Simon Tøgern: Hvor er Camilla? Hun arbejder hjemmefra i dag!
Er hjemmearbejde en nyfundet frihed, eller føler du dig levende begravet? Det kommer an på hvem du spørger – og fagforeningernes opgave er at håndtere alles behov.
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.
Hvis man alene baserer sit syn på verden på de landsdækkende TV-kanaler, så må man tro, at befolkningens største problem under corona-nedlukning har været lukkede frisører og aflyste festivaler. Det forhold, at mere end en million ”kontor-arbejdere” i større eller mindre udstrækning har arbejdet hjemmefra de seneste måneder, har kun været berørt sporadisk. At de Christiansborg’ske politikere så heller ikke har beskæftiget sig med det følger heraf. Men ikke desto mindre gennemlever ”kontor-Danmark” – uden den store medieopmærksomhed – den største revolution siden PC’ernes indtog i 1980’erne.
At man har kunnet arbejdet hjemmefra – telearbejde blev det kaldt tidligere – er ikke nyt. Men det har hidtil været noget, som typisk har været forbeholdt medarbejdere på mellem eller højeste niveau. Tit og ofte er svaret på overskriftens spørgsmål: “Hvor er Camilla? – hun arbejder hjemmefra i dag!” – blevet afleveret med et skævt smil, fordi retten til efter eget valg at arbejde hjemmefra er en frihed og et privilegium, som kun nogle medarbejdere er blevet tilstået – og ofte uden de store forventninger til afkastet.
Hjemmearbejde er (også) godt for bundlinjen…
Men nedlukningen har forceret udviklingen i retning af, at flere og flere mere eller mindre frivilligt er blevet bedt om at arbejde hjemmefra – og i den sammenhæng er blevet lyn-oplært i brugen af alverdens digitale mødeformer (Teams, Zoom, Skype o.s.v.). Det har virket! Mange virksomheder kan melde om øget produktivitet, kortere møder og markante besparelser på rejsebudgettet.
De fleste har en forventning om, at det nu er blevet ”the new normal”. Ikke at alle skal arbejde hjemmefra hver dag, men at flere og flere vil arbejde mere og oftere hjemmefra. Store virksomheder er allerede i gang med at lave politikker for, hvordan de vil benytte sig af de nye muligheder – nogle er endda allerede i gang med at neddrosle deres forbrug af kontor-kvadratmeter. Arbejdsgiverforeningerne og funktionær-fagforeningerne (HK, TL, DJØF med flere) bliver kimet ned af virksomheder og medlemmer, som efterspørger vejledning til, hvordan de skal forholde sig.
… men husk nu lige lønmodtager-rettighederne
Fra et lønmodtagerperspektiv er der flere forhold vi skal være opmærksomme på:
- Arbejde og fritid – det bliver sværere og sværere at adskille arbejde og fritid.
- Indretningen af arbejdspladsen – hjemmet (måske med en samlever, der også arbejder hjemmefra) skal naturligvis indrettes lige så ergonomisk korrekt (hæve/sænkeborde, skrivebordsstole m.m.) som den almindelige arbejdsplads.
- Sygdom – nye grænser for hvor meget sygdom, der skal til, før man melder sig syg – eventuelt fordi barnet er sygt.
- Ensomhed og isolation – flere og flere lever alene og har arbejdspladsen som den vigtigste ramme for det sociale liv.
- Manglende uformel kollegial sparring – specielt unge og nyansatte vil savne kollegial support.
- Det faglige arbejde – her kan vi risikere nye barrierer.
- Ledelse – bliver sværere og vi kan frygte introduktion af nye typer af overvågning.
- Økonomien – vi skal alle have stillet det nødvendige udstyr til rådighed, og vi skal have andel i virksomhedernes besparelser.
- Frivillighed – sidst, men vigtigst – skal hjemmearbejdet være frivilligt … eller er det noget, som arbejdsgiveren med ledelsesretten i hånden kan diktere?
- Og for resten – vores arbejdspladskultur – hvor vil den udvikle sig hen?
Der kan helt sikkert nævnes andre udfordringer. Listen ovenfor er kun en løselig opremsning af mulige udfordringer. Øget udbredelse af hjemmearbejde åbner for øget frihed i arbejdslivet for mange – men det rummer også udfordringer, som fagbevægelsen skal håndtere i de kommende år. Og den største udforing af dem alle er måske, at der blandt medlemmerne er meget forskellige oplevelser med hjemmearbejde – fra oplevelsen af levende begravelse til ny og fantastisk frihed.
Lad os tage snakken!
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)