Replik: Derfor blev Enhedslisten ikke stiftet i Hinnerup Kommune
Kunne Enhedslisten være blevet et T i stedet for et Ø? I Hinnerup kom den første ‘Enhedsliste’ ud af en masse medlemmer af DKP – og en enkelt Venstresocialist. I dag er VS’eren – Peder Meyhoff – den eneste tilbageværende.
Kunne Enhedslisten være blevet et T i stedet for et Ø? I Hinnerup kom den første ‘Enhedsliste’ ud af en masse medlemmer af DKP – og en enkelt Venstresocialist. I dag er VS’eren – Peder Meyhoff – den eneste tilbageværende.
Af Peder Meyhoff
I 1989 skete der noget i Århus. VS, DKP og SAP var sammen med nogle andre begyndt at diskutere et tættere samarbejde. Det endte med Rød-Grøn Fællesliste der opstillede til kommunevalget i 1989, hvor de fik valgt 2 medlemmer til byrådet.
Rød-Grøn Fællesliste stillede også op til det hedengangne Århus Amtsråd. Spidskandidat var Ib Rønn Andreasen, og jeg havde plads et stykke nede på listen. Men vi fik omkring 200 stemmer for lidt til et mandat. Det var første gang hverken VS eller DKP – eller deres efterfølger – blev repræsenteret i Århus amtsråd. Den sidste VS’er, Bjørn Hvidt-Pedersen, blev valgt 1985. Han blev undervejs socialdemokrat, beholdt VS’s mandat, og forsvandt siden ud i glemslen.
Fællesliste ude på Overdrevet
Men der skete også noget i den daværende Hinnerup Kommune umiddelbart nordvest for Århus (i dag en del af Favrskov Kommune). Her kopierede vi Århus og lavede også en Rød-Grøn Fællesliste. Den fik til manges overraskelse et byrådsmedlem. Fælleslisten bestod af medlemmer af DKP og VS samt partiløse, og det var første gang der faldt et mandat til venstre for SF. Men ved konstitueringen gik SF sammen med S og V og holdt dermed den nye fællesliste uden for.
I Hinnerup brugte vi bogstavet T, mens man i Århus Kommune brugte Ø og Århus Amt brugte Å. Jeg husker det som et resultat af de lokale DKP’eres modvilje mod at blive forbundet med det nye Enhedslisten. DKP’erne havde generelt en vis modvilje mod Enhedsliste-projektet, men de gik ind i den lokale fællesliste uden forbehold. Desuden var der i flere nabokommuner en tradition for at opstille tværsocialistiske lister under bogstavet T. Der blev derfor ikke rigtig stiftet en afdeling af Enhedslisten i Hinnerup. Ganske vist lavede vi en papir-afdeling med 2-3 Enhedslistemedlemmer fra Hinnerup og nabokommunen Hadsten, men vi holdt længe kun ét møde om året. Det var når der skulle stemmes til urafstemningen. Generalforsamlinger begyndte vi først at holde efter 2011.
Historien om Rød-Grøn Fællesliste i Hinnerup begynder i bofællesskabet Overdrevet, en af Østjyllands først og største bofællesskaber. Her boede bl.a. Flemming Pedersen der var formand for DKP og undertegnede der var kontaktperson for VS. Det var en ret stor afdeling Flemming var formand for; de var mindst 15 medlemmer af DKP i Hinnerup, mens jeg havde kun mig selv og par sympatisører at ’regere’ over. Det afgjorde styrkeforholdet i fælleslisten fremover.
Det definerede også spillereglerne. Flemming og jeg kunne sammen med vores baglande hurtigt blive enige om at lave en fælles opstilling til kommunevalget (og i øvrigt søge valgforbund med S og SF). Det var heller ikke så svært at lave et valgprogram, og det blev faktisk et ganske udmærket program. Vi fik det trykt i sort og hvidt på Husets trykkeri i Århus, og bagefter sad vi og satte en rød og en grøn streg på med håndkraft. En lokal kunstner, Allan Stochholm, havde lavet en flot forsidetegning til programmet.
Mandathopperi i start-90’erne
Det var reelt ikke til diskussion at det var en DKP’er skulle være spidskandidat. De var jo de fleste. Så Else Juhl fra DKP blev nr. 1. Jeg blev dog nr. to på listen. Selvom jeg var relativ ny i kommunen, havde jeg den fordel at jeg var kendt som formand for Forældrenævnet, Men Else havde boet i kommunen i mange år og var ansat på det lokale plejehjem. Der var ingen tvivl om at hun ville kunne trække flere stemmer end mig. Det gjorde hun også.
Men det var letsindigt at vælge hende, for inden hun blev DKP’er havde hun været lokal formand for SF og før det medlem af Socialdemokraterne. Hun var nok ikke den mest stabile person at sætte i front, og hun valgte da også at forlade os efter et par år. I stedet meldte hun sig igen ind i Socialdemokratiet. Og hun tog vores mandat med sig. Til den lokale avis sagde hun at ”Min tid i byrådet har givet mig en anden forståelse af tingene. Man kan ikke blot kræve ind. Der skal også være økonomisk dækning og sammenhæng i beslutningerne.”
