Stordemonstration for et frit Palæstina lørdag 5. oktober kl. 14 i København
Alle På Gaden For Et Frit Palæstina-initiativet indkalder til stordemonstration lørdag 5. oktober kl.14
Initiativet Alle På Gaden For Et Frit Palæstina opfordrer hele Danmark til at deltage i stordemonstrationen fra Esplanaden til Rådhuspladsen i København for at markere et år med folkedrab i Gaza, der indtil videre har kostet over 41.000 palæstinensere livet.
Det har aldrig været vigtigere, at den danske befolkning står sammen og siger fra over for Israels folkemord i Gaza og over for den danske regerings fortsatte støtte til den israelske besættelsesmagt.
I løbet af det sidste år har Gazas sundhedsministerium offentliggjort navnene på over 41.000 palæstinensere, der er blevet dræbt i Gaza. Det anslås, at det endelige tal vil overstige 189.000 dræbte. Situationen i Gaza er mere kritisk end nogensinde.
Men midt i dette folkemord forbliver det palæstinensiske folk i Gaza, i hele Palæstina og i hele verden blot mere standhaftige i deres modstand.
Det sidste år har den danske befolkning over hele landet været på gaden for at vise sin modstand mod den israelske besættelsesmagts folkedrab på den palæstinensiske civilbefolkning. Vi går på gaden for at vise befolkningens sammenhold og styrke til at sige fra over for nyere tids mest brutale og nedværdigende angreb på civile.
Alle På Gaden For Et Frit Palæstinas holdning er klar: Den danske regering er medansvarlig for folkedrabet på palæstinenserne, så længe den fortsætter sin støtte til Israel. Den moralske fejhed og hykleriet fra den danske regering kan og må ikke fortsætte. Drab på civile skal stoppes.
Demonstrationen kræver en øjeblikkelig og varig våbenhvile, en ende på den ulovlige belejring af Gaza, frigivelse af de over 10.700 palæstinensiske gidsler i Israel og frigivelsen af de resterende israelske gidsler i Gaza, og at den danske regering indfører våbenembargo mod Israel.
Retningslinjer
Ingen andre flag end det palæstinensiske flag er tilladt. I lyset af de seneste begivenheder i Libanon, byder vi naturligvis også det libanesiske flag velkomment.
Ingen bannere, symboler, flag, flyers, osv. fra politiske partier eller religiøse organisationer.
Ingen diskriminerende adfærd og råb inkl. islamofobi, antisemitisme, homofobi eller zionisme.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER