Regeringens planer for folkeskolen er et farvel til enhedsskolen

”Så skete det. Christiansborg har hejst det hvide flag: Folkeskolen er nu først og fremmest lærernes… Skolerne har fået deres frihed tilbage! Altså ifølge SVM-regeringen. Og heri ligger knæfaldet og den store kapitulation. Venstre og Socialdemokratiet har givet slip… STORT TILLYKKE til Danmarks Lærerforening. Dette er sagt uden bitterhed. Uden smålighed eller malice. Det er en konstatering. Æres skal den, som æres bør.”

Sådan skrev Helle Thornings spindoktor, Noa Redington, forleden i Politiken. Man forstår, hvorfor manden har behov for at understrege, at han er uden bitterhed. For han var med til at smadre folkeskolen med storlockouten af lærerne i april 2013 – der omfattede flere mennesker end den berømte storlockout i 1899!

Lockouten blev fulgt op af et lovdiktat om lærernes arbejdstid samt en verdensfjern, top- og målstyret folkeskolereform, hvor man satsede mere på kvantitet end kvalitet, og hvor lærernes undervisningstal blev sat gevaldigt op – og forberedelsestiden halveret. Det har betydet, at hver femte underviser i skolen i dag ikke er læreruddannet. Lærerne er flygtet og mange elever ligeså. Knap 20 procent af eleverne har vendt folkeskolen ryggen! Til gengæld har elever i 4. klasse i folkeskolen aldrig læst så dårligt som nu! Thornings, Corydons og Antorinis betonheldagsskole havde spillet fallit.

”Hvad sagde vi,” har mange nuværende og tidligere lærere tænkt ved lanceringen af højreregeringens folkeskoleudspil – som endelig ikke må kaldes en reform. Brændt barn skyr ilden!

Et farvel til enhedsskolen

“Den der forestilling om, at alle skal gå i skole i det samme antal år – jeg håber, det bliver sådan en mellemperiode, hvor man troede på det.” Hvem mon sagde det på regeringens ”skoletopmøde” forleden? Jo, det gjorde Socialdemokratiets formand og landets statsminister såmænd.

Dermed tog Mette Frederiksen et totalt opgør med enhedsskolen fra 1975. Ritt Bjerregaard må rotere i sin grav ude på Vestre Kirkegård. Tidligere mente socialdemokrater, at skolen skulle fremme lighed. Nu skal den fremme forskellighed. Sådan må det jo gå, når man omringer sig selv med to liberalistiske Venstrepartier i en flertalsregering.

Derfor indføres da også en såkaldt juniormesterlære i 8. og 9. klasse, hvor 14-årige, skoletrætte elever et par dage om ugen kan komme ud i praktik på en virksomhed, en erhvervsskole, FGU eller den kommunale ungdomsskole. 

Samtidig træffer de elever, som vælger mesterlæren, et valg, der vil forhindre dem i at gå gymnasievejen. Den har de fravalgt som 14-årige. Jeg kan godt huske det. Denne – i dobbelt forstand – klasseopdelte og klassesorterende skole gik jeg selv i.

Juniormesterlærlingene får reduceret deres fagrække, og den afgangsprøve, de skal op til, får ligeledes indskrænket sit indhold. Den delte skole ind ad fordøren i fuldt dagslys. Vi mangler jo håndværkere, ikke sandt? Regeringen foreslår derfor også, at repræsentanter fra erhvervslivet skal have sæde i skolebestyrelserne. Vi går fra skolen for livet til skolen for erhvervslivet.

Minimalt nedsat undervisningstid

Danske skoleelever har OECD-landenes længste skoledage, men regeringen foreslår kun, at skoledagen forkortes med en halv time finansieret af den understøttende undervisning, som ingen nogensinde fandt ud af, hvad gik ud på. En halv time!

De sparede midler kan i øvrigt også gå til indkøb af materiale eller overføres til SFO’en. Det har lærerne allerede protesteret over, idet de jo ikke får forbedret deres basale forberedelsestid. Uden en løsning på dette så vil meget ikke kunne forbedres. God undervisning og evaluering af undervisningsforløb og elevopgaver kræver tid. Den får lærerne ikke med dette her.

Styrkelse af praktisk-musiske fag og øget niveaudeling

Så vil regeringen indføre flere praktisk-musiske fag i udskolingen, og derfor sættes der penge af til at investere i nye faglokaler. Udmærket og tiltrængt. Men et af valgfagene er teknologiforståelse. Vi ved allerede nu, at der vil være flest drenge på de valghold. Ikke så heldigt.

Det øgede antal timer til praktisk-musiske fag skal jo betales på en eller anden måde. Derfor lægges der op til, at faget historie ikke skal have noget minimumstal længere. Det er ikke mange dage siden, at statsministeren blev sur på en kritisk journalist og beskyldte hende for historieløshed! Jeg troede ellers, at de folkevalgte havde forstået, at dannelse er vigtig, og her er historie et vigtigt fag.

Der lægges også op til, at projektopgaven i 9. klasse udgår. Det er ellers dér, hvor eleverne kommer ud af skolen, får opsøgt nogle mennesker og arbejder mest kreativt og koncentreret overhovedet.

Øget brug af niveaudeling introduceres. Igennem årene har konsensus ellers været, at niveaudeling øger den sociale ulighed. Den pædagogiske forskning viser, at de fagligt svage får sværere ved at løfte sig, når de flyttes væk fra de fagligt stærke. Den såkaldte kammeratskabseffekt går fløjten.

At skynde sig langsomt

Regeringen har ikke travlt med at realisere reformen, selv om det er en flertalsregering. Der er jo et folkeskoleforlig omfattende Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Der skal også først samtales med Danmarks Lærerforening og KL i projektet ”Sammen om skolen” bl.a. om de reducerede prøveformer og fagindhold for juniormesterlærlingene. Mange ting vil først kunne indføres om 2-3 år, hvis der altså vel at mærke er enighed i forligskredsen.

SF brød ud af folkeskoleforliget ved sidste valg, men vil gerne med igen. De andre partier har sagt nej. Det er uforståeligt, at SF først vinder stemmer på at have frigjort sig fra forliget og så bagefter kommer rendende og vil være med igen. Der må være nogle hjemvendte SF-vælgere, som vil føle sig bedraget.

Så folkeskolen må finde sig i dette uafklarede slowmotion-forløb i nogle år endnu. Det tager som bekendt ingen tid at rive ned og ødelægge skolen. Det tager bare rigtig lang tid at bygge den op igen. Men det er da absolut positivt, at man nu vil tænke sig godt om og lytte, inden man skrider til handling. Bare man dog havde gjort det for 10 år siden!

Så var jeg ikke gået tidlig på efterløn, idet jeg nu har gået fløjtende rundt hernede på Møn i seks år, hvor jeg i stedet kunne have gjort lidt gavn i folkeskolen. Bl.a. været en støtte for de unge lærere, hvor 6 ud af 10 af dem er væk fra folkeskolen efter 5 år! Man forstår hvorfor!

Og selv om statsministeren gerne ville have været folkeskolelærer, så fylder hun jo nok ikke hullet ud. Som en frisk lærer skrev i et læserbrev forleden:  ”Mette, hvis du vil i skolepraktik, så ringer du bare.”