vægt på ordningen, som derfor øges således, at beløbsgrænsen hæves til 25.000 kr. for både håndværksydelser og serviceydelser. Derudover øges skatteværdien, som pt. er på ca. 26 pct., til at være 35 pct. dog kun for serviceydelser. I alt koster dette 340 mio. kr. dog kun i 2021.

Samlet set så er der dog tale om en ganske god stimulipakke, der har fokus på opkvalificering og efteruddannelse af de ledige, samt på den grønne omstilling. Det er altså en anden kriseløsning, end den man så Lars Løkke lave efter finanskrisen, hvor der blev tæsket rigmands-skattelettelser ud i økonomien – uden det for alvor sikrede en genopretning af økonomien. Det er glædeligt, at regeringen således langt hen ad vejen holder fast i en krisepolitik, hvor offentlige udgifter bruges aktivt til at understøtte økonomien – frem for at satse på skattelettelser og arbejdsudbuds-reformer.

Slut med olie i Nordsøen: Forhandlingsparterne i aftalekredsen om Nordsøen aftalte i sidste uge, at olieudvindingen skal udfases i 2050. Også den nye finanslov sætter fokus på omstilling til grønne jobs og CO2-reduktion. Foto: Tom Jervis

Økonomien bag aftalen

Hvordan skal alle disse ting så finansieres? Ser man på sidste års finanslov (FL20) var billedet, at man langt hen ad vejen finansierede aftalen ved en kombination af skattestigninger og finanspolitisk råderum. Det er anderledes i FL-21. Her vælger rød blok som et svar på corona-krisen – at køre ekspansiv finanspolitik. Der hentes ikke penge ind fra øgede skatter og afgifter, der trækker penge ud af økonomien. I stedet kører staten med underskud, og helt til grænsen af budgetloven, hvilket vil sige, at man kører med et underskud på – 0,5 pct. af BNP. Tidligere var der forudsat et overskud på 0,4 pct. af BNP. Dermed er der tale om en lempelse på 0,9 pct. svarende til 21 mia. kr. Man skal her notere sig, at regeringen faktisk kunne gå helt ned til -1 pct. i underskud på BNP uden at komme i konflikt med EU, men at vi med budgetloven i Danmark pålægger os selv en strammere budgetdisciplin. Ikke desto mindre er der altså tale om underskudsfinansiering frem for skattefinansiering. Det er altså klassisk keynesiansk krisepolitik, hvor staten kører ekspansiv finanspolitik.

Udover den ekspansive finanspolitik er aftalen også funderet på penge fra EU’s såkaldte genopretningsfond, hvor EU har sat et kæmpe milliardbeløb på 13.600 mia. kr. af til, at medlemslande kan få gang i økonomien i lyset af corona-krisen. Vurderingen er, at Danmark kan modtage ca. 11 mia. kr. Her skal man være opmærksom på, at disse penge pt. er lidt i et limbo, da Polen og Ungarn pt. blokerer for en vedtagelse af EU’s budget herunder genopretningsfonden. Det skyldes en konflikt mellem de to lande og EU, der ikke mener, de to lande overholder retstatsprincipper – og derfor truer landene med økonomiske sanktioner ift. udbetaling af EU-midler. Der er således lidt tale om ”funny money”, som ikke er helt sikre endnu. Man må dog forvente, at det på et tidspunkt lykkes at få vedtaget budget og genopretningsfonden.   

“Der er stadig områder, hvor man må erkende, at der stadig er lang vej set med venstrefløjens briller. Det blev heller ikke med denne aftale, at man fik taget hul på et opgør med arbejdsmarkedsreformerne i form af kontanthjælpsreformen og den langsomme erosion af dagpengesystemet.”

Der er dog også andre væsentlige ting, som har indvirkning på, at aftalen økonomisk hænger sammen. Det har i løbet af efteråret været uklart, om regeringen vil udnytte de muligheder, EU har givet medlemsstaterne til at undtage ekstraordinære corona-udgifter fra udgiftslofter. Det har Danmark gjort i 2020. Men ville regeringen også gøre det i 2021? Det har svævet i vinden, hvad regeringen ville gøre. Al logik tilsiger, at man selvfølgelig undtager disse udgifter fra udgiftsloftet – ellers ville det hurtigt kannibalisere ethvert forsøg på at løfte velfærdsområder. Faktisk kunne man risikere, at ved store offentlige udgifter til corona, ville man blive nødt til at lave offentlige nedskæringer. Heldigvis er regeringen kommet til fornuft og har valgt at gøre brug af muligheden i 2021.

Det fremgår også af finanslovsaftalen, at regeringen ud af den oprindelige krigskasse på ca. 9 mia. kr. har holdt krudt tørt for ca. 4 mia. kr. til kommende corona-udgifter samt nødvendige ekstra tiltag for at understøtte erhvervsliv og beskæftigelse.

Finanslov ’21: Et skridt i den rigtige retning

Regeringen og resten af rød blok har lavet en god finanslovsaftale, der tilfører midler til trængende velfærdsområder og tilgodeser miljø og biodiversitet. Med stimulipakken satses der også grønt, ligesom det er meget glædeligt, at opkvalificering og efteruddannelse har så central en plads. Dette peger en anden vej end arbejdsudbudsreformer og skattelettelser finansieret af offentlig lavvækst og nedskæringer i velfærden.

Der er stadig områder, hvor man må erkende, at der stadig er lang vej set med venstrefløjens briller. Det blev heller ikke med denne aftale, at man fik taget hul på et opgør med arbejdsmarkedsreformerne i form af kontanthjælpsreformen og den langsomme erosion af dagpengesystemet. Velfærden løftes, dog ikke så markant som man kunne ønske sig. Hvis man ser på den historiske vækst i det offentlige forbrug, er vi stadig på et lavt niveau, om end det er betydeligt højere end under Lars Løkkes regering.

Der er således plads til forbedringer. Men kursen er ikke desto mindre fastholdt fra FL-20. Den asociale reformpolitik er fortsat sat ud af spillet.


Om skribenten

Jonas Gielfeldt

Jonas Gielfeldt

Cand.scient.soc og økonomisk rådgiver for Enhedslisten. Læs mere