Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
12. november. 2022

Revolutionsgarden i Iran er en stat i staten. Kan landet være på vej mod et militærdiktatur?

Revolutionsgarden har de seneste 43 år været afgørende for at holde præsteregimet ved magten i Iran. Sociolog Mikael Bjerrum tegner et portræt af den magtfulde gruppe, der under den igangværende revolution er presset som aldrig før.

Revolutionsgarden marcherer i takt under parade i 2018. Foto: AFP

Den 16. september 2022 blev en ung iransk kvinde dræbt, menshun var tilbageholdt af det iranske sikkerhedspoliti. Der er stor usikkerhed om, hvordan Mahsa Amini omkom, men det skete i politiets varetægt, hvor hun befandt sig, fordi hun ikke havde tildækket sit hår efter de retningslinjer, der er i Iran. Begivenheden var tændstikken, der satte ild til omfattende protester i hele landet- 40 journalister er blevet arresteret, mens mindst 233 mennesker foreløbigt er blevet dræbt i urolighederne.

Hassan Hassanzadeh, chef for Revolutionsgarden i Teheran hævder, at 850 medlemmer af militsen er blevet såret, og 3 er blevet dræbt i forbindelse med urolighederne, alene i Teheran.

Samtidig med at protesterne mødes med brutal vold af sikkerhedsstyrkerne i gaderne, forsøger præsident Ebrahim Raisi at gyde olie på vandene ved at udtale, at det er “afgørende at gennemgå, revidere, opdatere og om nødvendigt revidere lovene.” Internationale analytikere vurderer dog ikke, at præsidentens udtalelser er nok til at stoppe protesterne mod styret i Teheran.

Der spekuleres i, hvilke konsekvenser det folkelige oprør vil have for Irans politiske struktur. Der er (mindst) fire forskellige udfald: A) Præstestyret fortsætter uændret med ayatollah Khamenei som den absolutte leder B) Det folkelige oprør vinder den politiske magt C) Revolutionsgarden tager magten og fungerer som et militærdiktatur D) Dele af Revolutionsgarden allierer sig med civile kræfter i en blandingsform.

Jeg vil her undersøge Revolutionsgarden og dens mulige rolle i fremtiden, hvor den sandsynligvis vil spille en fremtrædende rolle.

Revolutionsgarden opererer både i og udenfor Iran

Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) blev dannet af Ayatollah Khomeini i forbindelse med omvæltningerne i Iran i 1979. Intentionen var dengang som nu, at den iranske hær skal stå for forsvaret af landet, mens Revolutionsgarden ifølge forfatningen skal: ”Forsvare den islamiske republiks politiske system.”

I forhold til forfatningen er Revolutionsgarden ikke underlagt den iranske regering, men forholder sig direkte til ayatollahen. Den er at betragte som en stat i staten.

Fakta: Revolutionsgarden matcher hærens magt

· Ifølge tænketanken International Institute for Strategic Studies råder den iranske regering over 60.000 politifolk, 350.000 soldater i hæren, samt omkring 50.000 aktive soldater i søværnet og luftvåbnet. Samlet er landets militær og politi altså lidt under en halv million.

· Til sammenligning råder Revolutionsgarden over cirka 120.000 soldater, mens yderligere 600.000 mennesker er tilknyttet ‘Basij-militsen’, som primært består af unge frivillige. De er særligt aktive i forsøget på at kvæle de igangværende protester. Revolutionsgarden kontrollerer desuden landets strategiske missiler.

+

Revolutionsgarden har en særstatus i Iran; som Sara Bazoobandi fra The Arab Gulf State Institute udtrykker det: ”Revolutionsgarden har udvidet sine aktiviteter både i og udenfor Iran gennem strategier, som er udviklet uafhængigt af resten af den islamiske republik. Og lederskabet i organisationen fungerer også uafhængigt af den iranske regering. Denne uafhængighed er opnået ved dels en udvidelse af de økonomiske aktiviteter og samtidig ved at bibeholde stærke forbindelser til den øverste leder, ayatollah Khamenei.”

Udover den interne sikkerhed kontrollerer Revolutionsgarden den såkaldte Quds-styrke, der opererer udenfor Irans grænser. Blandt andet på den baggrund har den amerikanske regering sat Revolutionsgarden på listen over internationale terrororganisationer.

Dybt korrupt garde

Revolutionsgarden har gennem årene udviklet en lang række økonomiske interesser i det iranske erhvervsliv. BBC og Council of Foreign Relations vurderer, at en tredjedel af Irans økonomi er kontrolleret af IRGC, mens Sara Bazoobandi fra The Arab Gulf State Institute mener tallet snarere er halvdelen af den iranske økonomi. Et netværk af tidligere og nuværende ledere af Revolutionsgarden sidder på topposter i de største virksomheder i landet, og Revolutionsgarden har sin egen medievirksomhed, kaldet Sepah News.

