Sabotagen fortsætter i Rusland, mens flere desertører slutter sig til Ukraine

Sabotage, cyber warfare, russiske false flags – eller bare uheld? Der er stadig ingen som ved, hvad de mange brande i Rusland skyldes. Men spekulationerne fortsætter med at fyge rundt på sociale medier og debatfora, mens flere brande breder sig i Rusland.

Blandt de mest opsigtsvækkende brande i de seneste døgn har været et stort varehus uden for Moskva, hvor 34.000 m² lagerplads er brændt ned. At branden ikke bare er et tilfældigt uheld, sættes af mange i forbindelse med, at dets ejerudgiveren Prosveshchenie – som bliver anset for at være et talerør for den russiske regering – for nyligt imødekom regeringens ønske om at slette ordene ‘Ukraine’ og ‘Kyiv’ fra russiske historiebøger. “Det er interessant, at den her brand er opstået hos samme forlag, som for nyligt bandlyste ordet Ukraine fra verdenshistorien“, skriver den amerikanske journalist, Anne Applebaum på Twitter.

Det er dog ikke kun i Rusland, der bliver censureret i nye bogudgivelser. Også den ukrainske stat har for nyligt bandlyst salget af bøger fra russiske udgivere, med henvisning til “at forhindre kulturel og informationsmæssig påvirkning fra den invaderende fjende.”

En række andre brande over hele landet har sat fut under den russiske rygtebørs. I Moskva-forstaden Mytischi, der ligger i nærheden af Kreml, blev et oliedepot søndag eftermiddag sat i brand. I Krasnoyarsk i det sydlige Rusland gik et stort forbrændingsanlæg til håndtering af plastik-affald i brand tirsdag 3. maj, oplyser det østeuropæiske medie Nexta på Twitter. Mandag var der så opstået brand på en ammunitionsfabrik i Perm i det østlige Rusland, hvor to personer ifølge de lokale sundhedsmyndigheder meldtes omkommet. Og i Kursk kollapsede en tog-bro natten til 1. maj i dét, den lokale guvernør betegnede som ‘sabotage’.

Krig i Ukraine

Solidaritet giver dig de vigtigste nyheder, analyser og debat om Putins krig i Ukraine.

Læs alle artikler i serien Krig i Ukraine her

+

Også i den anden ende af det enorme land blev der lørdag 30. april rapporteret om en stor brand. Denne gang stod flammerne højt over et kulkraftværk på øen Sakhalin, som ligger ud for Stillehavet. “Her ser vi 40 milliarder rubler (4,2 mia. kroner, red.) gå op i røg”, skrev aktivisten Igor Sushko på Twitter. Kraftværket skulle efter planen forsyne mere end 1/3 af øens 500.000 indbyggere med energi, og er ifølge Sushko’s oplysninger splinternyt opført i 2019. En så omfattende brand på et helt nyt kraftværk gør det tvivlsomt, at der her kan være tale om et uheld.

Foruden den seneste uges brande er også en række hvervekontorer blevet brændt ned til grunden. Fem forskellige rekrutteringskontorer er ifølge Moscow Times gået op i røg, siden krigen startede 24. februar – og i mindst ét af tilfældene var ildspåsættelsen politisk motiveret. En 21-årig mand blev ifølge avisen anholdt for at sætte ild til kontoret i Lukhovitsy uden for Moskva, og begrundede det med, at han ville “forhindre indkaldelsen af nye soldater”. Den russiske hær indkaldte i april måned til den halvårlige værnepligts-session – og satser ifølge Moscow Times på at hverve 134.500 nye soldater. Det skal ses i lyset af, at mange vestlige analytikere nu forudser, at Vladimir Putin snart erklærer officiel krig i Ukraine, der hidtil kun er blevet betegnet som en ‘særlig operation’. Skulle det ske, vil mange af de nye rekrutter nok blive sendt til fronten i Ukraine.

Friske soldater til Den Russiske Frihedslegion?

Såfremt den russiske regering vælger at erklære all in krig mod Ukraine, er det dog ikke sikkert, at alle de nye frontlinje-kæmpere har tænkt sig at forblive loyale. En ny desertør-legion er nemlig opstået i Ukraine, hvor soldater, som mener hovedfjenden befinder sig i Moskva snarere end Kyiv, slutter sig til den ukrainske side.

“I flere russiske byer er der foruden sabotageaktionerne også begyndt at dukke grafitti op til støtte for Frihedslegionen. Det markeres ofte af bogstavet ‘L’, suppleret med et link til den krypterede Telegram-kanal.”

De kalder sig Svoboda Rossii – Den Russiske Frihedslegion (DRF) – og har udgivet et manifest via besked-tjenesten Telegram. I manifestet skriver de blandt andet, at de anser Vladimir Putin for at være “en diktator, som har gjort Rusland til en international paria” – og de opfordrer alle russiske soldater i Ukraine til “at stoppe mord og overgreb på civile, og slutte sig til os.”

Hvor støtte til den russiske hær er blevet forbundet med bogstavet ‘Z’, har Frihedslegionen i stedet valgt bogstavet ‘L’ som deres symbol. Det står kort og godt for Liberty, eller frihed på engelsk. I flere russiske byer er der foruden sabotageaktionerne også begyndt at dukke grafitti op til støtte for DRF. Det markeres med bogstavet ‘L’, og kommer ofte med et link til den krypterede Telegram-kanal. Her kan potentielle afhoppere blandt andet finde oplysninger og hjælp til, hvordan de selv slutter sig til modstandskampen.

Farvevalget i grafittien er heller ikke tilfældig. Den er nemlig malet i blå og hvid, som også er de farver, DRF-soldaterne bruger i flaget på deres uniformer. Den røde farve er fjernet fra det russiske flag for at symbolisere et opgør med den blodige politik, Putin-regimet står for.

Politisk spændetrøje

Den russiske modstandskamp har haft trange kår den seneste måned. Det russiske politi og sikkerhedstjenesten FSB slog tidligt i krigen hårdt ned på antikrigs-demonstranter, og i løbet af april måned har der stort set ikke været nogen større protester i de russiske byer. “For et par måneder siden havde det været svært at tro på, at russerne kunne blive lagt i sådan en politisk spændetrøje”, vurderede Ruslands-eksperten Gregory Asmolov forleden i The Economist.

Derfor kan sabotage og L-grafitti ses som nye måder at udtrykke modstand på. Selv om det kan være grund til bekymring for regimet i Moskva, er der stadig opbakning til Putins invasion i størstedelen af den russiske befolkning. En undersøgelse gennemført af det uafhængige – og rimeligt pålidelige – russiske analyseinstitut Levada viser, at hans popularitet endda er steget efter krigens udbrud. Det håber sabotører og desertører at ændre på i den kommende tid, hvor effekterne af de hårde økonomiske sanktioner også kommer til at påvirke Rusland.

Grafitti til støtte for Den Russiske Frihedslegion er begyndt at dukke op i russiske byer.