Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
29. juni. 2024

Rosa Lund: Du må stadig godt kritisere Israel

Alle Folketingets partier – herunder Enhedslisten – har indgået en aftale om en styrket indsats mod antisemitisme. Det er blevet mødt med en del kritik, for vil aftalen modarbejde eller måske endda kriminalisere støtte til Palæstina og kritik af Israel? Det er ikke tilfældet. Aftalen giver derimod bedre sikkerhed for alle minoriteter, skriver Rosa Lund

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Alle folketingets partier indgik tirsdag 25. juni en aftale om 12 punkter, der skal bekæmpe antisemitisme, fordi vi i de seneste måneder desværre har set en stigning i antisemitiske ytringer og handlinger.

Enhedslisten er også med i aftalen, selvom der er dele af den, vi er kritiske over. Vi i Enhedslisten har fået rigtig mange spørgsmål om, hvorfor vi er med i aftalen. Helt overordnet er svaret på det: Vi er med i den her aftale, fordi den vil øge indsatsen mod antisemitisme, og samtidig sikrer aftalen alle minoriteter bedre mod hadforbrydelser, og det har vi aktivt kæmpet for i mange år.

Jeg vil her gennemgå de største initiativer og nogle af vores overvejelser om dem.

Man må stadig kritisere Israel

Det har altid været en afgørende kamp for venstrefløjen at bekæmpe alle former for diskrimination. Herunder også racisme og antisemitisme. Det har altid været os på venstrefløjen, der har stået forrest og arrangeret krystalnats-optog og pillet nazistiske klistermærker ned fra lygtepælene.

Derfor er Enhedslisten også med i handleplanen mod antisemitisme, som blev vedtaget i 2022. Og vi fik også presset den tidligere regering, så der blev afsat midler til en handleplan mod racisme. Desværre har den nuværende regering syltet det.

De 12 initiativer, der blev vedtaget for nylig, bygger videre på handleplanen mod antisemitisme fra 2022. Definitionen på antisemitisme stammer fra netop handleplanen 2022 og lyder sådan her:

”Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder, der kan udtrykkes som had mod jøder. Retoriske og fysiske former for antisemitisme rettes mod jødiske og ikke-jødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom samt institutioner og religiøse samlingssteder, der tilhører jødiske samfund.”

I forhold til staten Israel slår den yderligere fast: ”I Danmark har vi en lang og vigtig tradition for at sætte ytringsfriheden højt. Den tradition skal vi holde fast i. Derfor skal det fortsat være tilladt at kritisere staten Israel – og i øvrigt alle andre stater – hvis man er uenig i disse staters handlinger. Det skal også fortsat være legalt at fremsætte kritik af den jødiske religion, ligesom andre religioner kan kritiseres. At bekæmpe antisemitisme handler ikke om at kriminalisere ytringer eller handlinger, som i dag er lovlige. Handlingsplanen kommer derfor heller ikke til at foreslå en ny juridisk afgrænsning af antisemitiske handlinger og ytringer. Straffen for at ytre sig eller handle ud fra et antisemitisk sigte vil – ligesom i dag – følge af straffelovgivningen og henhøre under domstolene.”

Det betyder, at det hverken er strafbart, ulovligt eller antisemitisk at kritisere staten Israel. Heller ikke med denne nye handleplan, uanset en efter vores opfattelse problematisk formulering i den indledende prosa.

I de nye 12 initiativer står der i indledningen, at aftalepartierne er enige om, at det der sker i Mellemøsten ikke må udnyttes til at sætte spørgsmålstegn ved staten Israels eksistensberettigelse.

Det er altså noget, aftalepartierne er enige om, men ikke noget alle mennesker i Danmark behøver at være enige i.

Med andre ord og helt direkte: det er ikke ulovligt at kritisere staten Israel. Hverken før eller efter den her aftale.

Det vil vi også blive ved med at gøre i Enhedslisten, samtidig med at vi anerkender såvel Israels som Palæstinas ret til at eksistere.

Styrket indsats over for hadforbrydelser

Der er også stillet mange spørgsmål til den del af aftalen, der handler om hadforbrydelser. Den forstærkede beskyttelse mod hadforbrydelser beskytter ikke bare jøder, men alle de grupper der er beskyttet i straffelovens paragraf 266b (racismeparagraffen).

Der er mange, som læser aftalen om hadforbrydelser som noget, der skal stoppe Palæstina-demonstrationerne. Det er det ikke. Det ville vi aldrig sige ja til i Enhedslisten. Vi støtter demonstrationerne og går med i så mange, som vi kan.

Det, ændringerne betyder, er et nyt redskab til politiet, hvor man giver mulighed for strafskærpelser og strafzoner ved bestemte begivenheder, for de minoriteter der er omfattet af racismeparagraffen.

Vi har tidligere set personer kaste æg mod Copenhagen Pride-optoget. Det vil i dag maksimalt blive takseret som almindelig vold, selvom alle kan se, at æggekast på en pride er en hadforbrydelse. Det nye redskab gør, at angreb på et pride-optog i udgangspunktet er en hadforbrydelse, og at det er mere alvorligt end ”bare” at kaste æg på en tilfældig.

Det vil utvivlsomt skærpe politiets opmærksomhed på at forebygge sådanne overfald, men det vil også sikre, at ofre efterfølgende bliver behandlet, som om de har været udsat for en hadforbrydelse og ikke bare som nogle tilfældige personer, der er krænkelsesparate.

Et andet eksempel kunne være en krystalnats-demonstration, eller en stor eid-fejring. Her vil angreb på deltagere også i udgangspunktet være bedre beskyttet mod hadforbrydelser, end de har været hidtil.

Når handlingsplanen kun fremhæver eksempler med jøder, er det fordi, det er en handlingsplan mod antisemitisme. Ændringen kommer til at gælde for alle minoriteter. Det er dermed en styrkelse af kampen mod hadforbrydelser, som vi længe har arbejdet for i Enhedslisten.

Det betyder ikke, vi er i mål med den del. Politiet mangler stadig uddannelse i at stoppe hadforbrydelser, ligesom hadforbrydelser skal registreres bedre hos politiet. Men bare fordi flertallet i Folketinget ikke har den store bekymring for andre minoriteter, så er det stadig en mærkesag for Enhedslisten. Hele fundamentet for vores fællesskab er, at alle kan deltage på lige vilkår, uanset hvem man er.

Aftalen er ikke perfekt

To af punkterne i aftalen handler om uddannelse. Vi havde gerne set, at de så anderledes ud.

Det ene punkt er, at skoler i udsatte boligområder kan få adgang til en pulje, hvor de kan søge om at komme på studietur til fx kz-lejre. Vi kæmpede for at få det ændret, så det ikke havde samme sproglige toning som ghettoloven, og for at alle skoler skulle være omfattet. Alle børn skal jo lære om holocaust, så vi kan være med til at uddanne, så historien ikke gentager sig.

Det andet problematiske punkt er den del, der handler om forskning. Det afsnit prøvede vi at få helt ud, fordi begrebet ”den nye antisemitisme” i vores øjne er uklart og udefineret – netop fordi der ikke med aftalen er lavet en ny definition.

Forskningsmidlerne fungerer dog på den måde, at der skal være nogle, der søger om dem, før forskningen overhovedet kan gå i gang. Og det søger man om på helt samme vilkår som alle andre forskningsmidler. Derfor kan pengene kun blive brugt til politisk uafhængig forskning, og ingen politikere har indflydelse på resultatet af eventuel forskning i antisemitisme.

Men der er ingen tvivl om, at antisemitisme findes og er værd at forske i. Ligesom alle andre former for diskrimination. Mere viden giver bedre mulighed for forebyggelse.

Kritikken skyldes en fejltolkning af teksten

For at opsummere så har vi fået en stor forbedring på hadforbrydelsesområdet, som omfatter og vil gavne alle minoriteter, og vi er med i en plan, der skal bekæmpe antisemitisme i Danmark.

Skulle vi skrive den selv, havde den klart set anderledes ud, både sprogligt og tiltagsmæssigt, men den havde også set anderledes ud, hvis vi ikke sad med om bordet.

Meget af den kritik, jeg kan læse rundt omkring på nettet, beror på en fejlagtig fortolkning af de få siders aftaletekst, der er sendt ud, men ikke noget der rent faktisk står i aftalen. Det er meget vigtigt for mig at understrege, at aftalen ikke ændrer på definitionen af antisemitisme.

Der er kun tale om en politisk aftale – den endelige udmøntning kommer først ved lovbehandling i Folketinget, hvor det hele vil blive præciseret.

Enhedslisten vil ikke kriminalisere Palæstina-støtte eller kritik af Israel

I Enhedslisten har vi selvfølgelig ikke sagt ja til en aftale, der gør Palæstina-demonstrationer eller kritik af staten Israel ulovligt. Og skulle det ret utænkelige ske, at der på et tidspunkt fremsættes et lovforslag, der ville gennemføre sådanne initiativer, kan I være helt sikre på, at Enhedslisten vil stemme nej.

Fordi vi er med i aftalen her, er vi også med til at danne den konkrete lovgivning. Derfor er jeg glad for, at Enhedslisten denne gang sidder med ved bordet.

Enhedslisten har altid stået forrest i kampen mod alle former for racisme, og det vil vi også gøre fremover. Derfor ville det også være helt forkert, hvis Enhedslisten som det eneste parti i Folketinget stod uden for en aftale om at bekæmpe racisme mod danske jøder og hadforbrydelser generelt.

Enhedslisten fik en handleplan mod racisme igennem i sidste valgperiode, men den nye regering har syltet den. Vi presser stadig på for den handleplan.

Vi fortsætter i Enhedslisten vores kamp mod racismen i alle dens afskygninger – og støtter ethvert fremskridt i den retning.

Teksten er en bearbejdet udgave af et opslag på Rosa Lunds Facebook-side.

Om skribenten

Rosa Lund

Rosa Lund

Demokratiordfører, integrationsordfører, retsordfører og udlændingeordfører for Enhedslisten. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER