5 min. læsetid

Socialistisk Folkeparti afholdt i weekenden sit årlige landsmøde i Kolding. Det var et landsmøde i den forestående valgkamps tegn, og mødet vedtog udtalelsen »Fællesskab giver håb«, som indeholder en lang række af de paroler, som SF vil gå til folketingsvalg på. Efter valget er partiet igen klar til at gå i regering.


Af Jonas Neivelt

Man træder nok ikke nogle SFere over tæerne ved at påstå, at weekendens landsmøde var ganske udramatisk. Det var da også ganske efter planen. I stedet for skænderier, brugte SF landsmødet på Comwell i Kolding, til at afstive budskaberne og partisammenholdet forud for det kommende folketingsvalg.

Det gjorde partiet blandt andet ved vedtagelsen af udtalelsen »Fællesskab giver håb«, der indeholder mange af de sager, som SF kommer til at bruge som hovedparoler i valgkampen.

Et stop for kontanthjælpsloft og integrationsydelser, der holder flere og flere mennesker fast i fattigdom. Et tiltrængt økonomisk løft til folkeskolen og et farvel til de nationale test. Minimusnormeringer i daginstitutionerne. En afsked med uddannelsesloftet. Og ikke mindst et fokus på klimaet, hvor partiet har vedtaget en plan for en sænkning af Danmarks CO2-udslip med mindst 60 procent i 2030. For blot at nævne nogle af udtalelsens punkter.

Røde stemmer der arbejder

Ifølge SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge, skal landsmødet – og udtalelsen – da også ses som et forsøg på netop at skabe håb og begejstring omkring venstrefløjens politik. Hvilket bedst gøres med et positivt budskab.

»På venstrefløjen er der for mange, der hæfter sig ved de fejl, de mener at kunne spore hos resten af venstrefløjen,« siger Karsten Hønge. »I stedet skal vi håbe på noget nyt, og derfor har vi lavet denne udtalelse. Fællesskab giver håb, og det er vigtigere end at tale om, hvad der splitter venstrefløjen«.

Spørgsmålet er dog, hvordan SF skal opnå dette efter det kommende folketingsvalg. Nok tyder meningsmålingerne på fremgang for såvel SF som rød blok, og et regeringsskifte, men folkesocialisterne står stadig kun til seks procent af stemmerne. Pænt men ikke prangende.

»Det er klart, at en socialdemokratisk regering er lettere at påvirke end en højreorienteret regering,« siger SF’s politiske ordfører. »Det er ikke nemt, for kun en tåbe frygter ikke et Socialdemokrati i fri drift. Vi skal som venstrefløj og parti holde dem i ørerne«.

Hvorvidt dette gøres bedst i eller uden for en socialdemokratisk ledet regering, vil Karsten Hønge dog lade være op til vælgerne. »Det afhænger af, hvor stærkt SF står efter valget, og det afhænger af regeringsgrundlagets indhold. Det er klart, at det seneste regeringssamarbejde var hårde lærepenge for SF, men er omstændighederne rigtige, vil SF ikke afvise det. SF er røde stemmer, der arbejder. Pragmatismen er SF’s grundidé, så det er forfejlet, når andre dele af venstrefløjen kritiserer SF for at være pragmatiske. Vælgerne kan ikke leve af første maj-taler. Men når alt dette er sagt, er det klart, at vi skal stå bedre på mål for vores politik, end vi gjorde sidst«

kun en tåbe frygter ikke et Socialdemokrati i fri drift. Vi skal som venstrefløj og parti holde dem i ørerne
“Regeringsdeltagelse afhænger af, hvor stærkt SF står efter valget ” forklarer Karsten Hønge fra SF. Foto: Jonas Neivelt

Ultimativt krav til S

SF synes dermed endeligt at have overvundet granatchokket efter regeringsdeltagelsen, og senest har en meningsmåling i Altinget afsløret appetit på en ny SF’sk regeringsdeltagelse – ikke mindst blandt partiets egne vælgere.

Hos Socialdemokratiets vælgere foretrækker 22 procent, at S og SF på ny danner regering efter valget og 29 procent drømmer om en regering, hvor S-SF akkompagneres af et tredje parti. Dermed vil over halvdelen af S-vælgerne på den ene eller anden vis have SF med i regering. Og endnu stærkere er ønsket hos SF’s egne vælgere. Næsten hver anden vælger foretrækker en S-SF-regering, mens kun ni procent foretrækker en ren socialdemokratisk regering. 

Partiet har dog ét ultimativt krav, hvis SF skal danne par med Socialdemokratiet i en regering. »Afskaffelsen af kontanthjælpsloftet er ultimativt. Det skal væk, hvis vi skal træde ind i en regering,« gentog SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, i sin landsmødetale.

Pia Olsen Dyhr, der har formået at skabe ro og fremgang for SF, understregede samtidig her, at  fremgangen, er sket uden de bobbeltendenser, som fremgangen under Villy Søvndal bar præg af.

»Da vi stod her for fem år siden, kunne vi have valgt at flygte tilbage til dengang, at SF var et parti langt fra ansvarets tunge åg,« forklarede formanden. »Vi kunne også have valgt at skyde hele ansvaret over på andre og erklære os regeringsparate med det samme – aldrig se tilbage. Vi valgte ingen af delene. For fem år siden kiggede vi hinanden i øjnene og blev enige om, at SF ikke skulle tilbage til fortiden eller laves om til et parti, SF ikke er. Vi blev enige om at tage erfaringen til os. Alt det, der ikke fungerede. Alt det, der trods alt fungerede rigtig godt. I dag er SF et stærkere og mere robust parti. Det vil vi være i regering. Det vil vi være uden for regering. Det vil vi være i opposition«


Læs mere om det nyligt afviklede landsmøde i SF her