Jeg tror ikke Else havde det nemt i byrådet. Hun var jo helt ny dér, og hun var uden tvivl i klemme mellem et velfungerende socialdemokrati og sin baggrundsgruppes mere eller mindre konstruktive forslag og kritik. Og selv var hun nok ikke tilstrækkelig politisk afklaret. Men i fælleslisten var vi selvfølgelig skuffede og sure, og vi bad hende nedlægge sit mandat. Men forgæves.
Ved valget i 1993 genvandt vi vores mandat. Denne gang var Jan Rasmussen spidskandidat. Også han kom fra DKP, men han var stabil, og han blev siddende på pladsen til Hinnerup Kommune i 2006 blev fusioneret ind i Favrskov Kommune.
Farvel til Hinnerup og Fælleslisten
Jeg var også nr. to på vores liste i 1993, men i mellemtiden var jeg blevet spidskandidat på Enhedslistens liste til amtsrådsvalget. Der var ellers to oplagte kandidater, Keld Albrechtsen fra VS og Bruno Jerup fra DKP, men de satsede på Folketinget, og så fik jeg chancen. Som jeg husker det, var der vist ikke andre der ville. Men jeg blev valgt, nok til stor overraskelse for det daværende amtsrådsmedlem Christian Bundgaard der havde forladt SF og lavet sin egen liste, Solidarisk Alternativ. Vi fik dog langt fra stemmer nok til et mandat selv. Vi kom kun ind fordi vi var i valgforbund med Solidarisk Alternativ og De Grønne – og fordi Ø fik flest stemmer af de tre. Så jeg fik mandatet, og Christian måtte forlade amtsrådet. Jeg beholdt mandatet til amtet blev nedlagt i 2006, fortsat takket være valgforbund med mindre venstrefløjspartier. Senere meldte Christian sig i øvrigt ind i Enhedslisten.
Da Hinnerup Kommune blev nedlagt, forsvandt også Rød-Grøn Fællesliste i Hinnerup. Og samtidig forsvandt næsten alle fælleslistens medlemmer fra det politiske liv. Det var som før nævnt især tidligere DKP’ere; de kunne åbenbart godt se sig selv i den rød-grønne fællesliste, men ikke i Enhedslisten. Kun en enkelt af de gamle Hinnerup-DKP’ere fortsatte i Enhedslisten. Det var også kun ganske få DKP’ere fra de andre fusionskommuner der gik med i Enhedslisten. Det var et stort tab for venstrefløjen i Favrskov.
Enhedslisten prøvede at overtage den rød-grønne fælleslistes rolle med undertegnede som spidskandidat. Men vi fik kun 2,8 % af stemmerne i det tidligere Hinnerup Kommune. I hele Favrskov Kommune fik vi 1,7 %; det rakte ca. til et halvt mandat. Samlet set fik Enhedslisten 78 færre stemmer i den nye Favrskov Kommune end Rød-Grøn Fællesliste havde fået alene i Hinnerup ved det forrige valg. Men Enhedslisten var også kun i stand til at stille med en liste med tre kandidater (en fra VS, en fra DKP og en fra SAP), hvorimod fælleslisten hver gang havde haft over 10 kandidater.
Kommunalvalgskatastrofe
Ved kommunevalget i 2009 gik det endnu værre. Her havde vi også kun tre kandidater. Derimod kom Enhedslisten ind i byrådet ved valget i 2013. Og her blev vi større end SF. Det var vi også ved valget i 2017. Både i 2013 og i 2017 var vi i stand til at stille med 8-9 kandidater. Og der er vi forhåbentlig også i år.
Undervejs var der imidlertid sket en nærmest total forandring af den organiserede venstrefløj i kommunen. Enhedslisten har kun været i stand til at samle ganske få ’gamle’ socialister op (og heraf er flere endda døde i de seneste år), Næsten alle afdelingens nuværende medlemmer er således først kommet med efter at Enhedslisten er blevet et egentlig parti (og ikke blot et valgsamarbejde). Og undertegnede er det eneste nuværende medlem der har været involveret i dannelsen af Enhedslisten.
Den rød-grønne fællesliste var langt bedre til at trække stemmer her i Hinnerup end Enhedslisten er. Ved fælleslistens bedste valg i 1997 fik den 7 % af stemmerne (og blev det i øvrigt det tredjestørste parti efter S og V). Først ved folketingsvalget i 1911 nåede Enhedslisten op på (næsten) tilsvarende stemmetal på valgstederne i den gamle Hinnerup Kommune. Det kan dog også hænge sammen med de demografiske ændringer i området – med mange nye parcelhuse.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)