Psykolog: “Psykiatrisk medicin bør aldrig være endestationen”

I dagens samfund er psykofarmaka blevet en udbredt metode til at behandle psykiske lidelser. Omkring 700.000 danskere anvender dagligt disse medikamenter for at håndtere symptomer som depression, angst og psykose. Men er medicin isoleret set nok til at skabe varig mental bedring hos patienterne?

Ifølge psykolog og ph.d. Anders Sørensen er alt for mange danskere på psykiatrisk medicin, for medicin bør aldrig være den endelige løsning i behandlingen. I stedet argumenterer han for en helhedsorienteret tilgang, hvor psykofarmaka anvendes som et midlertidigt hjælpemiddel – samtidig med at der tilbydes dybdegående psykoterapi.

Psykofarmaka som redskab

Anders Sørensen er ikke imod psykofarmaka. Han påpeger, at der findes en god måde at bruge medicin på. “Det handler ikke om at undgå medicin. Det handler om at bruge den på en anderledes måde”, siger Sørensen.

Den gode måde at bruge medicin på indebærer, at man reducerer de psykiske symptomer til et acceptabelt niveau. Derefter skal der arbejdes psykoterapeutisk med lidelsen. “Jeg synes, den gode måde at bruge medicin på er, at man dæmper det til et niveau, hvor man kan arbejde med det. Så man bruger den dæmpede tilstand til noget”, siger psykologen.

Anders Sørensen påpeger, at det er problematisk, hvis medicinen bliver den eneste løsning uden yderligere opfølgning. Psykofarmaka skal derfor bruges på den korrekte måde og i kortere perioder.

Anders Sørensen uddyber, at hvis psykofarmaka bliver den eneste behandling, er problemet, at psykofarmaka kun dæmper symptomerne, mens man er på medicinen. “Lige så snart man stopper med medicinen, vil symptomerne komme igen”, siger Sørensen.

Effektiv til behandling af psykose

Når vi ser på medicinens rolle i akutte situationer, anerkender Anders Sørensen, at psykofarmaka kan hjælpe med at håndtere en livskrise og genvinde kontrollen over sindet – navnlig i forbindelse med psykotiske oplevelser. “Hvis man kommer ind og er bragende psykotisk, så vil antipsykotiske midler være ret effektive til at lukke det ned,” udtaler han.

Ifølge Sørensen kan medicinen dog ikke stå alene. Det er nødvendigt at finde de udløsende faktorer bag psykosen for at kunne navigere uden om dem i fremtiden. Han påpeger, at når man først kender årsagerne og lærer at navigere uden om dem, er der ikke længere behov for medicin. “Så er der ikke behov for medicin til at slå det ned med,” siger Sørensen.

Anders Sørensen påpeger imidlertid også, at det er ærgerligt at være på antipsykotisk medicin i lang tid på grund af bivirkningerne, især når man kan lindre de psykiske symptomer på en naturlig måde. “Det er jo ærgerligt at gå og tage så tung medicin hele tiden med alt, hvad det indebærer af bivirkninger, hvis man kunne gøre det på en mere ren måde”, forklarer han.

Uenighed om effekten af psykoterapi

Spørgsmålet er så, om psykoterapien har den gode effekt, som Anders Sørensen siger. Den tyske psykolog og forsker ved Rostock Universitet, Falk Leichsenring, udførte et forskningsprojekt (2022), som viste, at meget forskning om psykoterapi er stærkt overvurderet.

I en undersøgelse af mere end 3.000 patienter, der alle havde modtaget psykoterapi, konkluderede Leichsenring, at halvdelen af de undersøgte patienter responderede positivt på psykoterapien. Resultaterne viste imidlertid også, at halvdelen af patienterne ikke havde nogen gavn af psykoterapien.

Leichsenrings forskning stiller altså spørgsmål ved psykoterapiens effektivitet. Den problematiserer i hvert fald Anders Sørensens argument om, at psykoterapi er den mest effektive behandling af psykiske lidelser.

Årsagen til den store brug af psykofarmaka

For at forstå den stigende brug af psykofarmaka i Danmark, er det nødvendigt at se på de strukturelle og kulturelle faktorer, der spiller ind. Anders Sørensen påpeger, at den måde, hvorpå den danske psykiatri er konstrueret – med læger med en form for definitionsmagt – er medvirkende til den store udskrivning af psykofarmaka.

Anders Sørensen forklarer, at fordi psykiatere er uddannede læger, betyder det, at behandlingen bliver medicinsk, ligesom man kender det fra det kropslige felt. “Vi tror, at psykiske lidelser er sygdomme på samme måde som de fysiske sygdomme”, udtaler Sørensen.

Anders Sørensen advokerer imidlertid for, at psykologer bør have øget magt i den offentlige psykiatri, hvis antallet af behandlinger med psykiatrisk medicin skal mindskes. “Vi har som kultur placeret lægefaget øverst i den offentlige psykiatri. “Det skal ændre sig for at reducere brugen af psykofarmaka”, forklarer han.

Økonomiske årsager

Ud over de strukturelle faktorer bør man også overveje de økonomiske aspekter ved psykofarmaka behandling. Ifølge Sørensen skyldes en stor del af den omfattende brug af psykofarmaka økonomiske overvejelser.

Inden for den offentlige psykiatri er der enighed om, at psykofarmaka-behandling er økonomisk billigere end behandlinger som psykoterapi. “Den offentlige psykiatri hævder blandt andet, at de tilbyder psykofarmaka, fordi det er billigere”, siger Sørensen.

Denne påstand støttes af en undersøgelse fra 2022 udført af Dansk Psykolog Forening, som viste, at 50 procent af de adspurgte psykologer ikke mente, at de kunne tilbyde den nødvendige terapi på grund af mangel på økonomiske ressourcer. Dette har blandt andet medført, at behandlinger såsom psykoterapi bliver nedprioriteret på grund af begrænsede økonomiske midler.

Anders Sørensen modsætter sig dog argumentet om, at psykoterapi er dyrere end psykofarmaka-behandling. Han argumenterer endda for, at psykoterapi kunne være billigere end medicinsk behandling.

“Hvis man regner alt med, såsom genindlæggelser og overførselsindkomster, støtte til medicin og hvert enkelt lægebesøg, tror jeg ikke på, at det er billigere. “Jeg ved, at det er det, man siger, altså at vi ikke har tid og penge til psykoterapi”, forklarer han.

Kulturelle aspekter og efterspørgsel

Den økonomiske faktor er dog ikke den eneste, der påvirker brugen af psykofarmaka.
Ifølge Anders Sørensen er det ikke kun lægerne, der presser på for brugen af medicin. Mange mennesker efterspørger også den medicinske behandling.

“Det er ikke kun læger, der presser medicin ned i folk, der er lige så mange mennesker, der efterspørger det. Giv mig en diagnose, giv mig en forklaring”, siger Sørensen.

Anders Sørensen påpeger, at der i vores kultur er en tendens til at søge hurtige løsninger, hvor man gerne vil have det psykisk bedre uden at foretage fundamentale ændringer i sit liv:

“Folk vil gerne have lidelsen til at forsvinde, og helst på en måde hvor man ikke behøver at ændre ting i sit liv, såsom at ændre vaner, skifte job, skifte relationer, eller gøre noget anderledes.”

Fremtidsudsigter for psykofarmaka

For at vurdere hvordan man fremover vil bruge psykofarmaka, er det afgørende at se på den nuværende udvikling. Ifølge Psykiatrifonden (2023) er psykofarmaka stadig den mest udbredte behandlingsform til psykiske lidelser.

Psykiatrifonden konkluderer, at antallet af danskere, der bruger psykofarmaka, er steget med 1,4 procent i perioden fra 2012 til 2022. 

Selvom antallet af psykofarmaka-behandlinger er steget svagt, mener Anders Sørensen stadigvæk, at brugen af psykofarmaka som en langvarig behandlingsform vil falde i fremtiden. Han påpeger sågar, at der inden for de seneste 15 år har været en holdningsændring i psykiatrien, hvor medicin i højere grad betragtes som en midlertidig behandlingsform.

Medierne skriver også mere kritisk om behandling med psykiatrisk medicin. Ifølge Sørensen vil det føre til et fald i udskrivning af psykofarmaka på længere sigt.

”Der skrives også meget mere kritisk om det i medierne. Man får i højere grad lov til at bringe de forskningsartikler, som forholder sig kritisk til psykofarmaka, som en langvarig strategi”, vurderer psykolog Anders Sørensen.