Der meldes om omfattende korruption i forbindelse med Revolutionsgardens økonomiske interesser og de særlige privilegier, som lederne i organisationen nyder.

Revolutionsgarden har allerede markant politisk indflydelse i Iran. Parlamentets talsmand, Mohammad Bagher Ghalibaf, er tidligere brigadegeneral i IRGC, og 2/3 af medlemmerne af Parlamentets Ledende Råd er enten tidligere eller nuværende medlemmer af Revolutionsgarden.

Stor udskiftning i toppen

Den nuværende leder af Revolutionsgarden er Hossein Salami. Han blev udnævnt i april 2019 som efterfølger for Mohammed Ali Jafri.

I løbet af sommeren 2022 skete der markante udskiftninger i ledelsen af Revolutionsgarden, IRGC. I  juni og juli skete en række mystiske dødsfald blandt både folk i Revolutionsgarden og i militæret. Midt i juli blev lederen af IRGC’s efterretningstjeneste, Hossein Taeb, pludseligt fjernet fra sin post, og få dage senere blev lederen af den såkaldte Vali Amr-enhed – som står for beskyttelsen af Ayatollah Khamenei – Ebrahim Jabbari, udskiftet med den blandt udenlandske iagttagere ukendte Hasan Mashroueifar.

De to nu detroniserede ledere, Taeb og Jabbari, har tidligere arbejdet tæt sammen i den paramilitære enhed, Basij. Indtil videre har Hossein Salami, lederen af IGRC, et fast greb om organisationen, og menes at være en af Irans præsident, Ebrahim Raisis tætte allierede. Han ses af mange ses som den mulige efterfølger til ayatollah Khamenei, som er 82 år gammel, og i 2015 gennemgik en operation mod prostatakræft. Men hvorvidt detroniseringen af Taeb og Jabbari er udtryk for et dybere lag af spændinger internt i Revolutionsgarden er uvist.

Hossein Salami har ved gentagne lejligheder fordømt urolighederne efter Mahsa Aminis død i sikkerhedspolitiets varetægt. Ved et møde i Teheran 17. oktober 2022 udtalte han desuden, at urolighederne var styret fra udlandet: ”Urolighederne kommer fra strategiske tænketanke i USA og England, og har nu spredt sig til vores klasseværelser. I dag har fjenden åbnet en ny invasion af kulturel, politisk og sikkerhedsmæssig karakter. Amerikanere begynder med at fjerne tørklædet og fortsætter, indtil vores livsstil bliver ligesom Vestens.”

Der er ingen tvivl om, at Revolutionsgarden ser med største bekymring på den folkelige opstand. Det forlyder, at familierne til lederne i organisationen er flyttet til et sikkert sted i Teheran, og er blevet lovet at kunne flyve ud af landet – angiveligt til Georgien – hvis urolighederne udvikler sig yderligere.

Iranske droner

Revolutionsgarden har gennem tiden også opereret uden for Irans grænser. Mest kendt er deres aktive indsats til støtte for Syriens diktator, Bashar al-Assad og deres samarbejde med den libanesiske Hizbollah-milits.

Rusland begyndte i oktober 2022 at anvende store mængder af den iransk producerede drone, Shahed-136, til at angribe civile mål overalt i Ukraine. En række medier har desuden rapporteret, at tropper fra Revolutionsgarden lige nu er i Belarus for at træne russiske soldater i at bruge dronerne, mens der ifølge New York Times også er iranske eksperter på Krim med samme opgave.

En af hærens topledere, generalmajor Mohammad Bagheri, er blevet sanktioneret af EU på grund af droneleverancerne til Rusland. Han afviser dog at have noget med leverancerne at gøre.

Med det nuværende massive fokus på Ukraine fra Vestens side, forekommer det risikabelt, hvis Iran som stat aktivt er gået ind i krigen på russisk side. Det er derfor interessant, hvorvidt drone-leverancerne og træningen af den russiske hær er sanktioneret af den iranske regering – eller om samarbejdet er sat i stand mellem Revolutionsgarden og Putins generaler. En tredje mulighed er, at dele af Revolutionsgarden er gået ind i projektet.

Iranske ‘Shahed 136’-droner er de seneste måneder begyndt at blive flittigt brugt af den russiske invasionsstyrke i Ukraine. Iran benægter dog ethvert officielt kendskab til brugen af dem. Foto: Iran Ministry of Defence

Civilsamfundet presser regimet som aldrig før

Omvæltningerne i Iran i 1979, der førte til præstestyret, var i høj grad båret af civilsamfundet. Men samtidig er der i præstestyret en stor frygt for, hvilken indflydelse civilsamfundet kan få for Irans sikkerhed. Den iranske journalist og blogger Omid Memarian vurderer, at landets konservative fundamentalister  føler sig truet: ”De mener, at det der sker i civilsamfundet ligner dét, der skete i Sovjetunionen op til sammenbruddet dér, og at sådanne tendenser skal undgås i Iran.”

Der har siden 1979 været en lang række af folkelige protester i Iran, men det nuværende folkelige oprør forekommer at have større kraft end tidligere. Umiddelbart før drabet på Mahsa Amini, udtrykte en FN-gruppe af eksperter i menneskerettigheder bekymring over det iranske regimes voldelige fremfærd over for civilsamfundet. 15. juni 2022 udtalte de: “Vi er alarmerede over den nye eskalering af vilkårlige arrestationer af lærere, fagforeningsledere, advokater, menneskerettighedsforkæmpere og andre personer fra civilsamfundet.”

43 internationale menneskerettighedsgrupper opfordrede 17. oktober 2022 FN til at afholde en særlig session i Menneskerettighedsrådet i forbindelse med de massive overgreb i Iran. Formålet var at sætte fokus på de forbrydelser mod menneskeheden, som det iranske regime gennemfører mod demonstranterne, og at få det internationale samfund til at tage ansvar for at være med til at støtte det iranske civilsamfund.

De nuværende demonstrationer finder sted overalt I Iran, men det virker ikke som om, der er en national overordnet organisering og styring af begivenhederne. Hvilken rolle det folkelige oprør kan spille politisk i fremtidens Iran er uvist.

Revolutionsgardens fremtidige rolle

Irans leder, ayatollah Khamenei er allieret med Revolutionsgarden, men som Ali Alfoneh, forfatter til bogen ”Political Succession in the Islamic Republic of Iran” siger: ”Når Revolutionsgarden bliver for stærk, svinger han pendulet mod det regulære militær for at balancere garden. Når teknokraterne bliver for magtfulde, svinger han pendulet i retning af de mere ideologiske elementer i regimet.”

Yasmin Abdel-Hak spørger i en artikel i POV International 10. oktober 2022: ”Hvordan vil et nyt Iran uden præstestyret se ud? Hvad er det for et Iran, vi kan forvente? Bliver det et sekulært demokrati eller et hårdt militærdiktatur?”

“Der har siden 1979 været en lang række af folkelige protester i Iran, men det nuværende folkelige oprør forekommer at have større kraft end tidligere.”

Med den aldrende Ayatollah Khameneis tilsyneladende skrantende helbred, er der spekulationer om hans efterfølger. Vil det blive den nuværende præsident Ebrahim Raisi, eller Khameneis søn, Mojtaba Khamenei? Uanset hvem det bliver, vil vedkommende være 100% afhængig af Revolutionsgardens opbakning.

Som Saied Golkar og Kasra Aarbi skriver for Middle East Institute: “Gennem de seneste 43 år har Revolutionsgarden forandret sig fra at være en islamistisk milits til at være den mest magtfulde institution i Iran som følge af alliancen med Khamenei. Når han dør vil Revolutionsgarden gøre alt for, at efterfølgeren ikke formindsker eller udfordrer deres magt. For at garantere dette og skabe yderligere kontrol vil man foretrække en ’nyttig idiot’ frem for en politisk magtfaktor.”

Golkar og Aarbi mener også, at det bedste bud på en efterfølger vil være præsident Raisi – hvis det nuværende styre da overlever de igangværende uroligheder, og Revolutionsgarden ikke overtager hele magten i Iran.

Hvad udfaldet efter det folkelige oprør vil blive er usikkert. Vil præstestyret lempe nogle af de religiøse forskrifter for at dæmpe protesterne og dernæst fortsætte som hidtil? Vil de folkelige protester udvikle sig til en egentlig revolution?

Der er næppe nogen tvivl om, at Revolutionsgarden vil spille en politisk rolle i den iranske fremtid. Med den enorme politiske, økonomiske og militære magt, som styrken repræsenterer, er det svært at se en umiddelbar fremtid uden den.


Om skribenten

Mikael Bjerrum

Mikael Bjerrum

Mikael Bjerrum er sociolog og har siden 1986 arbejdet i internationale fora, blandt andet med udviklingsbistand, nødhjælp og politiske forhandlinger. Har været involveret i Burma siden cyklonen Nargis hærgede landet i 2008, hvor fokus var på nødhjælp. Tidligere direktør for The Border Consortium, en organisation med hovedsæde i Bangkok, der hjælper omkring 100.000 burmesiske flygtninge, som siden 1988 har levet i lejre i den thailandske jungle. Læs mere