Sikkerhedsparagraf i overenskomsten: Et enestående værktøj til at håndhæve arbejdsmiljøet

Arbejdsretten underkendte 7. januar et krav fra Kristelig Arbejdsgiverforening om, at virksomheden VSM Contractors A/S kan slippe for en fagretslig behandling, der handler om overtrædelse af arbejdsmiljølovens sikkerhedsbestemmelser, som Malerforbundet i Danmark har anlagt imod virksomheden.

Arbejdsgiverforeningen mente, det ville være et brud på Den europæiske Menneskeretskonvention, at en virksomhed straffes to gange for det samme.

Men arbejdsretten afviste i kendelsen kravet med henvisning til, at en bod i det arbejdsretslige system ikke er straf. Fagretslige boder er sanktioner for kontraktbrud, der er indgået under ”privatretsligt ansvar”, dvs. som overenskomster.

Dommen er principiel. For den betyder, at Malerforbundet fortsat kan bruge en paragraf om sikkerhedsbestemmelser i sin overenskomst over for arbejdsgivere med arbejdsmiljøproblemer.

Rustbehandling uden beskyttelse

Den fagretslige sag mod VSM Contractors A/S startede, da Malernes Fagforening i Storkøbenhavn tog på arbejdspladsbesøg i Københavns Lufthavn. – Vi fik et tip fra 3F Kastrup om, at vi burde se på forholdene omkring arbejdet i et P-hus derude, siger Gert Hansen, næstformand i Malernes Fagforening i Storkøbenhavn og arbejdsmiljøansvarlig.

– Så vi tog sikkerhedssko og hjelm på og kørte ud for at se, hvor galt det stod til. Det var slemt. Arbejdet bestod i afrensning, rustbehandling, brandbeskyttelse og maling af jernkonstruktioner i det åbne P-hus. Der blev brugt krasse, kemiske opløsningsmidler, som rev og sved i næse og svælg – og der blev slet ikke brugt værnemidler eller beskyttelsesdragt. De ansatte havde kun fået udleveret regntøj til brug ved vandafrensning, fortæller han.

– De ansatte kunne også fortælle om problemer med at få den rigtige betaling, bl.a. pension og søgne-helligdags betaling, siger Gert Hansen.

– Da virksomheden har underskrevet en tiltrædelsesoverenskomst, har vi kunnet hjælpe to af de ansatte til at få deres penge. Og vi kunne rejse en fagretslig sag om manglende tilladelser og brug af for højt kodet maling uden beskyttelse – ud over at indberette forholdene til Arbejdstilsynet, siger han.

– Det var den fagretslige behandling af arbejdsmiljøet, som Kristelig Arbejdsgiverforening forsøgte at hindre. Men som nu kan føres til ende.

– Ejeren af VSM Contractors, Claus Godsk Jensen, er en kedelig karl, der har haft en et hav af sager. Han er blandt andet dømt for skattesvig. Han er også blevet dømt for trusler mod en af sine ansatte, fortæller Gert Hansen. 

Indført for at hindre hjerneskader

Sagen mod VSM Contractors er kun en af mange fagretslige sager, som Malerforbundet rejser mod arbejdsgivere, der bryder arbejdsmiljøloven.

Malerforbundet fik i 1973 – da der var store problemer med hjerneskader og organiske opløsningsmidler i malerfaget – indført en paragraf i overenskomsten, som pålægger malermestrene ”nøje at følge alle givne sikkerheds- og velfærds-bestemmelser” samt ”drage omsorg for, at alt nødvendigt sikkerhedsudstyr er til rådighed.”

De første mange år blev paragraffen brugt et par gange om året, fortæller Gert Hansen, men i de seneste 15 år har der været en stigning i sager – først og fremmest fordi Malernes Fagforening i Storkøbenhavn har brugt den offensivt.

– Til stor fortrydelse for arbejdsgiverne. For den er et effektivt instrument, der næsten hver gang rammer arbejdsgiverne på pengepungen – og det har de respekt for, siger Gert Hansen.

Fysiske forhold og sexchikane 

Hvad er en typisk sag, som I kan rejse med henvisning til paragraffen?

– Topscoreren handler om skur-forhold. Men vi har også mange sager om for højt kodet maling – altså maling der ikke må bruges – og om støv, støj og manglende værnemidler. Andre sager handler om substitutioner og dispensationer fra arbejdsmiljøreglerne, siger Gert Hansen.

§ 10 – Sikkerhedsbestemmelser

Det står der i paragraffen om malernes arbejdsmiljø:

1. Den til enhver tid gældende bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre skal overholdes ved alt malerarbejde.
2. Det påhviler parterne nøje at følge alle givne sikkerheds- og velfærds-bestemmelser.
3. Det påhviler arbejdsgiveren at drage omsorg for, at alt nødvendigt sikkerhedsudstyr er til rådighed, før arbejdet påbegyndes.
   Sikkerhedsudstyr, der skal anvendes af den enkelte, skal udleveres som personligt udstyr.
   Medarbejderen har pligt til at renholde og være påpasselig over for det udleverede udstyr. Tidligere anvendt udstyr (åndedrætsværn m.m.) må kun udleveres desinficeret.
4. Valg af arbejdsmiljørepræsentanter i henhold til bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed skal anmeldes til de respektive organisationer med angivelser af navn, adresse og CPR-nummer.

+

– Vi har også brugt paragraffen i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, bl.a. om chikane og mobning. De sidste sager handler desværre alt for ofte om lærlingenes situation. 

– Nogle handler om sexchikane – lige fra et klap bagi til trusler for at tage tøjet af – andre handler om grimt sprog, øretæver og trusler om vold. Når vi får grove sager, hjælper vi først med at få medlemmet til at politianmelde det, og derefter rejser vi en fagretslig sag. Efter sager om chikane har vi altid hjulpet lærlinge med at finde nye lærepladser, siger han.

En af de sager, der har gjort ekstra indtryk på Gert Hansen, er et par år gammel:

– En mester forulempede her en kvindelig lærling så groft seksuelt, at han røg et år i spjældet. Da han havde udstået straffen, startede han et firma op igen og søgte lærlinge. Det fik vi med støtte fra både Danske Malermestre og forbundet sat en stopper for, siger han.

– Vi har også sager om stress, som ofte skyldes, at mesteren presser på for, at svendene skal arbejde mere, end de kan. Her bruger vi typisk Arbejdsmedicinsk Klinik, som er knalddygtige og rejser sagerne på den baggrund. Også Arbejdstilsynets taskforce er et godt udgangspunkt for at rejse sager, siger han.

Inspiration for andre fagforeninger

Hvis bestemmelsen er så effektiv, har den så til gengæld ikke kostet jer noget i forhandlinger om arbejdsforhold på andre områder?

– Nej, det mener jeg ikke. Den har sikkert kostet noget, da den blive indført tilbage i 1973. Men ikke siden. Danske Malermestre har til gengæld forsøgt at underminere paragraffen gennem faglige voldgiftssager i 2017 og 2020. Men uden held – kendelserne er gået vores vej.

– Vi ved, at den også har været til inspiration for andre fagforeninger, der dog ikke har haft held til at få den ind i overenskomster. Der har vist kun været indført lignende bestemmelser i enkelte lokalaftaler i 3F Kastrup, siger han.

– ’Misundelsen’ forstår jeg godt. For bestemmelsen er et enestående værktøj til at håndhæve arbejdsmiljøet. Paragraffen skal aldrig ud af vores overenskomst, siger Gert Hansen afslutningsvist.

Artiklen har været bragt i Aktionsgruppen-Arbejdere-Akademikeres nyhedsbrev.