Skipper & Co. risikerer at miste personlige penge

Det har altid været en vigtig del af partiets selvopfattelse: I Enhedslisten får folkevalgte og ansatte ikke mere i løn end almindelige mennesker. Eller i hvert fald ikke mere end »gennemsnitslønnen for faglærte arbejdere i København«, som der står i vedtægterne. Af samme årsag betaler folketingsmedlemmer og EU-parlamentarikere en partiskat svarende til den del af deres indtægt, der netop ligger over dette gennemsnit.

Men er det nu også tilfældet? At de 13 folketingsmedlemmer – og ikke mindst den enlige europarlamentariker (Nikolaj Villumsen) – ikke tjener mere end en faglært københavnsk metalarbejder? Eller tjener de folkevalgte i virkeligheden mere, fordi de kun betaler partiskat af deres såkaldte vederlag, men ikke andre personlige indtægter i forbindelse med hvervet?

Omkostningstillæg

· Folketingsmedlemmer får et vederlag for deres arbejde, bestående af et grundvederlag og et omkostningstillæg. Ifølge valgloven er medlemmerne forpligtet til at modtage begge dele, og kan ikke fravælge vederlaget for deres arbejde.

· Grundvederlaget var i 2019 på 56.494 kroner om måneden, og omkostningstillægget på 5249 kroner. Sidstnævnte er samtidig skattefrit.

· Derudover får folketingsmedlemmer dækket udgifter til transport, rejser og bolig. Folketingets medlemmer har frikort til DSB og brobizz, ligesom indenrigsflyrejser ifm. politisk arbejde betales af Folketinget.

+

Det spørgsmål kommer de delegerede på det kommende årsmøde nu til at stemme om, fordi der er stillet forslag om, at der både skal betales partiskat af vederlaget og de andre indtægter.

»Forslaget er stillet for at sikre, at den løn, vi udbetaler til vores valgte kammerater, også er den, vi siger, vi betaler,« siger forslagsstilleren Peter Saxtrup Nielsen. »At vi siger, hvad vi mener, og gør hvad vi siger. Kammerater, der bliver valgt til kommunalbestyrelser eller udfører simple tillidshverv, bliver nidkært modregnet partiskat. Jeg synes, det er forkert, hvis man i Folketinget og EU-Parlamentet kan modtage indtægter, som der ikke beregnes partiskat af«.

Dagpenge til EU-parlamentariker

Senest diskuterede Enhedslisten på årsmødet i 2018 Pernille Skipper & Co’s såkaldte ‘omkostningstillæg’, som der ikke betales partiskat af – blot for at ende med at lade dem beholde det månedlige skattefrie tillæg på 5.249 kroner.

Men valget i 2019 af partiets første EU-parlamentariker får diskussionen til at blusse op igen. Udover det faste vederlag får EU-parlamentarikere nemlig såkaldte dagpenge, som udgør 320 euro eller 2.388 kroner per dag, hvis de attesterer deres tilstedeværelse ved at underskrive de fremlagte tilstedeværelseslister i EU-Parlamentet.

Både for folketingsmedlemmerne og Nikolaj Villumsen gælder altså, at de hver måned kan stikke et eventuelt overskud i lommen.

»Jeg finder, at det eneste rimelige er, at partiet dækker de udgifter, der er forbundet med tillidshvervet,« siger Peter Saxtrup Nielsen. »Alternativet er jo, at udgifterne blandt de valgte vil være vildt forskellige – kammerater med små børn vil for eksempel have langt større ekstraudgifter, end kammerater uden. En enhedsløn betyder, at vi betaler folk det samme, og så dækker vi deres udgifter. For mig står valget om, hvorvidt vi skal have enhedsløn eller ej – og det synes jeg ikke skal gøres til en teknikalitet«.

“En enhedsløn betyder, at vi betaler folk det samme, og så dækker vi deres udgifter. For mig står valget om, hvorvidt vi skal have enhedsløn eller ej – og det synes jeg ikke skal gøres til en teknikalitet”

Peter Saxtrup Nielsen, forslagsstiller

Folketingskandidat Jonathan Simmel støtter forslaget og kalder det »skammeligt«, at Enhedslisten ikke lever op til sit eget princip. Et princip, partiet ikke bare har vedtaget, men som det er kendt for i offentligheden.

»Jeg anerkender, at valgte repræsentanter kan have følgeudgifter, de skal kompenseres for,« siger Jonathan Simmel. »Derfor mener jeg også, at den slags udgifter skal afregnes af partiet. På lige fod med alle andre aktivister som har udgifter i forbindelse med deres politiske arbejde for Enhedslisten«.

Arven fra VS

Liste Ø har arvet sin organisationsstruktur fra VS, der – belært af de historiske erfaringer med SF’s enerådige formand, Aksel Larsen – forsvor nogensinde at ville have en selvstændiggjort folketingsgruppe, der kunne lave politiske aftaler uden at have opbakning fra medlemmerne. Af samme grund har Enhedslisten haft kollektiv ledelse, mindretalsbeskyttelse og en rotationsordning, der sikrede en repræsentativ folketingsgruppe uden såkaldte levebrødspolitikere. Hvilket også har resulteret i reglen om partiskatten.

Dagpenge i EU-parlamentet

· EU-Parlamentets medlemmer modtager alle det samme vederlag, som udgør 8758 euro – eller 65.395 kroner om måneden før skat.

· Udover det faste vederlag får parlamentarikerne dagpenge, som udgør 320 euro eller 2388 kroner per dag. Det er betinget af, at de attesterer deres tilstedeværelse ved at underskrive de hertil fremlagt ’tilstedeværelseslister’ i EU-Parlamentet.

· EU-parlamentarikere får også dækket udgifter til rejser ifm. møderne i Parlamentet såsom plenarmøder, udvalgsmøder og møder i de politiske grupper, samt til møder i den medlemsstat, hvor de er valgt. Endelig får de et tillæg til generelle udgifter – de såkaldte ‘blyantspenge’ – til kontordrift, telefon og computere.

+

»Vi ved, at ens økonomiske formåen har indflydelse på ens personlige tilværelse og livsopfattelse,« siger Jonathan Simmel. »Derfor er det også et skred, når partiets repræsentanter begynder at tjene væsentligt mere end dem, de repræsenterer. Jeg synes, vi fra en række organisationer, især i fagbevægelsen, har set problemet med det skred, der kan opstå, hvor argumenterne om ”at folk arbejder meget” er en blankocheck til evige forbedringer. Derudover skal vi nok huske, at nogle af dem, der lægger flest arbejdstimer i politik, er de folk, som har et normalt 37 timers arbejde for at overleve, og herefter arbejder fuldtid med politik ulønnet ved siden af, som også indeholder en lang række følgeudgifter med at spise ude ofte og andet«.

Kabell-sagen

I dag henviser Maja Albrechtsen, der udtaler sig på forretningsudvalgets vegne til, at Enhedslistens årsmøde senest diskuterede partiskattereglerne i 2018. Ved den lejlighed blev det besluttet at beskatte eftervederlag til Enhedslistens folkevalgte i kølvandet på den såkaldte ‘Kabell-sag’, hvor den afgåede teknik- og miljøborgmester i København, Morten Kabell, fik 500.000 kroner i eftervederlag af kommunen, selv om han havde fået et nyt arbejde.

»Det er bestemt ikke en ny diskussion, men det står jo naturligvis enhver frit for at genfremsætte tidligere forslag,« siger Maja Albrechtsen. »Nu er det jo sådan, at både vores folketingsmedlemmer og EU-parlamentariker også betaler partiskat af deres løn. Derudover modtager de visse øremærkede tillæg, som i sagens natur er svære at gøre krav på, da de er kompensationer for udgifter i forbindelse med posterne. Det afspejler vores nuværende regler også. Derudover kan jeg nævne, at vi i løbet af året har kigget partiskat-systemet efter i sømmene, men ikke fandt grund til at ændre det nuværende«. 

Enhedslistens EU-ordfører og tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Søren Søndergaard, forklarer, at den nuværende ordning for såvel folketingsmedlemmer som EU-parlamentarikere stammer fra 1994, hvor Enhedslisten først kom i Folketinget. Den gang besluttede Liste Ø at overlade det til de enkelte at administrere omkostningstillægget – der som navnet siger skal dække omkostninger i forbindelse med det politiske arbejde – hvis man for eksempel overnattede på et hotel, hvilket gjorde, at folketingsmedlemmerne ikke skulle aflevere en regning for overnatningen. Det samme gør sig gældende for Nikolaj Villumsen og dagpengene.

“Vi har valgt en model, som ikke er millimeter-retfærdig, men som er enkel og hvor udgangspunktet er, at folketingsmedlemmerne bruger pengene til de pågældende aktiviteter”

Søren Søndergaard, MF (Ø) og tidligere medlem af EU-parlamentet (N)

»Vi har valgt en model, som ikke er millimeter-retfærdig, men som er enkel og hvor udgangspunktet er, at folketingsmedlemmerne bruger pengene til de pågældende aktiviteter,« siger Søren Søndergaard. »Man kan godt vælge en anden model, men så skal man bare vide, at det vil indebære en masse administrativ kontrol og en række diskussioner om, hvad der er et rimeligt niveau for det ene og det andet. Og nøjagtig det samme gør sig gældende med EU-parlamentarikerne – bare i endnu højere grad, fordi de i en vis udstrækning bor i Bruxelles, og spørgsmålet da vil være, hvor høj huslejen må være, og hvad sofaen må koste. Det man ikke kan, er at lægge partiskat på. Valget er en tro-og-love-model – og et engangsbeløb man får til at række eller ikke række – eller en kontrolmodel«.