Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
13. august. 2019

Stadig flere mennesker bag pigtråd og tremmer på verdensplan

Antallet af tilfangetagne mennesker verden over er foruroligende højt – og der bliver stadig flere bag tremmer dag for dag! De har brug for vores solidaritet.

Billede fra en af de europæiske lejre i Libyen. Foto: Alessio Romenzi/ UNICEF

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.


Antallet af tilfangetagne mennesker verden over er foruroligende højt – og der bliver stadig flere bag tremmer dag for dag! De har brug for vores solidaritet.


Af Kit Aastrup

Ser vi på de lande, der har det højeste antal fanger, drejer det sig især om lande som USA, Kina, Tyrkiet og Israel.  Men også EU er jo ansvarlig for interneringslejre i Nordafrika.

USA ligger helt i top ifølge leksikon.org’s statistik. Pr. 100.000 indbyggere er 717 amerikanere i fængsel. Til sammenligning ligger Danmark på en 162. plads med 76 indbyggere i fængsel pr. 100.000 indbyggere, altså kun en tiendedel.

Israel ligger som nr. 56 med 223 i fængsel pr. 100.000 indbyggere; og Tyrkiet som nr. 76 med 179 pr. 100.000 indbyggere. Der er ingen statistik for Kina.

De lande, der fængsler mindst, er smålande som San Marino med 6 og Comorerne med 16 indsatte pr. 100.000 indbyggere.

Den seneste statistik er fra 2013 og siger desværre ikke noget om det totale antal fængslede. Men tallene viser, at det især drejer sig om de nævnte lande.

USA ligger helt i top med 717 pr. 100.000 amerikanere i fængsel. Til sammenligning ligger Danmark på en 162. plads med 76 i fængsel pr. 100.000 indbyggere – altså kun en tiendel

Kina er et meget lukket land, og derfor kender vi ikke det præcise antal, men det antages, at mange kinesere – som man kunne kalde systemkritikere – er i fængsel. Uden at vi kan vide hvor mange. I den seneste tid er der kommet vidnesbyrd om, at der ligeledes foregår en voldsom undertrykkelse af etniske og religiøse mindretal, og at unge fra disse mindretal sendes på en slags skoler, hvor de undervises og genopdrages til at blive lydige borgere i Kina. Det kunne være interessant at vide mere om det, og ikke mindst hvor mange det drejer sig om.

Tyrkiet har tusindvis af politiske fanger. Det drejer sig først og fremmest om journalister samt kurdere, som præsident Erdogan kalder terrorister. Også andre politiske modstandere er i de seneste år blevet fængslet i stort tal.

Israel har taget tusindvis af palæstinensere til fange. Blandt dem også børn helt ned til 6-7 års alderen. Den praksis er foregået igennem mange år, uden at hverken de europæiske lande eller andre har protesteret.

Israel er tæt allieret med USA gennem stærke bånd mellem de to lande. Israel modtager hvert år store beløb fra virksomheder, der er ejet af jøder, som er amerikanske statsborgere. Flere af dem er multinationale virksomheder som f. eks. Starbucks.

USA – verdens største fængsel

USA er verdens fængselsnation nr. 1. Det gælder både de ”almindelige” fanger, d.v.s. indsatte der er dømt for en forbrydelse og sat i fængsel.

Og andre, som for eksempel Guantanamo-fangerne, der sidder fængslet uden dom på den amerikanske militærbase i Cuba; og de ”glemte” politiske fanger fra 1970’ernes friheds-bevægelser: De Sorte Pantere, New Africans, the Weathermen m. fl. Dem hører man ikke meget om, men der er stadig fanger fra dengang, som har siddet fængslet i 40-50 år.

Den sidste – og voksende – gruppe er de latinamerikanske flygtninge, der har krydset grænsen illegalt fra Mexico, og som sættes i interneringslejre i flere af sydstaterne i USA.

Flygtninge og indvandrere fra Latinamerika er kommet til Nordamerika løbende igennem de seneste 40-50 år, fordi grænsen mellem USA og Mexico er svær at bevogte – og de har været en nødvendig og billig arbejdskraft i blandt andet landbruget og frugtplantagerne og som billig hushjælp for rige amerikanere.

Derfor har myndighederne i mange år lukket øjnene for den illegale indvandring og endda fredet dem i nogle byer. Det ændrede sig allerede under præsident Obama, som begyndte at sende mennesker tilbage til de lande, de kom fra, hvis de ikke havde papirerne i orden. De var i mange tilfælde mennesker, der havde levet i USA i 20-30 år.

Grundene til nu at dæmme op for indvandringen er både økonomiske og rent racistiske. I USA laver man med jævne mellemrum folkeoptællinger, Census, og man beder blandt andet folk oplyse om deres race. Efter 2. verdenskrig blev racebegrebet forbudt i Danmark og i andre europæiske lande, men det har levet fint videre i USA. Ud fra disse folkeoptællinger har man kunnet fremskrive befolkningsudviklingen og fundet frem til, at ”de hvide” – dvs. mennesker af europæisk afstamning – vil komme i mindretal ca. år 2030.

Det amerikanske fængselssystem er i stigende grad blevet en rentabel forretningsmodel for såvel privatejede som statslige fængsler. De indsatte kan levere billig arbejdskraft, og er sjældent fagligt organiserede.

Derfor er det på høje tid at få sat en stopper for indvandringen sydfra over den nærmest åbne grænse til Mexico. Befolkningen i de små byer i Midtvesten og andre steder i USA frygter, at deres nybyggerkultur vil forsvinde med indvandringen af mange spansktalende indvandrere. Det er Trumps kernevælgere, som frygter fremtiden, fordi økonomien skranter i landområderne, og jobbene forsvinder.

Trumps ønske om at bygge en mur langs den mexicanske grænse har bred opbakning blandt de hvide arbejdere på landet og i de små byer.

Ønsket om at dæmme op for flugten over grænsen – og om muligt at sende de illegalt indvandrede tilbage – betyder, at der ikke har været store protester over drab ved grænsen, over den umenneskelige behandling af dem i interneringslejre, og især den barbariske handling det er, at selv små børn bliver adskilt fra deres forældre og anbragt i uhygiejniske børnelejre. Det er ikke egentlige dødslejre, men forholdene er så dårlige, at mange ikke overlever. Den type masseinternering minder om 2. verdenskrig, men det foregår her og nu, og ligesom den tyske befolkning ikke protesterede dengang, så gør den amerikanske befolkning det heller ikke nu i noget større omfang.

Også EU opretter interneringslejre for uønskede flygtninge

EU har en særlig fond, The Emergency Trust Fund for Africa, som finansierer det libyske regimes anstrengelser for at forhindre flygtninge og migranter i at nå EU. Pengene bliver blandt andet brugt til at oprette interneringslejre, hvor forholdene er forfærdelige, tilfangetagne bliver tortureret, mishandlet, voldtaget, dræbt eller solgt som slaver.

Danwatch har afsløret, at EU-fonden for perioden 2015-2020 har støttet syv projekter i Libyen med i alt 2,4 milliarder kroner. De syv programmer i Libyen er den del af EU-fondens ”migrant management”, som har til formål at forhindre flygtninge og migranter i at nå til Europa. Danmark har for perioden 2015-2020 betalt hele 225 millioner kroner til EU-fonden, som råder over 26 milliarder kroner, der skal bruges til at forhindre afrikanere i at komme til Europa.

EU har en særlig fond, The Emergency Trust Fund for Africa, som finansierer det libyske regimes anstrengelser for at forhindre flygtninge og migranter i at nå EU. Pengene bruges bl.a. til at oprette interneringslejre, hvor tilfangetagne bliver tortureret, mishandlet, voldtaget, dræbt eller solgt som slaver

Støtten fra EU har været effektiv, for lige nu er tusindvis af flygtninge og migranter taget til fange og befinder sig i lejre i Libyen. Ifølge FN er i alt 750.000 mennesker strandet i det borgerkrigs-hærgede Libyen, og tusindvis af dem sidder fanget i detentionslejre.

Overgrebene på fangerne i lejrene er veldokumenteret af Amnesty International og Oxfam. FN’s Migrant-organisation (IOM) har afsløret slavemarkeder, hvor mænd bliver solgt for 800 dollars; og CNN har vist billeder af fanger, der bliver solgt som billig arbejdskraft.

Den slags overgreb er EU ansvarlig for, og vi danske skatteydere er med til at bidrage til dem.

Solidaritet med fangerne

Mennesker bag pigtråd og tremmer hører til de mest udsatte i verden – indespærret og uden rettigheder!  I USA bliver selv meget små børn adskilt fra deres forældre og sendt til forskellige lejre.  Når det sker, bliver de mest basale menneskerettigheder overtrådt.  

Antallet af indsatte i det amerikanske fængselsvæsen eksploderede i 1970erne. Udviklingen skal ses i lyset af Richard Nixons ‘War on Drugs’, der blev lanceret i forbindelse med hans genvalgskampagne i 1972. Illustration: Bureau of Justice Statistics.

Der er mange forskellige typer af fanger, men de har alle brug for vores solidaritet. Den kan man vise på forskellige måder. For eksempel kan man skrive til langtidsindsatte fanger; man kan støtte organisationer, der varetager deres interesser; og man kan være med til at udbrede kendskabet til det voksende antal internerede og fængslede i verden.

Foruden Amnesty International findes der en række organisationer, som beskæftiger sig med fangers forhold. Det er for eksempel ”The Jericho Movement” for politiske fanger i USA. som støtter indsatte fra organisationer som Black Panther Party m.fl. En række af dem sidder stadig fængslet efter snart 50 år, heriblandt Mumia Abu-Jamal og Jalil Muntaqim. – Jeg har besøgt Jalil flere gange i forskellige fængsler, senest i det berygtede Attica fængsel for 5 år siden.

I Danmark er Internationalt Forum den organisation, som gennem en længere årrække har beskæftiget sig mest med fangers situation i et internationalt perspektiv.  

Danske indsattes interesser varetages af KRIM.


Kit Aastrup har været aktivist siden slumstormer-tiden i 1972-73, og er engageret i arbejdsmiljø, politiske fanger og Cuba. Har været med Præster for Fred gennem USA til Cuba. Medlem af Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU.


Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER