Den amerikanske præsident Donald Trump mødes med sin danske kollega, Lars Løkke Rasmussen i marts, 2017. Foto: Wiki Commons.
8 min. læsetid

“Uden Ruslands støtte til regeringen i Syrien, ville USA, Israel, Tyrkiet, Saudi-Arabien og Qatar, der støtter terroristgrupper som al-Qaeda og IS, have styrtet regeringen” mener Ron Ridenour, som kalder Vladimir Putin en “international fredsmand”.


Dette er en Replik – et svar på et indlæg tidligere bragt på Solidaritet. Læs det oprindelige indlæg her

Har du selv lyst til at besvare dette indlæg? Så skriv en Replik til Solidaritet


Af Ron Ridenour

Eigil Nielsens anmeldelse af min bog, “The Russian Peace Threat: Pentagon on Alert”, den 6. maj er fyldt med forvridninger af virkeligheden, især om krigene i Syrien og mod Libyen (2011), også om den rolle, som Rusland har internationalt. Han stigmatiserer mig også ved at sige, at jeg mener, at dødsfaldene i Syrien er “beklagelige, men nødvendige ofre”. Hvor er det sagt?

Det er USA – ikke Rusland – i alliance med Storbritannien, Frankrig, Danmark, Israel, Golfstaterne, Tyrkiet og mange terroristgrupper, herunder al-Qaeda og IS, der er ansvarlige for denne krig. De har forsøgt at nedbryde den syriske regering siden 2009, på grund af præsident Assads afvisning af USA’s ønske om en olierørledning gennem det syriske territorium. En anden olierørledning er netop den reelle grund til, at USA også invaderede Afghanistan i 2001, hvilket jeg beskriver i min bog.

Nielsen, der kalder sig kommunist og medlem af Enhedslisten, hævder, at Rusland har en flådebase i Syrien, der er ”en vigtig årsag til den russiske krigsdeltagelse”. Mærkeligt, at Nielsen ikke skriver, at det er USA og vasal-staterne, der er den reelt regionale destabiliserende kraft. Enhver med et åbent sind kan bekræfte dette med et minimum af forskning, herunder en sund mistro til massemedierne. Nielsen mener dog, at det terroristiske Qatar-regeringsmedium Al-Jazeera er en pålidelig kilde.

Hvad der foregår internt i Rusland, er ikke min kompetence, og det er heller ikke der op til mig eller Vesten til at lave “regimeændring”. Det er dog klart, at langt størstedelen af ​​russerne er tilfredse med den demokratisk valgte præsident. For mig – og jeg ville tro på et vestligt “kommunistisk” “trotskistisk” eller “venstre socialistisk” parti, som EL, DKP, SAP hævder at de er eller har været – er det vigtigste spørgsmål i verden: verdenskrig eller ikke. Militaristiske regeringer, blandt dem Danmark, og deres krige er verdens største forurener, og den største årsag til klimaændringer, hvilket Enhedslisten mærkeligt nok aldrig taler om. Det bringes heller ikke op, at USA er herre i Danmark og over 50 andre nationers regeringer.

Præsident Vladimir Putin er en fredsmand internationalt! Han har hjulpet med at forhindre en større vestlig krig mod Syrien ved at overbevise Assad om at aflevere alle sine kemiske våben til den største kemisk-biologiske krigsforbryder i verden. Putin hjalp til med at overbevise Tyrkiet om at stoppe støtten til terroristerne, der brutalt myrdede mange syrere og andre, mens de solgte olie fra deres erobrede territorier i Syrien til Tyrkiet og andre stater. Putin hjalp til med at overbevise Iran om ikke at bygge atomvåben, men at fokusere alene på atomenergi, en aftale, som Trump-administrationen har kastet til side, og som USA insisterer på, at Danmark, hele Europa og endda Kina og Rusland skal overholde.

Præsident Vladimir Putin er en fredsmand internationalt

Enhedslisten er tilhænger af kapitalisme og imperialisme, og stemte for krig mod befolkningen i Libyen. Partiet har heller ikke demonstreret imod imperialismens krige siden 2008, da de sluttede sig til de kapitalistisk-imperialistiske socialdemokrater. Faktisk var jeg taler ved den sidste demonstration, som partiet deltog i, i 2008 på Christianshavns Torv. Siden da har EL heller ikke taget de krige op, som Danmark deltager i. De har heller ikke sat fred i verden på deres dagsorden når der kommer valgkampagner eller i lovgivningsindsats.

Takket være Ø’s form for “socialisme” – det vil sige kapitalismens socialdemokrati – er der tre terrororganisationer, der stræber efter magt i det ”befriede” Libyen, som gør mennesker til slaver og sender flygtninge til Danmark og andre europæiske lande, som vil ikke have dem og tillader mange at dø i det åbne hav. Jeg tror, ​​at Enhedslistens forgængere – Marx, Lenin, Stalin, Trotskij- ville have kaldt deres leder og flertal forrædere.

Jeg kan ikke se, hvordan Nielsen kunne have læst min bog omhyggeligt, da han ikke tager højde for, hvordan USAs eget Defense Intelligence Agency rapporterede internt, at de amerikanske støttede terrorister udførte mindst 50 kemiske krigsangreb, hvilket jeg redegør for på side 305 -314 i min bog. Han erkender heller ikke, at De Hvide Hjelme er betalt af USA, UK, Danmark og andre krigsnationer. De blev startet af en britisk lejesoldat, James Le Mesurier, i 2013. Intet om, hvad Robert Kennedy jr., Seymour Hersh og Robert Fisk har skrevet, som støtter det jeg har beskrevet. Nielsen nægter at forstå hvad den nederlandske diplomat og arabisktalende ekspert Nikolas Van Dam så i de tidlige demonstrationer i Syrien, hvor der var væbnede modstandere, der dræbte politiet og andre støtter til Assads regering.

