Til forsvar for dyrs rettigheder: En ny retning for EU

Overvej statistikken: 91 procent af europæerne insisterer på etiske landbrugs- og avlspraksisser, 89 procent er imod at indespærre dyr i bure, og 88 procent understreger vigtigheden af at forbedre forholdene på slagterier.

Selvom disse tal demonstrerer en prisværdig bekymring for dyrevelfærd, mangler de at anerkende en mere grundlæggende sandhed – dyr er ikke blot varer eller ressourcer, der skal håndteres humant, men følende væsener som fortjener at få respekteret deres iboende værdi.

Et betydeligt flertal af europæerne – især dem der lever sammen med det vi har grupperet som ”kæledyr” – udvider deres medfølelse til landbrugsdyr. Det er sigende. De ønsker ikke kun bedre forhold for dyrene; men også at anerkende og respektere dyrs værdighed. Dette perspektiv udfordrer selve grundlaget for industrielt landbrug og sætter spørgsmålstegn ved praksisser, som – uanset hvor ‘humane’ de er – stadig behandler dyr som brugsobjekter.

Industrielt landbrug fremmedgør os fra dyr

Den begrænsede interaktion de fleste borgere har med ’landbrugsdyr’, som er gemt væk i industrielle faciliteter, har skabt en kløft mellem mennesker og disse dyr. Selvom undercover-undersøgelser og aktivistkampagner i nogen grad har været effektive til at øge bevidstheden, udstiller de også et dybere problem: Der er behov for en systemisk ændring af, hvordan vi ser på og behandler dyr.

Den overvældende støtte på tværs af EU til at gennemføre lovgivning, der sikrer bedre behandling af dyr (fra 76 procent i Rumænien til 98 procent i Sverige), er et stærkt signal fra borgerne til politikerne. Dyrene skal ikke kun have bedre vilkår. Der er behov for en revolutionerende ændring i dyrenes juridiske og etiske rammer. Særligt den yngre generation kalder på forbedringer.

Desværre repræsenterer Europa-Kommissionens nuværende holdning – påvirket af industriens lobbyisme – et betydeligt tilbagetog fra progressiv lovgivning om dyrs rettigheder. Denne afstand mellem offentlig stemning og politisk handling underminerer ikke kun EU’s moralske stilling. Den risikerer at fremmedgøre unionens borgere, som i dalende grad viser interesse for EU-politik.

Alle følende væsener har værdi

Eurobarometeret og de Europæiske Borgerinitiativer bør være mere end blot værktøjer til at måle offentlig mening; de bør være katalysatorer for transformerende forandringer. Når vi nærmer os valgene, skal undersøgelsens resultater tjene som et wake-up call.

EU står over for et kritisk valg: Skal vi fortsætte med at se bort fra det moralske imperativ for dyrs rettigheder? Eller skal vi omfavne et nyt etisk paradigme, der stemmer overens med de europæiske borgeres overbevisninger?

Dyrs rettigheder handler ikke kun om dyrs vilkår. Det handler om at anerkende og respektere alle følende væseners iboende værdi. EU’s rolle i dette paradigmeskifte er at blive en global leder i etisk behandling af dyr. EU skal anerkende dyrs rettigheder og dyrs værdi som fundamentale.