Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
12. januar. 2023

Præsidentvalg i Tjekkiet: Medievant, populistisk milliardær kan løbe med sejren  

Selv om det tjekkiske præsidentembede er mere formelt end magtfuldt, vil udfaldet af valget i weekenden 14.-15. januar være med til at afgøre, om landet udvikler sig i demokratisk retning med inddragelse af civilsamfundet – eller fortsætter en neoliberalistisk politik med en understrøm af korruption.

3.000 tjekker demonstrerede 9. januar i år foran Slottet i Prag for af fastholde et demokratisk præsidentembede og imod den siddende præsident, Miloš Zeman, og hans foretrukne afløser, mangemillionæren Andrej Babiš. Fotograf: Petr Zewlakk Vrabec.

Mandag den 9. januar stimlede omkring 3.000 tjekker sammen på pladsen foran slottet i Prag. De protesterede imod den afgående præsident Miloš Zeman og hans kronprins til posten, den medievante milliardær og tidligere premierminister Andrej Babiš. 

Bag demonstrationen stod organisationen Milion Chvilek pro Demokracii, som opfordrer til at stemme en demokrat ind i præsidentpaladset den 14.-15. januar i stedet for Babiš. Organisationen beskylder Babiš for at være en korrupt populist, der først og fremmest tænker på sine personlige interesser. 

”Ved demonstrationen i dag deltog folk fra hele landet og i alle aldre, men der var rigtig mange unge. Mange unge har forstået, at tingene ikke ændrer sig af sig selv, og at det ikke nytter at lægge alt i hænderne på vores politikere og erhvervslivet. Vi skal selv være med til at ændre landet aktivt,” siger Hana Strašáková, der er talsperson for Milion Chvilek pro Demokracii.

Problematisk fortid

I løbet af præsidentvalgkampen er Babiš løbet ind i problemer. Blandt andet fordi det er kommet frem, at han har en fortid som agent for det hemmelige politi, StB, i Tjekkiets kommunistiske fortid. 

Ifølge Jakub Patočka, der er journalist, aktivist og forfatter til en bog om Andrej Babiš, er det dog ikke hans ageren i den kommunistiske fortid i sig selv, der er problemet: 

”Problemet er, at han efter Fløjlsrevolutionen i 1989 blev en del af den nye elite, som byggede videre på eksisterende netværk fra kommunisttiden, og at han benyttede sig af beskidte tricks i stort omfang,” siger Patočka til Solidaritet.

Dele af den tjekkiske befolkning har fået nok og tørster efter at få indsat en præsident ved præsidentvalget, mener han. 

Tre favoritter i valgkampen 

Meningsmålingerne tyder på, at Babiš sandsynligvis vil få stemmer nok til at nå til anden og sidste runde i slutningen af januar. Derfor er opmærksomheden nu fokuseret på, hvem hans modstander sandsynligvis vil blive. 

Fra et bredt felt af kandidater ser de stærkeste ud til at blive økonom og tidligere universitetsrektor Danuše Nerudová og den pensionerede NATO-general og udtalte demokrat, Petr Pavel. 

Begge ligger tæt på Babiš i den sidste meningsmåling før valget.  

På Twitter skriver forfatteren, debattøren og direktøren ved New York University i Prag, Jiří Pehe: 

“Vi har tre præsidentkandidater. Den ene er ung og smuk (som hun selv siger), den anden er ældre og smuk, den tredje er gammel og grim. Og der er nerver på.”

Problematisk forvaltning af præsidentembedet

Tjekkiets præsident har ifølge forfatningen ikke særlig meget magt, men er primært af ceremoniel betydning. 

Alligevel er det et vigtigt valg, tjekkerne står overfor, fortæller Hana Strašáková fra Milion Chvilek pro Demokracii:

”Det kan se ud til, at præsidenten har begrænset magt. Men i de sidste 10 år med Zeman har præsidenten fortolket forfatningen kreativt med beslutninger, der er juridisk på kanten,” siger hun. 

”Et eksempel er, da Zeman i 2021 nægtede at godkende oppositionens kandidat som udenrigsminister efter et nederlag ved parlamentsvalget. Et træk, mange forfatningsforskere har erklæret, er uden juridisk hjemmel. Det er meningen, at præsidenten skal forene landet og give borgerne håb. I stedet har Zeman brugt præsidentembedet til at provokere oppositionen og opnå personlig gevinst,” siger Hana Strašáková.

Den kandidat, der vinder præsidentvalget, vil derfor komme til at sætte tonen for den nationale, politiske samtale og i væsentlig grad påvirke landets internationale image, f.eks. i EU. 

Svækket venstrefløj

Et problem i tjekkisk politik er i dag, at venstrefløjen og kræfter, som kæmper for et stærkt civilsamfund, står meget svagt. 

”Samfundets problem er, at der ikke er relevant politisk kraft tilbage på centrum-venstre-fløjen, efter at Socialdemokratiet ødelagde sig selv ved at arbejde tæt sammen med Andrej Babiš om nationalistiske og xenofobiske budskaber og promovere et tæt samarbejde med Kina,” siger forfatteren Jakub Patočka. 

”Partiet fik et elendigt valg i 2021, hvor partiet gik fra at være et regeringsbærende parti til end ikke at nå over spærregrænsen. Socialdemokratiets flirten med det ekstreme højre har ødelagt partiet, og det har ødelagt venstrefløjen”, siger han. 

Arven fra Václav Havel

Václav Havel blev som den første præsident for Tjekkiet symbol på håb og optimisme efter Fløjlsrevolutionen i 1989. For Havel var civilsamfundet kernen i en succesfuld overgang fra kommunistisk diktatur til velfungerende demokrati. 