Enhedslisten støttede den militære intervention i Libyen, der fjernede Muammar Gaddafi fra magten, og som har kastet landet ud i politisk ustabilitet. Det mener Ron Ridenour ikke partiet tager ansvar for. Foto: JP Stock

Nielsen nævner aldrig et ord om, at den amerikansk-ledede koalition angreb Libyens regering og myrdede mange civile, smadrede hospitaler, skoler osv., fordi al-Qaeda-grupperinger hævdede, at de ville været blevet massakreret af Gadaffis hær. Og han nævner hellere ikke, at under Gadaffi var der ingen fattigdom, at Libyen var Afrikas rigeste land, hvor kvinder havde grundlæggende ligestilling. Men jeg antager, at denne selv-erklærede “kommunist” og medlem af Enhedslisten ikke ville sige sandheden, da hans parti støttede den imperialistiske morderiske invasion.

Nielsen ser Putins Rusland som imperialistisk. Her er hvad flere vestlige ordbøger, herunder Webster, siger om imperialisme:

“The policy of extending the rule or authority of an empire or nation over foreign countries…the  practice of a larger country or government growing stronger by taking over poorer or weaker countries that have important resources…to control raw materials and world markets by the conquest of other countries, the establishment of colonies…the policy and practice of seeking to dominate the economic or political affairs of underdeveloped areas or weaker countries.”

Intet af det gælder for Rusland i dag. De regionale konflikter tæt på Rusland er blevet provokeret af USA, som har hjulpet terroristgrupper og regeringer, der vil slutte sig til NATO og endog EU, samt at omringe Rusland med atom våben. Faktisk prøvede Putin at være venner med USA i begyndelsem, og støttede endda George Bush i at nedlægge Taliban i Afghanistan, mens CIA i mellemtiden angreb russiske interesser i landets nærområde. Putin foreslog også, at Rusland kunne blive medlem af NATO og endda EU. USA sagde nej, og afskaffede den vigtige ABM traktat.

Wikipedia beskriver russiske “militære baser i udlandet” således:

“Størstedelen af ​​Ruslands militære baser og faciliteter er placeret i tidligere sovjetrepublikker” og “mange er radarstationer med tidlig varsling … I 2018 blev det rapporteret, at Rusland driver mindst 21 militære faciliteter i udlandet. Tartus er den russiske marines eneste middelhavsreparations- og genopfyldningssted, hvor Ruslands krigsskibe sparer den tur tilbage til deres Sortehavsbaser gennem de tyrkiske stræder. Det er den russiske flådes eneste oversøiske base. Den 18. januar 2017 underskrev Rusland og Syrien en aftale hvor Rusland ville have mulighed for at udvide og anvende flådemekanismen i Tartus i 49 år gratis og have suveræn jurisdiktion over basen. Traktaten tillader Rusland at holde 11 krigsskibe på Tartus, herunder atomvåben. “

Shayrat Airbase er hjemsted for det syriske luftvåben 50th Air Brigade placeret i Homs, som Rusland bruger. Rusland benytter også Khmeimim air base.

Russisk SU-24 bombefly letter fra Khmemim basen i det vestlige Syrien. Uden Ruslands støtte til regeringen i Syrien, ville USA m.fl. have styrtet regeringen, mener Ron Ridenour. Foto: Wiki Commons.

Uden Ruslands støtte til regeringen i Syrien, ville USA, Israel, Tyrkiet, Saudi-Arabien og Qatar, der støtter terroristgrupper som al-Qaeda og IS, have styrtet regeringen, som ifølge en Gallup-måling (s. 304) er støttet af de fleste syrere. USA vil have installeret terrorister-mordere som nationale ledere. Er det virkelig hvad Enhedslisten ønsker?

Samarbejdet mellem Syrien, Rusland og Iran er en fuldstændig lovlig alliance mellem tre suveræne nationer, mens USA opretholder ti militærbaser ulovligt i Syrien. Udover de baser har USA yderligere 800 militærbaser i 177 nationer, og sejler rundt i hangarskibe med atommissiler. Mange af disse baser er ikke ønsket af folket, som f.eks. i Okinawa og Tyskland.

Samarbejdet mellem Syrien, Rusland og Iran er en fuldstændig lovlig alliance mellem tre suveræne nationer, mens USA opretholder ti militærbaser ulovligt i Syrien

USA har invaderet halvdelen af ​​verden i mindst 535 krige, og gennemført flere tusinde andre militære indgreb i mange lande, især på de to amerikanske kontinenter. Der er absolut ingen sammenligning mellem amerikansk imperialisme og et protektionistisk-nationalistisk Rusland.

Nielsen afslutter sin kritik skærende: “Den gamle anti-krigsaktivist virker dog noget desillusioneret over de mange menneskers passivitet.” Ja, især når jeg ser, hvad danske såkaldte “kommunister” og “socialister” ikke gør for at forhindre krig, eller skaber fred i verden, og hvad de gør for indirekte at hjælpe Danmarks stat med at blive en vasal under USAs dominans. Det er bemærkelsesværdigt at en major i den danske hær, Lars H. Ehrensvård Jensen, ved mere om den aktuelle situation i verden hvor Rusland er mere fredeligt indstillede end USA.


Ron Ridenour har været radikal anti-krigsaktivist siden 1961, og journalist-skribent siden 1968. Hans nyeste bog The Russian Peace Threat, der omtales i artiklen, kan findes her.