Russisk socialist: Nu er Putins nederlag kun et spørgsmål om tid

Rusland er i færd med at tabe krigen. Ukraine har taget initiativet, har en overvældende fordel i mandskab, og modtager en konstant strøm af støtte i form af militært isenkram og efterretninger fra NATO-landene.

De fleste Z-kanaler er gået i ’Strelkov Mode’ (Strelkov: russisk højreradikal blogger, kritisk over for den russiske strategi red.), og fremsætter hektiske krav om at erklære undtagelsestilstand, lave fuld mobilisering og militær genorganisering af den russiske økonomi etc.

Det er forståeligt nok, for uden drastisk handling kan Rusland ikke genvinde sit momentum. Bombningen af civil infrastruktur kommer ikke til at ændre på noget. Ukrainerne bliver hverken skræmt eller knækket af presset.

Nazificering af skolesystemet droppet

Spørgsmålet er: Tør Putin lave sådan et dramatisk kursskifte? Jeg tror det ikke.

Alle lagde mærke til den nonchalante ’business as usual’-tilgang under Kharkiv-offensiven, hvor der blev skudt fyrværkeri af i Moskva i anledningen af byens 875-års jubilæum, lige efter Rusland havde lidt sit største nederlag i hele krigen.

Dog er der en mindre, men endnu mere sigende historie, som blev bragt af den russiske avis Novaya Gazeta. Da krigen begyndte, indførte Kreml-styret en række nye initiativer med henblik på at hjernevaske den russiske ungdom inden for den fascistiske dødskult, der bliver kaldt ’patriotisme’.

“Hvis styret i Moskva ikke turde gennemføre dette hjernevasknings-program i skolen, kan den så forventes at gøre noget så drastisk som at erklære undtagelsestilstand?”

Ét af tiltagene var en ugentlig propaganda-time, som skulle hedde ’diskussion af relevante ting‘ (et passende åndssvagt navn til en åndssvag idé). Det var selvfølgelig planen, at undervisningen også skulle omfatte diskussion af det, vi i Rusland kalder ’specielle militæroperation’.

Forældre og lærere var hurtigt ude at protestere mod forslaget. De opfordrede til at boykotte timen, forberedte juridiske grunde til at gøre det, og snakkede med en række forældre om, hvorfor de valgte lektionen fra. Men så skete der noget interessant 5. – 6. september: Den officielle undervisningsvejledning for Diskussion af relevante ting blev ændret, så alle henvisninger til ’den specielle militæroperation’ blev fjernet.

Hvis Kreml-regimet skulle have presset initiativet igennem i landets skoler, skulle de ignorere – og muligvis politianmelde – forældrenes indvendinger, fjerne og sanktionere lærere, som ikke var klar til at hjernevaske deres studerende, og sørge for at kontrollere diskussionen grundigt. Det havde været nødvendigt at forhindre enhver ’forkert’ holdning i at blive ytre, og der skulle have været mulighed for at anmelde oprørske elever til politiet. Man havde kort sagt skullet erstatte hele skolepersonalet med regimetro folk, for hvem kompetencen som lærere eller skoleledere kom i anden række.

Med andre ord skulle Kreml have nazificeret hele skolesystemet. Så langt kom det dog ikke, og styret gik tilbage til ’alting skal nok gå’-mentaliteten.

Tiden løber ud for Rusland

Hvis styret i Moskva ikke turde gennemføre dette hjernevasknings-program i skolen, kan den så forventes at gøre noget så drastisk som at erklære undtagelsestilstand, og beordre en reel mobilisering, snarere end den skjulte mobilisering, vi ser lige nu?

Trods de højreradikale Z-bloggeres desperate krav, er Kreml stadig ekstremt påpasselig med at lade krigen gå ud over folks dagligdag. Paradigmet er stadig, at hæren skal ’ordne sine affærer’ uden at blande almindelige russere for meget ind i det (hvis overhovedet).

Med sådan en tilgang er Ukraines sejr nærmest garanteret. For Ukraine er krigen en eksistentiel kamp. Det har det været fra starten. Tiden er ved at løbe ud for Rusland. Ukraine vinder terræn, og skubber fronten tilbage i løbet af de kommende dage og uger.

Putin har trængt sig selv op i et hjørne – og der er ingen vej ud.

Oversat af Nikolaj Ferguson Nielsen for Solidaritet.