Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
18. januar. 2022

Replik: Magt og regeringsdeltagelse har betydet forskellige ting i SF

Forholdet til magt og regeringsdeltagelse har skiftet karakter igennem Socialistisk Folkepartis 62-årige historie skriver Søren Kolstrup i den fortsatte debat af Holger K. Nielsens erindringsbog Det var det hele værd.

Illustration: Solidaritet.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

”SF blev sat i verden for at gribe magten, der opfattes som andel i regeringsmagten.” Sådan fremhævede jeg et af hovedbudskaberne i Holger K. Nielsens biografi – ”Det var det værd” i min anmeldelse i Solidaritet. Holger og jeg synes stort set at være enige om tolkningen af hans bog – men ikke når det gælder magt-spørgsmålet. Her mener han ikke, at han sætter lighedstegn mellem magt og regeringsmagt. I denne sag går jeg galt i byen.

Holger K. Nielsen påpeger, at han i bogens første kapitel funderer over nytten af en regeringsdeltagelse for et parti som SF. Han udtrykker her ‘tvivlens nådegave’, det vil jeg gerne medgive. I en slutreplik i bogen lyder det godt nok, at regeringsdeltagelse fortsat er en SF-prioritet, men samtidig tilføjes, at der for fremtiden bør der være enighed mellem regeringspartierne, også internt i SF, for at en regering ikke skal fejle. Forinden har læseren dog fået at vide, at indflydelsen er størst inden for en regering, men den er desværre ofte usynlig (side 305 og 347). Summa summarum: Holger indfører (forsigtige) modifikationer i partiets ambition om regeringsdeltagelse. Jovist.

Størst indflydelse ved at stå uden for en S-regering

Det andet diskussionsfelt handler om, at jeg efterlyste en refleksion over SFs historisk set yderst forskellige tilgange til magtspørgsmålet – og Holger K.s rolle heri. Min betragtning lyder: Under det andet ‘arbejderflertal’ fra 1971-73 tilstræbte SF hverken at komme i regering eller sikre et formaliseret samarbejde – men gerne et sag til sag samarbejde i tilfælde, hvor der kunne opnås enighed.

Partiet vurderede, at det ville få størst indflydelse ved at stå uden for en regering. Man ville ikke under Socialdemokratiets regerings-åg – og slet ikke med i en regering, der ville lukke landet ind i EF. 

Fra slutningen af 1970erne og frem til 1987 formulerede partiet en bredere forståelse af magtspørgsmålet og dermed også regeringsspørgsmålet – båret frem af forestillingen om en ”historisk blok”, der inkluderede arbejderbevægelsen, græsrodsbevægelser, kvindebevægelsen og en ny oplysningstid. Indflydelse på regeringsførelsen, ja, måske deltagelse i en regering blev set i sammenhæng med skabelsen af en bred folkebevægelse. Partiet opererede i denne periode med en to-bens strategi, hvor opgaven bestod i at få det parlamentariske og udenoms-parlamentariske arbejde til at indgå i en frugtbar dynamik. Et spørgsmål Gert Petersen havde berørt op gennem 1970erne, men som først blev en stabil forankret del af partiets tænkning og virke med principprogrammet af 1980.

Drøftelser af magtens farver

Holger K. løfter i sin replik selv noget af sløret for SFs intense debatter i 1980erne. Han fortæller, hvordan han i perioden 1985 – 1987 blev overbevist om fordelen ved en regeringsdeltagelse – (og som min tilføjelse) alt imens debatten i partiet bølgede frem og tilbage mellem regeringssamarbejde og et protokolfæstet samarbejde af både begrænset og udvidet omfang under et kommende arbejderflertal, herunder relationerne til fagbevægelse og græsrødder.

Det var just sådanne drøftelser, der kunne give magtbegrebet langt flere farver, som jeg efterlyste i Holgers biografi – ”Det var det værd”. Ikke desto mindre er bogen fortsat værd at læse.


Om skribenten

Søren Kolstrup

Søren Kolstrup

Cand.mag. i historie, og har blandt andet skrevet bogen “De røde flertal – håb, sejre, nederlag. Kolstrup er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER