Steen Gottlieb har stillet træskoene

Søndag 3. november døde Steen Gottlieb (1955-2024). Det skete lidt over en måned efter en diagnose om kræft. Steen var uddannet cand.mag. i dansk og historie – og han arbejdede, indtil han blev syg, som indvandrerlærer.

Jeg lærte Steen at kende for cirka 15 år siden, da han blev aktiv i og omkring Modkraft.dk. Han var et sjovt og underholdende menneske, som jeg næsten altid faldt i snak og diskussion med ved sociale arrangementer.

Indsatsen for og i Solidaritet

Det var dog først, da Solidaritet gik i luften som et nyheds- og debatsite på nettet, at jeg for alvor lærte ham at kende. 

Steen har nemlig været medlem af debat- og baggrundsredaktionen fra starten – og det har været en stor støtte for Solidaritets redaktører. Da Solidaritet etablerede en såkaldt webredaktion, der mødes en gang ugentligt, var Steen naturligvis med – trods fast fuldtidsarbejde.

Steen var kontaktperson til Solidaritets blogunivers: Signaturskribenterne. Og han holdt sitets kalender ajour, så også aktivisme og levende debat uden for internettet blev stimuleret. Han var desuden en drivkraft og organisator, når Solidaritet gik off line med møder, konferencer og generalforsamlinger ude i den virkelige verden.

Steens tilgang til redaktionsarbejdet var dynamisk og kreativt. Han gik fordomsfrit til alle problematikker for at undgå vanetænkning og klicheer. Han var god til at finde interessante temaer i indsendte artikler, der kunne trænge til en uddybning eller bedre argumentation. Det var en egenskab, vi tit har haft glæde af i det redaktionelle arbejde, hvor gode spørgsmål til potentielle skribenter er guld værd.

Steen var et menneske, der bidrog med positiv stemning og godt humør til redaktionsmøder – og alle åbne arrangementer. 

Han argumenterede næsten altid med en understrøm af humor, der blev sjovere og sjovere, jo bedre man lærte ham at kende. 

Selv om Steen var et gennemført politisk menneske, var det ikke kun politik i snæver forstand, han interesserede sig for. Han var meget opsat på, at kultur, litteratur og musik var emner, der ikke måtte blive glemt eller overset i Solidaritet.

Steen er et af de få mennesker, jeg har mødt, der skrev på næsten samme måde, som han talte: Med indlagte spørgsmål og brug af talemåder som ”uha,” ”halløj” og ”jamen hov.”  Det var med til at gøre hans indlæg levende og letlæste – noget han selv værdsætte hos andre skribenter. 

De små fløjt, som han sommetider indlagde til at understege en pointe, når han talte, kom dog aldrig med over i skriftlige arbejder.  

Steen optrappede på forårets generalforsamling sin indsats for Solidaritet ved at stille op og blive valgt til bestyrelsen. ”Jeg vil være den, der til alle emner stiller spørgsmålet: Hvad får medlemmerne ud af det her,” proklamerede han. 

Det fik han desværre ikke så lang tid til at effektuere. 

SF’er i en menneskealder

Steen var i cirka fyrre år medlem af SF. Han meldte sig som helt ung ind i SFU i Hillerød, som i starten af 70’erne blev en exceptionelt stor afdeling af SF’s ungdomsorganisation – kun matchet af afdelingen i Århus. Her mødte han livsvarige venner og politiske allierede

Steen var især glad for SF under Gert Petersens formandskab. Gert Petersen havde ikke kun fokus på dagsaktuel reformpolitik, men også et langsigtet mål om socialisme – og strategiske overvejelser om, hvordan magtforhold kunne rykkes i den retning med systemforandrende reformer. Steen oplevede, at SF op igennem 1980’erne var inde i en dynamisk politisk, strategisk og social udvikling, hvor han befandt sig i sit es.

Det gjorde han til gengæld ikke, da SF i 2011 under Søvndals formandskab valgte at gå i regering med Socialdemokraterne og Radikale Venstre. Skuffelsen over de kameler, SF måtte sluge, og manglen på selvkritisk, strategisk tænkning fik ham og andre oppositionelle SF’ere til at melde sig ud i foråret 2012. 

Han forblev partiløs resten af sit liv. Han stemte vist på Enhedslisten, men han var en hård kritiker af partiets EU-politik, især udmeldelseskravet, da han opfattede Europaparlamentet og EU som en politisk kampplads på linje med Folketinget og nationalstaten. 

Steen var i 2013 med til at stifte Gert Petersen Selskabet, hvis formål er at videreudvikle en debat om demokrati og socialisme på et udogmatisk grundlag. Han var et engageret og arbejdsomt medlem af bestyrelsen fra selskabets start og indtil sin død. Selskabet holder møder om både politiske, historiske og kulturelle emner. 

Mail til bestyrelsen: ”Jeg stiller snart træskoene …”

Steen begyndte at skrante, da Solidaritet startede op efter sommerferien 2024. I slutningen af september fik han diagnosen uhelbredelig bugspytkræft. Det var da uklart, om han kunne modtage livsforlængende behandling. Det nåede han aldrig, kræften havde taget for hårdt fat.

Han reagerede meget nøgternt og uden falsk optimisme på sin situation. I de mails, som han sendte til Solidaritets bestyrelse og webredaktion var han helt bevidst om, at han snart skulle dø: 

”Jeg har fået diagnosen kræft i bugspytkirtlen, prognosen er dårlig, og jeg har nok ikke langt tilbage,” skrev han – og tilføjede: ”Takker for et fantastisk godt kammeratskab og samarbejde.”

Da jeg mødte Steen sidste gang på et sygebesøg i hans lejlighed, virkede han også helt afklaret om sin situation. Han var meget glad for, at hans børn og nærmeste familie støttede og hjalp ham i hverdagen. Og han morede sig over, at han havde chokeret bestyrelsen med navnet på den mail, han havde sendt om sin sygdom: ”Jeg stiller snart træskoene …”

Det har han så gjort nu. Jeg vil savne ham, ikke kun i Solidaritet og politiske diskussioner, men også som en god ven og kammerat.  

Steen Gottlieb bisættes 13. november kl. 13 i Nordre Kapel på Vestre Kirkegård, København.

Det var Steens ønske, at deltagere blot kommer med en enkelt blomst og i stedet for buketter donerer penge til Læger uden Grænser.