Sinem Demir: Mindsteløn eller maksimumsløn?

Forsøger EU at skabe splid på tværs af arbejderne? En EU-dikteret mindsteløn er en god idé for nogle lande – men ville være en katastrofe for de danske arbejdere, skriver Sinem Demir.

Af Sinem Demir

“Mindsteløn fungerer, og det er på tide, at alle får en rimelig betaling for deres arbejde” sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen under sin årlige ‘State of the Union’-tale i september. Og i forgårs fremlagde EU-Kommissionen så sit forslag til en europæisk mindsteløn.

Der er ingen tvivl om, at en mindsteløn vil komme arbejdere i nogle lande til gode. Det er også nogle af mine medbestyrelsesmedlemmer i European Lefts ønske. Det udelukker dog ikke det faktum, at en EU-bestemt mindsteløn er en kæmpe trussel mod det danske arbejdsmarked og den danske arbejdsmarkedsmodel.

Absurd med én løsning til alle

På samme måde er en EU-mindsteløn også en trussel mod flere skandinaviske landes arbejdsmarked, da de også regulerer løn efter kollektive aftaler imellem arbejdsmarkedets parter, ligesom vi gør herhjemme.

Den danske arbejderbevægelse har kæmpet en brav  kamp – og kom frem til enighed med arbejdsgiverne om en yderst vellykket model for 120 år siden. Den model har sikret, at fagbevægelsen for hver forhandling har kunnet forbedre sine medlemmers løn- og arbejdsvilkår. Det skal EU’s lovbestemte mindsteløn ikke have lov til at ødelægge, med de begrænsninger det vil medføre.

“Den danske model for arbejdsmarkedet har sikret, at arbejderbevægelsen forud for hver forhandling har kunnet forbedre sine løn- og arbejdsvilkår.Det skal EU’s lovbestemte mindsteløn ikke have lov til at ødelægge.”

Noget af det mest fantastiske ved vores arbejdsmarkedsmodel er, at arbejderne har mulighed for at kommer med ønsker til krav igennem deres fagforeninger. Disse ønsker om krav er derfor skræddersyede til den branche, og derfor bliver overenskomsten også skræddersyet til den pågældende branche. Tanken om, at der kan fastsættes en løsning som kan virke for alle, og passe til alle, er absurd.

Maksimumløn i praksis

EU-Kommissionen har flere gange udtalt og forsikret, at en lovbestemt mindsteløn ikke vil påvirke de medlemslande, som har kollektive aftaler med arbejdsmarkedets parter.

Det er dog ikke en garanti, de kan give. For når først der er et EU-direktiv, som er sikret bare den mindste form for indflydelse, så kan graden af den indflydelse godt ændres.

Derudover vil det -ved indførelse af en EU-mindsteløn og en efterfølgende uenighed – i sidste ende være EU-domstolen, der skal tage stilling til uenigheden. Der er det ikke sikkert, at EU-domstolen vil respektere en undtagelse for de lande, som har den kollektive aftalemodel. Altså vil en EU-mindsteløn  rent faktisk i  praksis være en maksimumsløn, som først vil legitimere social dumping og dernæst langsomt ødelægge den danske arbejdsmarkedsmodel.

Flere af de lande med laveste lønninger i EU, er de lande, som har valgt modellen med en politisk lovbestemt mindsteløn i eget land. Så for at vende tilbage til det citat, jeg startede ud med af Von der Leyen. Nej – en lovbestemt mindsteløn fungerer tydeligvis ikke. Det gør en model med forhandlinger mellem arbejdsmarkedsparter til gengæld. I stedet for at EU nu skal diktere en mindsteløn – og agere arbejdsgiver for lønarbejdere i alle medlemslandene – kan EU i stedet  opfordre til og reklamere for modellen om arbejdsmarkedets parter; og evt. være behjælpelig med at bekæmpe social dumping.

Derudover er det ifølge traktaten ikke tilladt for EU-kommisionen at fastsætte en mindsteløn. Men at en EU-mindsteløn er et EU-traktat bru8d  er der tydeligvis ingen interesse fra EU i at nævne eller følge…