Hans Krarup Andreasens sten står stadig i Nordskoven ved Silkeborg. Privatfoto.
3 min. læsetid

Hans Krarup Andreasen fra Silkeborg var en af de første modstandsfolk, der tog del i kampen mod den tyske besættelse. Christian Juhl mindes ham i anledning af 75-året for Danmarks befrielse.


Af Christian Juhl

Da jeg i starten af 1980’erne arbejdede som skovarbejder i Nordskoven ved Silkeborg, kørte jeg ofte forbi mindestenen i den nordøstlige del af skoven. Skovarbejder Hans Krarup Andresens navn stod der på stenen, som var rejst af Silkeborg statsskovdistrikt Det tirrede min nysgerrighed. Hvem var han?

Ved et tilfælde kom jeg i kontakt med Hans’ datter Bente Rytter. Snakken med hende og oplysninger fra modstandsarkivet blev til en artikel, som jeg dengang fik bragt i skovarbejdernes blad, Rummeteren. 

Skovarbejder og kommunist

Hans var skovarbejder og arbejdede i Nordskoven, som sin far. Han var født lidt nord for Svejbæk i 1913. Hans var kommunist og aktiv i den lokale fagforening, Dansk Arbejdsmands Forbund i Silkeborg. Den hedder i dag 3F.

Fra den første dag efter tyskerne besatte Danmark var han aktiv i modstanden mod besættelsesmagten. Allerede 9. april 1940 stjal han en projektør fra det tyske luftværnsbatteri tæt ved Silkeborg. Senere væltede han en radarstation ved Hørbylunde vest for byen, og stod på egen hånd bag den første jernbanesabotage ved Silkeborg – med sprængstof der blev til overs i skoven.

Senere kom Hans’ 2 brødre, Niels og Ulrik med i arbejdet, og de dannede sammen med andre 2 sabotagegrupper i Silkeborg, der lavede en række vellykkede sabotager. Skovarbejder-hjemmet ved Svejbæk fungerede ofte som skjulested for modstandsfolk, der havde brug for at komme væk fra tyskernes søgelys – og familiehjemmet fungerede også som skjulested for modstandsgruppernes våben.

I Gestapos søgelys

Da sabotagerne blev større og større, kom gruppens medlemmer i Gestapos søgelys, og Hans måtte flyttes til andre opgaver. Hans blev sammen hans kammerat fra sabotagearbejdet, maskinarbejder Svend Ulrich Pedersen, medlem af en af de jyske likviderings-grupper. Deres opgave var at likvidere stikkere og andre, der var en risiko for det illegale arbejde.

I 1944 måtte Hans gå under jorden, og i 1945 tog de rejsen til Ålborg, hvor han sammen med Svend Ulrich fortsatte arbejdet. Gestapo indhentede dem i deres logi i Løkkegade i Ålborg centrum. De gjorde begge modstand, men døde under Gestapo-aktionen 21. februar 1945. Hans døde kun 31 år gammel.

Tyskerne begravede de to på lufthavnsområdet i Ålborg. Efter befrielsen blev de ført til Silkeborg, hvor et meget stort antal mennesker fulgte dem ad Vestergade til kirkegården. Her blev rejst en fælles mindesten for de to modstandsfolk, der gav deres liv i kampen mod nazismen.

Hans og hans familie fra Svejbæk er et af mange eksempel på, at det var helt almindelige arbejdere, som var rygraden i den modstandskamp, der var så vigtig fra 1940 – 1945.

Stenen står stadig i Nordskoven.


Christian Juhl er medlem af Folketinget for Enhedslisten, og er udviklingsordfører for partiet.