Havel mente, at det er nødvendigt for ethvert post-kommunistisk samfund at lave en revolution mod kommunismen, men efterfølgende også en revolution mod det nye, post-kommunistiske samfund. 

Ifølge Havel var det ikke nok at få indført demokratiske institutioner – hvis store dele af samfundet stadig har rødder i mønstre og adfærd fra den kommunistiske fortid. 

Hans efterfølger som præsident (2003-2013) Václav Klaus havde som premierminister (1992-1997) gennemført vidtgående reformer, der førte til Den Tjekkiske Republik med demokrati og en markedsøkonomi, som har været i rivende vækst siden 1990’erne. 

Klaus’ stil var nok demokratisk i form og udtryk, men mindre i praksis – og afstanden til folket voksede. Han blev også kritiseret for ikke at gøre nok for udviklingen af civilsamfundet. 

Klaus’ tilgang til EU blev også stadig mere skeptisk, indtil han som tidligere præsident i 2013 opfordrede Tjekkiet til helt at melde sig ud af EU. 

Klaus’ embedsperiode var præget af, at Havels håb om overgang til en ny og bedre fremtid for Tjekkiet, måtte vige for neoliberale, økonomiske reformer og en regering præget af magtmisbrug, korruption og skandaler. 

Det tjekkiske finansministerium anslog i 2001, at tabene som følge af svindel, selskabstømning med mere svarede til 244 mia. danske kroner.

Zeman-perioden

I de sidste 10 år har den populistiske præsident Miloš Zeman været åbenlyst fjendtlig overfor liberale kræfter i Tjekkiet. 

Udenrigspolitisk har Zeman dyrket provokationer i forhold til den tjekkiske befolkning, f.eks. i forhold til Kina og Rusland. Han har kritiseret Václav Havel for hans venskab med Dalai Lama med henvisning til, at det har kostet Tjekkiet dyrt i manglende eksportindtægter fra Kina. 

Efter Ruslands første invasion i Ukraine i 2014 udtalte Zeman, at det var afgørende ikke at give den russiske præsident Vladimir Putin skylden. Han kaldte invasionen “en borgerkrig mellem to grupper af ukrainske borgere”, og deltog derefter i fejringen af den russiske sejrsdag i Moskva året efter. 

Zemans to valgperioder har ført til en erosion af landets udenrigspolitiske identitet. Det har ført landet i armene på det såkaldte Visegrád Fire-samarbejde med Polen, Ungarn og Slovakiet, der indebærer problematiske relationer til EU. 

Nye vinde på Slottet?

Valgkampen er domineret af flere kriser, som rammer Tjekkiet lige nu. Landet er ramt af både en lurende demokratisk krise, en flygtningekrise, en økonomisk krise og en klimakrise. 

Den demokratiske krise handler om, at civilsamfundet i Tjekkiet stadig er svagt og har været under angreb fra både Zeman som præsident siden 2013 og Babiš som finansminister og premierminister. 

Under Babiš har tjekkiske medier fået det tiltagende svært, fortæller Brit Jensen, som bor og arbejder i Tjekkiet:

“Som dokumentarist og radiojournalist kan jeg sige, at offentlige midler til mediestøtte er blevet meget knappe – samtidig er mediefriheden faldet drastisk, siden Babiš begyndte at opkøbe trykte medier for mere end ti år siden. I Tjekkisk Radio (public service), hvor jeg var ansat i flere år, oplevede jeg den ødelæggende effekt, det havde, da Babiš blev valgt til premierminister: Selvcensuren tog overhånd fra dag ét,” siger hun. 

Støtte til Rusland

Ruslands anden invasion af Ukraine sidste vinter mobiliserede omfattende støtte til Ukraine i det tjekkiske samfund. Landet har støttet Ukraine økonomisk og militært og har taget imod 467.000 ukrainske flygtninge i landet. 

Krigen har også ført til skyhøje energipriser (som allerede var steget efter corona-krisen) og inflationen har ramt 15,1 pct. i gennemsnit for 2022. 

Derfor blev den tjekkiske premierminister Petr Fiala i september taget på sengen, da en skare på 70.000 mennesker samledes i Prag for at protestere mod det, de opfattede som centrum-højre-regeringens træge reaktion på energikrisen.

Svagt klimafokus

Klimakrisen bliver i disse år et stadig vigtigere tema i landet, men har været nærmest helt fraværende i valgkampen.

”Problemet er, at tjekkerne ikke er tilstrækkeligt kritiske overfor magtinteresser, og især ikke økonomiske interesser,” siger Jakub Patočka.

”Klimadebatten i Tjekkiet er styret af store penge og ekstremt stærke lobbygrupper, der primært tjener virksomhedernes interesser. Og her er Andrej Babiš fuldstændig irrelevant som politiker, og i hans vælgerskare er klimaet ikke noget, man bekymrer sig om,” siger han.  

Om den tjekkiske befolkning på lørdag og søndag styrker det tjekkiske demokrati med en demokrat på præsidentposten, eller om der kommer en politiker ind, som agerer efter egne interesser, afgøres først, når stemmerne er talt op, og der så bydes op til valgkampens anden runde i slutningen af januar. 


Om skribenten

Frederik Hoedeman

Frederik Hoedeman

Frederik Hoedeman, født 1970 , er  1. suppleant til Byrådet for SF-Gladsaxe og har været medlem af bestyrelsen i SF-Gladsaxe siden 2015. Cand.mag. i Østeuropastudier, og har igennem en årrække ledet demokratiprojekter over hele Øst-og Centraleuropa. Derefter har fokus været på civilsamfundsprojekter og miljø og klima i både stat og NGO'er, men interessen for Danmarks østlige naboer er helt intakt og levende. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER