Ruslands økonomi på afgrundens rand? Renten hæves, og fattigdommen vokser

Centralbankdirektøren Elvira Nabiulina begrundede på et pressemøde beslutningen om at hæve renten:

”Virksomhederne oplever i stigende grad udfordringer med at øge produktionen af varer og tjenester på grund af begrænsede arbejdskraftressourcer og høj kapacitetsudnyttelse. Derudover er der blevet annonceret yderligere stigninger i de offentlige udgifter i år samt øget regulering af priser og en højere genvindingsafgift.

Nogle af disse faktorer har allerede bidraget til den høje inflation i år, som forventes at nå 8,0–8,5 %. Nogle vil først få en effekt senere. For at dæmpe den accelererede prisstigning kræves der en væsentligt strammere pengepolitik næste år.”

Samtidig annoncerede hun at Centralbanken ville tage stilling til yderligere rentestigninger på sit næste møde 20. december. Det er ikke første gang, Centralbanken hæver renten. Det gjorde den også i slutningen af juli.

Dengang blev Nabiulina spurgt om hvorfor de ikke hævede renten mere – og hun svarede, at det ville påvirke økonomien negativt og føre til risiko for stagflation – hvor der er høj inflation, samtidig med at der er negativ vækst.

Det er imidlertid nøjagtigt dette hun nu gør, kommenterer den russiske økonom og oppositionspolitiker Vladimir Milov, som regelmæssigt taler om den russiske økonomi på YouTube. Sammen med en anden russisk økonom – Igor Lipsits – er Milov i høj grad basis for denne artikel.

Protest fra våbenindustriens grå kardinal

Hævelsen af renten førte straks til en kommentar fra Sergej Tjemezov, som er generaldirektør for Rostek. Rostek er Ruslands største våbenproducent, og Milov karakteriserer Sergej Tjemezov som den, der får mest ud af krigen i Ukraine. I Milovs øjne er han den centrale ”dukkefører” i russisk politik. Tjemezov kom med sin kritik i en tale til det russiske føderationsråd – måske landets mest magtfulde talerstol.

Tjemezov sagde:

”Vi går bankerot, hvis vi ikke ændrer denne rentepolitik. Det truer våbeneksporten. Størstedelen af virksomhederne vil gå bankerot. Jeg kender ikke nogen business, der har en sådan profit – måske narkohandel – men ikke engang våben.

Vores eksport af højteknologiske våben falder. Hvis vi laver en kontrakt på mere end et år, har vi en maksimal fortjeneste på 30-40 procent. Vi er nødt til at have kredit, og med en rente på den størrelse går hele overskuddet til at betale banken.

Derfor er situationen, at enten stopper vi eksporten af al højteknologisk udstyr. Dvs. fly, antiluftskytssystemer, skibe osv., som kræver en langvarig produktionscyklus på et år eller mere, eller vi må skifte politik. Den konservative finanspolitik kan føre til stagflation.”

Vladimir Milov kommenterer, at Tjemezov derved lægger op til direkte konflikt med centralbankdirektøren – faktisk rejser han spørgsmålet om hendes afgang. Milov forudser, at ”der vil komme til at flyde blod, måske endda bogstaveligt.”

Ruslands økonomi kan kun reddes ved at stoppe krigen

Det handler om de grundlæggende spørgsmål i økonomien, kommenterer Milov:

”Elefanten i rummet er, at den eneste beslutning, der løser de økonomiske problemer, er at stoppe krigen, trække soldaterne tilbage, udbetale Ukraine krigsskade-erstatninger, udlevere krigsforbryderne, komme ud af den internationale isolation og mindske udgifterne til militæret. Men det er der selvfølgelig ingen af dem, der taler om.”

Han fortsætter: ”Der er folk, der spørger mig – hvem har ret? Nabiulina eller Tjemezov? Men begge foreslår idiotiske beslutninger, for Nabiulina foreslår en sådan forhøjelse af renten, at den dræber økonomien og al forretning. Det fører oven i købet ingen vegne, for inflationen er allerede høj. Tjemezov foreslår at etablere hyperinflation, trykke penge, sætte renten ned og give gysserne til krigsindustrien for at gentage 1992 (det økonomiske kollaps efter Sovjetunionens sammenbrud, red.).

Jeg ved ikke, hvad der er værst – vælg selv mellem de to muligheder. Det er det hårdeste slagsmål om økonomien siden udbruddet af krigen. Jeg er sikker på at det ender med blod – måske bogstavelig talt – og at Tjemezov går efter at få fyret Nabiulina.

Det næste møde om renten i centralbanken er 20. december, og de har advaret om at de vil sætte den mere i vejret, hvis der ikke er noget der ændrer sig. Jeg ved ikke, hvad det skulle være, for der er en inflationsspiral, og intet ændrer sig i de fundamentale faktorer.”

Salget af statsobligationer aflyst

Onsdag 23. oktober måtte det russiske finansministerium aflyse salget af statsobligationer. Det oplyser det russiske medie Interfaks på baggrund af finansministeriets oplysninger. Der manglede simpelthen købere af obligationerne. Det er ikke første gang, sådan en auktion bliver aflyst, oplyser økonomen Igor Lipsits.

Den høje rente rammer også statsbudgettet. Der er nemlig en slags rentegaranti for ældre lån, som måske er indgået til en rente på 6 eller 8 procent – og nu skal vedligeholdes til 21 procent. Det går der over en trillion rubler af statsbudgettet til. Det oplyser Vladimir Milov ud fra en tale, som finansminister Anton Siluanov har holdt.

”Den øgede rente betyder også øgede udgifter for statsgælden. Vi taler om, hvor stor en del af statsbudgettet der går til at betale gæld. Finansministeren forudser, at den vil vokse fra 4,7 % i 2023 til 5,8 % i 2024 og 7,7 % i 2025.”

Årsagen ser han i øgede statsudgifter, uplanlagte udgifter og rentestigninger.  Det vigtigste er SVO – den specielle militære operation, det som man udenfor Putins kontrol kalder krigen mod Ukraine. Finansieringen af krigsoperationerne har højest prioritet. ”Vi giver fronten så mange penge, som der er brug for til sejren”, har finansministeren sagt.

Milov har en lille ironisk latter til overs for finansministerens højstemte ord og kommenterer bidsk både Nabiulina, Tjemezov og Siluanov:

”Alle disse folk – de dræber selvfølgelig ikke nogen selv med deres egne hænder, men de gør alle langt mere, for at disse mord kan fortsætte. De er krigsforbrydere.”

Øget fattigdom

Prisen på basisfødevarer og transport stiger. Det rammer de fattigste.

Milov viser en statistik over prisstigninger fra december 2023 til oktober 2024.

Kartofler er steget med 50 procent, madolie med 24 og de øvrige basisprodukter alle med over 10 procent på ti måneder. Det giver alvorlige fattigdomsproblemer.

Lipsits har tidligere i flere videoer forklaret, hvordan den russiske økonomi deler sig i to. Landet er omstillet til krigsøkonomi. Det betyder, at man giver prioritet til krigsproduktion og til soldaterne – og disse sektorer finansieres af statsbudgettet. I disse sektorer er lønningerne stærkt stigende, og der er stor mangel på arbejdskraft og soldater.

Der er derfor en del af befolkningen – Lipsits anslår det til ca. 20 procent – som tjener godt på krigen. En større del – herunder landets pensionister og studerende – bliver mere og mere fattige.

Igor Lipsits har omtalt rentestigningen som ”lokal brandslukning”, fordi den løser problemet et sted ved at skubbe problemerne videre til andre steder i økonomien.

Rentestigningen gavner de rige, fordi de har penge i banken og får højere rente, men for de fattige, som intet har og som køber på kredit, er det en katastrofe.

Den russiske stats reserver er ved at være udtømte. De må forsøge at skaffe pengene på en eller anden måde. Det sker ved skattestigninger – heriblandt afgifter der også betyder øgede priser på varer.

Ikke nogen katastrofe, men…

På Kanal 24 – en ukrainsk TV-kanal der sender på ukrainsk og russisk – er Lipsits blevet spurgt, om russisk økonomi er på randen af sammenbrud og vil blive ramt af en katastrofal udbrændthed, som det amerikanske Institute for the Study of War forudsiger.

Han svarede, at økonomer ikke bryder sig om ord som katastrofe og udbrændthed. De udtryk er for journalister, siger han. De mangler præcision.

”Vi kan tale om et fald i økonomien, om en degradering af økonomien, at økonomien bliver mere primitiv, om et generelt fald i hvordan folk har det. Hvad betyder katastrofe? Folk lever under alle omstændigheder. Folk lever, selvom de lever fattigt.

Den russiske økonomi fortsætter med at eksportere. Den russiske regering har reserver. De vil læsse byrderne over på befolkningen, og de har allerede sat skatten op – det er en langvarig proces. De vil finde penge til krigen – men samtidig vil der parallelt ske et frygteligt stærkt fald i levestandarden. Folk kommer til at leve fattigt og primitivt, sandsynligvis også kortere. Der vil blive født færre børn, og befolkningen vil blive mindre. Alt det vil ske, men katastrofe – det ord forstår jeg ikke.”

Og med disse opmuntrende ord afslutter vi artiklen.